Din browser tillader ikke JavaScript og Minvej.dk kræver JavaScript.
MinVej.dk - ADD og ADHD

Velkommen til MinVej.dk

Basisviden om psyke, sygdom og behandling.
Du kan ikke længere logge på MinVej.dk som bruger, læs mere.

ADHD og ADD

Kender du det?

Måske har du oplevet situationer, som disse:

  • Dine tanker flyver og du har svært ved at koncentrere dig om dit arbejde.
  • Du rejser dig op for at hente noget, men taber tråden og glemmer, hvad det var, undervejs.
  • Du har fyraften – og føler dig udmattet og overvældet af dagens mange indtryk.
     

Fra koncentrationsbesvær til sygdom

De fleste af os har oplevet situationer, hvor vi har følt os presset – og har haft svært ved at tænke klart.

Når man har ADHD eller ADD er det en del af hverdagen at have svært ved at koncentrere sig om de daglige rutiner og opgaver.

blomst Nedenfor kan du læse mere om ADHD og ADD.

  • ADD (Attention Deficit Disorder)
    ADD

    ADD (Attention Deficit Disorder) er en form for ADHD.

    Når man har ADD har man svært ved at koncentrere sig og holde fokus på det, man er i gang med.

    Forskellen fra ADHD er, at patienter med ADD ikke er hyperaktive. Derfor kaldes ADD også for 'den stille ADHD' og diagnosen stilles ofte først, når man bliver voksen.

    Udbredelse

    Det antages, at mellem 2 og 4 pct. af alle danske børn har ADD eller ADHD. Det samme gælder for mindst 2 pct. af alle voksne.

    Sygdomstegn

    For at få diagnosen ADD skal man have mindst 6 af disse 9 symptomer:

    • Man har svært ved at koncentrere sig og og har en tendens til let at blive distraheret.
    • Man har svært ved at tage information ind, misser detaljer og laver sjuskefejl. Nogen kan have en tendens til at fortabe sig i detaljer på bekostning af helheden.
    • Man er distræt og mentalt fraværende både ved opgaver og i kontakten til andre mennesker.
    • Man har svært ved at komme i gang med eller gøre opgaver færdige – ikke mindst opgaver, der består af mere end ét trin.
    • Man har svært ved at skabe struktur i hverdagen og er dårlig til at sætte tid på opgaver og planlægge fremad.
    • Man føler ubehag ved og prøver måske at undgå aktiviteter, der kræver, at man koncentrerer sig i længere tid. Det kan fx være at læse en bog.
    • Man er tilbøjelig til at miste ting som nøgler, vigtige papirer og andet, der har betydning for at man kan fungere i sin dagligdag.
    • Man har en tendens til hurtigt og let at blive distraheret af ydre ting. 
    • Man har svært ved at frasortere informationer og sanseindtryk, der ikke er relevante.
    • Man er glemsom, bl.a. hvad angår aftaler og udførelsen af opgaver.

    Symptomerne skal optræde så ofte – og i så svær en grad – at ens dagligdag er markant påvirket af det.

    Udredning

    Når din behandler stiller sin diagnose, sker det ud fra det af Sundhedsstyrelsen godkendte ICD-10 indeks. Indekset beskriver, hvilke sygdomstegn, der skal være til stede, for at få diagnosen.

    Eksempel på spørgeguide til udredning af voksne med mistanke om ADD: Diagnostic Interview for ADHD in adults

    En test understøttes altid af fx observation og samtale med både patient og pårørende.

    I nogle tilfælde testes andre funktioner – fx hukommelse, evne til at løse problemer og koncentrere sig.

    Test dig selv

    En test kan give et fingerpeg, om at man måske har udviklet en psykisk sygdom – men det er kun en læge, der kan stille en diagnose.

    Adult Self Report Scale (ASRS) version 1.1 er udviklet af World Health Organization (WHO)

    Behandling

    ADD og ADHD behandles typisk med en kombination af psykoterapi og medicin.

    Prognose

    ADHD og ADD aftager med alderen, men ca. havdelen af alle børn med en af de to sygdomme vil også have symptomer som voksne. 

    De fleste voksne med ADD eller ADHD har lært at tackle deres symptomer og lever et godt og normalt liv.

    Mere viden

    Læs mere om ADD på ADHD-foreningens hjemmeside 

    Netværk

    Adhd.dk

    Opdateret d. 10.04.2018

  • ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder)
    ADHD

    Når man har ADHD kan man have svært ved at koncentrere sig og holde fokus på en ting ad gangen. Man er hyperaktiv og handler ofte meget impulsivt.

    Udbredelse

    Det antages, at mellem 2 og 4 pct. af alle danske børn har ADD eller ADHD. Det samme gælder for mindst 2 pct. af alle voksne.

    Sygdomstegn

    For at få diagnosen ADHD skal man have mindst 6 af disse symptomer på problemer med at holde opmærksomheden:

    • Laver skødesløse fejl.
    • Svært ved at fastholde opmærksomhed.
    • Svært ved at høre efter.
    • Svært ved at følge instrukser.
    • Svært ved at organisere og tilrettelægge.
    • Undgår opgaver der er mentalt krævende.
    • Mister ting.
    • Distraheres let, er glemsom.

    Samtidig skal man have mindst 3 tegn på hyperaktivitet:

    • Uro i hænder og fødder.
    • Forlader sin plads.
    • Løber/klatrer omkring på utilpasset måde.
    • Støjer.

    Og udvise mindst 1 tegn på impulsiv adfærd:

    • Svarer før spørgsmål er afsluttet
    • Kan ikke vente på tur.
    • Afbryder.
    • Taler for meget.

    For at få diagnosen skal symptomerne påvirker den syges hverdag i en grad, så det hæmmer fx hans/hendes arbejde uddannelse og relationer.

    Udredning

    Vurderingen sker ud fra en samtale om vanskeligheder i opvækst og voksenliv. Man vil ofte også skulle udfylde spørgeskemaer.

    I nogle tilfælde testes andre funktioner som fx patientens hukommelse, evne til at løse problemer og koncentrere sig.

    Når din behandler stiller sin diagnose, sker det ud fra det af Sundhedsstyrelsen godkendte ICD-10 indeks. Indekset beskriver, hvilke sygdomstegn, der skal være til stede, for at få diagnosen.

    Test dig selv

    En test kan give et fingerpeg, om at man måske har udviklet en psykisk sygdom – men det er kun en læge, der kan stille en diagnose.

    Adult Self Report Scale (ASRS) version 1.1 er udviklet af World Health Organization (WHO)

    Behandling

    ADD og ADHD behandles typisk med en kombination af psykoterapi og medicin.

    Medicin kan styrke den syges evne til holde fokus og mindske impulsiv eller aggresiv adfærd. De mest almindelige bivirkninger er tab af appetit, nervøsitet og søvnbesvær. Det kan hjælpe at justere dosis.

    Prognose

    ADHD og ADD aftager med alderen, men ca. havdelen af alle børn med en af de to sygdomme vil også have symptomer som voksne. 

    De fleste voksne med ADD eller ADHD har lært at tackle deres symptomer og lever et godt og normalt liv.

    Mere viden

    Læs mere om ADHD i Patienthåndbogen på Sundhed.dk

    Netværk

    Adhd.dk

     

    Opdateret d. 20.08.2018

Pårørende Leksikon
Luk
Del
  • X
Del

Modtageren får en e-mail med et link til MinVej.dk og den information, du gerne vil dele. Du har mulighed for at tilføje en kort besked.

Din e-mail er sendt. Tak fordi du delte din viden.