Din browser tillader ikke JavaScript og Minvej.dk kræver JavaScript.
MinVej.dk - Værktøjer

Velkommen til MinVej.dk

Basisviden om psyke, sygdom og behandling.
Du kan ikke længere logge på MinVej.dk som bruger, læs mere.

Værktøjer

Redskaber, der kan gøre det lettere for dig, at skabe gode rammer for din trivsel.

METTE

"Jeg ser mig selv som rask, men er meget bevidst om, at der er ting i mit liv, jeg må tage hensyn til og planlægge efter, for ikke at blive syg”

Læs METTE's historie her
  • Internetpsykiatrien
    Internetpsykiatrien

    Internetpsykiatrien

    Internetpsykiatrien er et gratis tilbud, hvor du kan få behandling over internettet, hvis du lider af angst eller depression.

    Du behøver ikke blive henvist af din egen læge, og behandlingen foregår på de tidspunkter, der passer dig.

    Til gengæld kræver det:

    • at du har en adgang til en pc med internet og webcam, hvor du kan sidde uforstyrret
    • at du har lyst til at arbejde selvstændigt med øvelser i din hverdag
    • at du har lyst til skrive sammen med din behandler om, hvordan du har det

    Behandlingen foregår i et computerprogram med daglige øvelser, hvor du lærer, hvordan du kan arbejde med dine tankemønstre.

    Computerprogrammet understøttes af en psykolog, som følger dig i 10 uger. Forløbet starter med en videosamtale, hvor psykologen vurderer om behandlingsformen egner sig til dig.

    Kriterier for behandling

    Vi kan hjælpe dig, hvis du:

    • Er over 18 år
    • Har angst eller let til moderat depression  

    Vi kan desværre ikke hjælpe dig, hvis du:

    • samtidig lider af skizofreni, bipolar lidelse eller beslægtede lidelser
    • hvis din hovedproblematik er PTSD eller OCD
    • har et misbrug af alkohol eller stoffer
    • aktuelt er i anden psykoterapeutisk behandling  

    Hvis vi af den ene eller anden grund ikke kan hjælpe dig, skal du henvende dig til din egen læge.

    Anmod om behandling

    Hvis du gerne vil i behandling i Internetpsykiatrien, skal du klikke på linket nederst på siden.

    Her bliver du bedt bedt om at logge ind med NemID og svare på en række spørgsmål om dig selv og hvordan du har det. Vi modtager oplysningerne direkte her i Internetpsykiatrien.

    Hvis du opfylder kriterierne for behandling, inviterer vi dig til en udredende samtale. Samtalen varer en time og foregår via video på computeren. Denne samtale finder sted på en hverdag typisk ml. kl. 9 og kl. 15.30. Vi hjælper dig med at få det tekniske til at virke, og det er ikke svært.

    Under samtalen afklarer vi, om tilbuddet passer til dig, og hvis det gør, får du adgang til programmet kort tid efter og kan begynde din behandling. 

    Ved problemer med anmodning, kontakt ipsyk@rsyd.dk

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Logbog
    Logbog

    Du har efter den 1. november 2018 ikke længere adgang til MinVej.dks logbog.

    Lukningen er blevet varslet på startsiden 3 uger forinden. Det har af hensyn til beskyttelsen af kontaktoplysninger desværre ikke været muligt at informere MinVej.dks brugere direkte om den planlagte lukning.

    Der er andre projekter i gang, hvor der udvikles lignende løsninger - men pt. er der desværre ikke et alternativ til logbogen.

    Hvad er der sket med mine oplysninger?

    Samtlige oplysninger om dig i MinVej.dk slettes permanent, når websitet lukkes ned ved årsskiftet. Dette sker i henhold til lovgivningen om persondatasikkerhed.

    Dine målinger og kommentarer fra logbogen ér slettet den 1. november 2018.

    Der er også lukket for adgangen til de øvrige brugerfunktioner under MIN SIDE: Kalender, Kontakter, Min Viden og Infopakke.

    Baggrund

    Psykiatrien i Region Syddanmark lukker MinVej.dk den 1. januar 2019 for at flytte indholdet over på sygehusets hjemmeside.

    Fra årsskiftet vil du kunne finde MinVej.dks artikler på www.psykiatrienisyddanmark.dk.

    Opdateret d. 20.11.2018

  • Mindapps
    Mindapps

    Psykiatrien i Region Syddanmark driver hjemmesiden MindApps.dk

    MindApps.dk skaber overblik over apps målrettet støtte og behandling i psykiatrien og formidler viden om og erfaringer om de forskellige apps.

    På MindApps.dk kan man blive guidet til den rette app i forhold til ens behov. På hjemmesiden er der adgang til 'App-tjekkeren', som er et værktøj til at vurdere kvaliteten og sikkerheden, af den app man ønsker at benytte.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Mindfulness
    Mindfulness

    Med mindfulness kan du træne din evne til at være til stede i nuet. Også når du kommer ud i situationer, der gør dig fx vred eller bange,

    • Prøv at nøjes med at observere, at nu bliver du fx vred.
    • Træk vejret dybt og giv dig selv en lille pause, før du handler.

    På den måde bliver din reaktion ofte mere neutral.

    Læs mere om mindfulness på Aarhus Universitets hjemmeside: www.mindfulness.au.dk

    Øvelser

    Her kan du høre eller downloade 3 guidede mind­ful­ness-øvel­ser:

    Kort body scan (16 minutter)

    Lang siddende meditation (33 minutter)

    Langt yogaprogram (33 minutter) Øvelserne er indtalt og stillet til rådighed af psykiatrisk overlæge og ph.d. Lone Fjorback, der har forsket i sammenhængen mellem mindfulness og bl.a. stress.

    Når du træner

    Træningen består i øvelser i form af lydspor, guidet af en instruktør. Du skal træne mindst 20 minutter dagligt for at opnå resultater. Du må gerne dele træningen op i flere gange, fx 2 gange 10 minutter.

    Det er normalt, at du bliver urolig, keder dig - eller at dine tanker drager på langfart - under meditationen.

    Acceptér at du af og til mister koncentrationen. Vær venlig og tålmodig med dig selv. Kom tilbage til træningen ved at rette opmærksomheden mod fornemmelsen af din krop og dit åndedræt.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Vejrtrækningsøvelse
    Vejrtrækningsøvelse

    Tre dybe vejrtrækninger skaber ro i krop og sind.

    Træk vejret ind og hold det, mens du tæller til 7. Pust langsomt luften ud igen, mens du tæller til 8.

    Du kan fx bruge øvelsen, hvis du har svært ved at falde i søvn. Eller når du har brug for et pusterum i hverdagen.

    Opdateret d. 03.09.2018

Spørgsmål

Hvem har udviklet MinVej.dk?

Svar

MinVej.dk er udviklet af Psykiatrien i Region Syddanmark, i tæt samarbejde med patienter, pårørende og sundhedspersonale.

Pårørende Leksikon
Luk
Del
  • X
Del

Modtageren får en e-mail med et link til MinVej.dk og den information, du gerne vil dele. Du har mulighed for at tilføje en kort besked.

Din e-mail er sendt. Tak fordi du delte din viden.