Din browser tillader ikke JavaScript og Minvej.dk kræver JavaScript.
MinVej.dk - Livsstil

Velkommen til MinVej.dk

Basisviden om psyke, sygdom og behandling.
Du kan ikke længere logge på MinVej.dk som bruger, læs mere.

Livstil

Din livsstil påvirker alle aspekter af dit liv - og selv med små ændringer kan du være med til at øge din trivsel.

UNI

"Det er svært, det med livsstil. Man kan kun kæmpe én krig ad gangen – og jeg bruger meget af min energi på at være glad"

Læs UNI's historie her
  • Når vi taler om livsstil
    Livsstil, samtale om

    Din livsstil påvirker de fleste aspekter af dit liv — din psyke, dit fysiske helbred og din evne til at klare din hverdag. Derfor kan selv små ændringer gøre stor forskel.

    Du og din behandler taler bl.a. om dine vaner i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. Det sker for at afklare med dig, om du ønsker støtte til at ændre noget.

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvad kunne du gøre for at skabe balance mellem sundt og usundt?
    • Hvordan kunne du få mere fysisk aktivitet ind i din hverdag?
    • Er du interesseret i en samtale med en diætist, der kan hjælpe dig i gang med en kostplan?

    Små skridt

    Aftal små skridt hen imod en sundere livsstil med din behandler.

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Sæt mål for dig selv. Det er vigtigt, at målene er realistiske, fx:

    "I denne uge vil jeg…":

    • "…spise en grøntsag hver dag".
    • "... gå en lille tur, når jeg ryger".
    • "... kun drikke vin til maden i weekenden".
    • "... tage cyklen på job, mindst én dag om ugen".

    Find selv på nogle flere.

    Forsøg at holde fokus på balance af det sunde og det usunde:

    • Gå fx en tur, når du alligevel er ude at ryge.
    • Spis godt med rødkål til flæskestegen.
    • Drik både vin og vand til maden.

    Vær bevidst om dine valg:

    • Prøv at begrænse de situationer, hvor du spiser et stykke chokolade, ryger en cigaret eller drikker et glas vin – fordi det er blevet en vane for dig fx når du ser TV.
    • Til gengæld skal du nyde din chokolade, cigaret eller vin, når du bevidst vælger den til.

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    livsstil

     

    Tips til pårørende

    • Som pårørende kan du tilbyde at støtte op om livsstilsændringer. Du kan fx tage initiativ til en fælles gåtur eller foreslå rygestop som et fælles projekt.
    • Afstem dit tilbud om støtte til patientens ønsker, behov og situation. 

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Livsstil og psykisk sygdom
    Livsstil og psykisk sygdom

    Hvorfor skal du være særligt opmærksom på din livsstil, når du har en psykisk sygdom?

    Undersøgelser viser, at mennesker med vedvarende psykisk sygdom lever i gennemsnit 15-20 år kortere, end resten af befolkningen.

    En af de vigtigste årsager er livsstilssygdom – dvs. sygdom, der opstår som følge af fedme, mangel på motion eller misbrug. Der er nogle særlige udfordringer for mennesker med psykisk sygdom:

    Sygdommen sløver, så det kan være svært at finde energi til at være fysisk aktiv. Noget medicin kan føre til overvægt, fordi appetiten øges.

    Negative følelser udløser en særlig trang til kalorierig mad. Hjernen tolker de tunge følelser som mangel på energi og man får voldsom trang til kalorier.

    Mennesker med psykisk sygdom har også en øget risiko for at udvikle misbrug, fordi alkohol og andre rusmidler bruges i forsøget på at dulme den psykiske smerte.

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Kost
    Kost

    En kost, der er rig på salt, sukker og fedt, fører ofte til overvægt. De ekstra kilo går ud over selvværd og humør. Overvægt kan også hæmme dig socialt. Du har måske svært ved at være fysisk aktiv, især sammen med andre.

    Forskning viser, at fed mad også kan forstyrre den kemiske balance i hjernen. Det gør dig mere sårbar over for psykisk sygdom. For store udsving i dit blodsukker påvirker dit humør.

    Alligevel kan det være svært at slippe den usunde kost. Du bliver mentalt afhængig af virkningen:

    • Følelsen af, at du hygger dig, fx med en plade chokolade i sofaen.
    • Et ekstra skud energi, når du er træt.
    • Trøst og lindring. Den fede mad kan dulme ubehagelige følelser, som stress, uro og bekymring.
    • Maden udfylder den indre tomhed, du måske føler.

    Hvorfor er sunde kostvaner en særlig udfordring, når du er psykisk sårbar eller syg?

    • Kostændringer er en særlig udfordring for mennesker med psykisk sygdom: Negative følelser udløser en særlig trang til kalorierig mad. Hjernen tolker de tunge følelser som mangel på energi. Det får dig til at føle sult.
    • Får du antipsykotisk medicin, kan din appetit også være øget. Det kan fx være svært for dig at holde en alm. måltidsstruktur med 3 hovedmåltider og 2-3 mindre mellemmåltider.

    Mere viden

    På Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk finder du bl.a. Sundhedsstyrelsens 10 kostråd.

    Du kan også teste dig selv - fx måle dit BMI, beregne din kondition eller se kalorieindholdet i forskellige madvarer: http://altomkost.dk/test-dig-selv/

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Alkohol og andet misbrug
    Alkohol

    Alkohol – og andre rusmidler – påvirker den kemiske balance i hjernen. Det kan bidrage til psykisk sygdom, forværring og tilbagefald.

