Din browser tillader ikke JavaScript og Minvej.dk kræver JavaScript.
MinVej.dk - Spiseforstyrrelser

Velkommen til MinVej.dk

Basisviden om psyke, sygdom og behandling.
Du kan ikke længere logge på MinVej.dk som bruger, læs mere.

Spiseforstyrrelser

Kender du det?

  • Du er på slankekur – og må kun spise æg, kød og skyr.
  • Du spiser ikke meget i løbet af dagen, men din aften er et rent orgie af mad, kage og snacks.
  • Nogle gange mister du kontrollen og spiser tre liter is ud i én køre.
  • I takt med at tallet på vægten stiger, føler du dig mere og mere magtesløs.

Mange af os genkender tankerne om mad, kontrol og kropslede. Vi er dog som regel i stand til at skubbe dem fra os.

Når man har en spiseforstyrrelse kan ens forhold til mad være blevet det eneste, ens liv kan rumme. Sygdommen gør det svært at fungere i hverdagen – og kan gøre stor skade på kroppen.

 

  • Anoreksi
    Anoreksi

    Når man har en spiseforstyrrelse, er man sygeligt optaget af sin vægt. Det kan føre til alvorlige forstyrrelser i spisning og anden adfærd.

    Spiseforstyrrelser kan være anoreksi, bulimi og sygelig overspisning.

    Udbredelse

    Man ser flere og flere blive ramt af anoreksi. Det kan være svært at sige, hvor mange, der har sygdommen, da man ikke registrerer lettere tilfælde af sygdommen. Det er især kvinder, der får anoreksi.

    Sygdomstegn

    Anoreksi er en forstyrrelse, hvor man selv fremkalder et vægttab.

    De typiske symptomer er, at man spiser mindre, man dyrker meget fysisk aktivitet. Man får sig selv til at kaste op og/eller bruger afføringsmidler eller vandrivende medicin. Hvis man har anoreksi, har man en forvrænget opfattelse af sin krop. Man er bange for at tage på og veje for meget. Man fastsætter en unaturlig lav vægtgrænse.

    Udredning

    Lægen vil spørge til både fysiske og psykiske forhold. Det er vigtigt at vide, hvordan man har tabt sig, og hvordan man ser sin krop. Lægen vil også undersøge kroppen for at tjekke, om anoreksien har gjort skade på kroppen.

    Ved tegn til komplikationer vil lægen ofte henvise til hospital. Her vil man få foretaget flere undersøgelser, og behandlingen planlægges derefter.

    Behandling

    Behandling er at skabe et stabilt spisemønster og vægt. Det gør man gennem en forsigtig vægtøgning under ugentlig kontrol samt begrænser den fysiske aktivitet.

    En vægtstigning er ofte en nødvendig forudsætning for at kunne arbejde målrettet med psykoedukation og psykoterapi. Psykoterapi gør patienten bedre i stand til at kunne tage sig af sin krop og leve sundt og hjælper med at minimere patientens behov for kontrol.

    Familierådgivning, undervisning (psykoedukation) og familieterapi er første valg ved behandling.

    Andre behandlingsmetoder kan være individuel behandling, gruppeterapi og miljøterapi. Oftest foregår den behandling ambulant, dvs. man skal ikke indlægges.

    I svære tilfælde kan behandlingen dog indebære, at man bliver indlagt.

    Der findes ikke nogen medicinsk behandling for anoreksi.

    Prognose

    Ved tidlig behandling og mindre vægttab er prognosen god.

    Omtrent halvdelen af de personer, som har anoreksi, bliver raske, 30 % får det bedre, og 20 % har et kronisk forløb.

    Mere viden

    Læs mere om anoreksi i Patienthåndbogen på Sundhed.dk

    Netværk

    lmsos.dk

     

    Opdateret d. 04.04.2018

  • Bulimi
    Bulimi

    Når man har en spiseforstyrrelse, er man sygeligt optaget af sin vægt. Det kan føre til alvorlige forstyrrelser i spisning og anden adfærd.

    Spiseforstyrrelser kan være anoreksi, bulimi og sygelig overspisning.

    Udbredelse

    Man mener, at 2,5 % af unge kvinder har bulimi og cirka 1-2 % af alle kvinder har bulimi. Tallet er usikkert, da mange ikke søger hjælp.

    Sygdomstegn

    Når man har bulimi, har man flere episoder med overspisning. Man er overdrevent optaget af at kontrollere sin vægt. Udover overspisning og spiseanfald, er symptomer på sygdommen også opkastninger, misbrug af afføringsmidler, fasteperioder og brug af appetithæmmende midler eller vanddrivende medicin

    Bulimi er tvangsmæssig kontroltab over spisningen med efterfølgende følelse af tristhed. Man har en forstyrret opfattelse af sin krop og en frygt for fedme. Vægten er dog oftest normal.

    Man er plaget af selvhad, som er centralt blandt symptomerne, og man har et anderledes syn på sig selv og egen krop, end omverdenen har. Man ønsker at veje mindre end normalt.

    Udredning

    Når din behandler stiller sin diagnose, sker det ud fra det af Sundhedsstyrelsen godkendte ICD-10 indeks. Indekset beskriver, hvilke sygdomstegn, der skal være til stede, for at få diagnosen.

    Lægen vil spørge til både fysiske og psykiske forhold. Det er vigtigt at vide, hvordan man har tabt sig, og hvordan man ser sin krop.. Lægen udfører en grundig undersøgelse af kroppen for at tjekke, om der er skader pga. sygdommen.

    Hvis vægten er faretruende lav, eller der er tegn til komplikationer, kan det kræve, at man bliver indlagt på sygehus til medicinsk undersøgelse og behandling.

    Behandling

    Bulimi behandles typisk med:

    • Psykoedukation - Viden om sygdommen, konsekvenserne heraf samt, hvordan man kan håndtere det.
    • Kognitiv adfærdsterapi
    • Generelle råd om kost
    • Medicinsk behandling
    • Antidepressiv medicin (SSRI) i kombination med psykoterapi kan have god effekt hos personer med bulimi. Dette gælder især, hvis man samtidigt har en depression.

    Behandlingen af bulimi kan tage tid. Det er vigtigt at samarbejde med familien og de pårørende, uanset hvor gammel den syge er. Ikke alle syge er ens, så det er vigtigt at passe på den syge persons individuelle behov. Familiemedlemmerne kan ofte blive ramt af skyld- og skamfølelser, derfor kan det være gavnligt med familiesamtaler.Det kan skabe åbenhed og et samarbejde med den syge, så forældre og andre bedst kan hjælpe den syge med at blive rask.

    Prognose

    Halvdelen af bulimiramte bliver helt raske efter 5 år, den anden halvdel har fortsat symptomer, men kun 10-15% får et langvarigt forløb. Tidlig behandling øger chancerne for at blive rask.

    Mere viden

    Læs mere om bulimi i Patienthåndbogen på Sundhed.dk

    Netværk

    lmsos.dk

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Sygelig overspisning
    Sygelig overspisning

    Når man har en spiseforstyrrelse, er man sygeligt optaget af sin vægt. Det kan føre til alvorlige forstyrrelser i spisning og anden adfærd.

    Spiseforstyrrelser kan være anoreksi, bulimi og sygelig overspisning.

    Udbredelse

    Sygelig overspisning forekommer hos 2-3 % af befolkningen. I løbet af livet vil op til 10% få perioder med overspisning. Tilstanden optræder hyppigst blandt kvinder, men ca. 25 % af de ramte er mænd.

    Overspisning rammer generelt ældre aldersgrupper end de andre spiseforstyrrelser. Tilstanden ser ud til at være hyppigst i 40 årsalderen. Man regner med, at 5-10 % af overvægtige personer lider af sygelig overspisning.

    Sygdomstegn

    Hvis man lider af sygelig overspisning, har man hyppige episoder, hvor man hurtigt spiser store mængder mad. Man har ikke kontrol over sin spisning, men man kaster ikke op som ved bulimi. Sådanne perioder med overspisning opstår klart hyppigere blandt personer, som normalt spiser meget.

    De typiske symptomer på overspisning er:

    • At det er tilbagevendende - mindst to gange om ugen - episoder med tvangsmæssig overspisning som ikke efterfølges af opkastninger
    • Man har manglende kontrol over spiseadfærden
    • Man føler skam og skyld

    Behandling

    Behandlingen handler både om vægttab og at mindske hyppigheden af overspisning. Det vigtigste er sin egen indsats. Men hvis det ikke er nok, findes der forskellige former for samtalebehandling (psykoterapi) som kan hjælpe.

    Hvis man har brug for hjælp, kan man kontakte sin egen læge. Lægen kan så eventuelt viderehenvise til en psykolog eller psykiater.

    Det vigtigste er, at man indfører faste mad- og spisevaner, så man ikke overspiser. Det hjælper til at fastholde og eventuelt nedsætte vægten. Jo mere regelmæssigt man spiser med mindst 3 sunde måltider om dagen jo bedre.

    Behandling med antidepressiv medicin kan muligvis hjælpe sammen med forskellige støttetiltag. Behandling med psykoterapi retter sig mod at ændre spiseadfærden.

    Prognose

    Man ved kun lidt om, hvordan tilstanden udvikler sig. Men på kort sigt ser det ud til, at mange får kontrollen over spisningen tilbage. Vær ekstra opmærksom i perioder med stress og psykisk belastning, dette ser ud til at kunne give tilbagefald. Det er derfor vigtigt at være specielt på vagt mod ændringer i spisevanerne i sådanne perioder.

    Mere viden

    Læs mere om overspisning i Patienthåndbogen på Sundhed.dk

    Netværk

    http://www.lmsos.dk/

    Opdateret d. 03.09.2018

Pårørende Leksikon
Luk
Del
  • X
Del

Modtageren får en e-mail med et link til MinVej.dk og den information, du gerne vil dele. Du har mulighed for at tilføje en kort besked.

Din e-mail er sendt. Tak fordi du delte din viden.