    Alkohol og andre rusmidler kan også forstyrre virkningen af din medicin.

    Du kan blive fysisk afhængig.

    Alligevel kan det være svært at holde op, fordi misbruget samtidig giver:

    • Følelsen af, at du hygger dig og slapper af.
    • Et ekstra skud energi, når du er træt.
    • Socialt samvær med andre.
    • Trøst og lindring. Ubehagelige følelser, som stress, uro, indre tomhed og bekymring dulmes.

    Drikker jeg for meget?

    Sundhedsstyrelsen har 7 udmeldinger om alkohol:

    • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
    • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld.
    • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.
    • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande (kvinder, 21 (mænd), om ugen.
    • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed.
    • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld.
    • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol.

    Én genstand svarer til en almindelig øl (35 cl), et glas vin (12 cl) eller en dobbelt drink (4 cl). En genstand svarer til 13 g alkohol.

    Er brugen af rusmiddel blevet en vane?

    Brugen af rusmidler er blevet en vane, hvis du drikker eller misbruger regelmæssigt for at:

    • Slappe af, lindre angst, eller for at kunne sove.
    • Føle dig bedre tilpas i sociale situationer.
    • Undgå at tænke på triste eller ubehagelige ting.
    • Være sammen med andre.

    Advarselstegn

    Dit misbrug er ved at tage overhånd, hvis du:

    • Bekymrer dig over, om du har nok alkohol eller rusmiddel om aftenen eller på helligdage.
    • Gemmer alkohol eller rusmiddel, eller køber alkohol i flere butikker for at folk ikke skal vide, hvor meget du drikker.
    • Skifter fra en type drink til en anden og håber at det forhindrer, at du bliver fuld.
    • Prøver at skaffe dig "ekstra" drinks ved sociale sammenkomster eller sniger dig til at drikke, når de andre ikke ser det.

    Er et rusmiddel blevet et problem for mig?

    Alkohol eller andre rusmidler er blevet et problem for dig, hvis du:

    • Ikke kan stoppe, når du først er begyndt.
    • Har forsøgt at stoppe i en uges tid, men ikke klarede mere end nogle dage.
    • Ikke kan passe dit arbejde eller andre af dine daglige opgaver, fordi du er påvirket.
    • Føler skyld over misbruget.
    • Oplever at andre mennesker kommenterer det
    • Drikker eller på anden vis misbruger om morgenen for at komme i gang med dagen.
    • Ikke kan huske, hvad der skete med dig, da du påvirket.
    • Har skadet nogen som følge af dit misbrug.

    Hvad gør jeg med mit alkoholproblem?

    Forsøg at sætte dit forbrug ned til mere sikre mængder:

    • færre end syv genstande per uge og færre end tre genstande per dag for kvinder og ældre mennesker
    • færre end 14 genstande per uge og mindre end fire genstande per dag for mænd.

    Hvor kan jeg få hjælp med mit rusproblem?

    Hvis du føler, at du har brug for hjælp med et alkoholproblem, kan du kontakte:

    Din læge eller din kommune kan hjælpe dig videre.

    Andre muligheder:

    Opdateret d. 17.07.2018

  • Rygning
    Rygning

    Rygning tærer på dit overskud. Alligevel kan det være svært at stoppe. Du bliver fysisk og mentalt afhængig af virkningen:

    • Følelsen af, at du hygger dig og slapper af med en smøg.
    • Et ekstra skud energi, når du er træt.
    • En mulighed for socialt samvær med andre.
    • Trøst og lindring. Du kan dulme ubehagelige følelser, som stress, uro og bekymring.
    • Noget, der udfylder den indre tomhed, du måske føler.

    Hvorfor er rygestop en særlig udfordring, når du er psykisk sårbar eller syg?

    • Rygestop kan give depressive symptomer. Især i den første tid uden røg.
    • Rygning påvirker også din krops omsætning af medicin. Derfor kan et rygestop betyde, at lægen skal justere din medicin.

    Viden

    På Sundhedsstyrelsens hjemmeside stoplinien.dk finder du bl.a. folderen: 'Rygestop" – guide fra Sundhedsstyrelsen'.

    rygning

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Motion
    Motion

    Fysisk aktivitet har en stabiliserende virkning på de kemiske processer i hjernen – og bidrager til din mentale, fysiske og sociale trivsel.

    Hvad tæller med som motion?

    Motion er alle former for fysisk aktivitet, hvor du bliver en smule forpustet (pulsslag: 120/minuttet). Fx havearbejde, sex, gåture, svømning, løb, badminton, dans m.m.

    En rask gåtur er også med til at gøre en forskel for din sundhed.

    Hvorfor er fysisk aktivitet en særlig udfordring, når du er psykisk sårbar eller syg?

    • Du bruger måske meget af din viljestyrke på at tackle din sårbarhed. Det kan være svært også at finde overskud til motion. 
    • Psykisk sygdom kan gøre dig apatisk og mindske dit selvværd.
    • Antipsykotisk medicin kan gøre dig sløv og træt.
    • Social angst og utryghed kan være en barriere for at dyrke sport eller gå ud. Du sveder måske pga. medicinen. Dit selvværd er i bund.

    Mere viden

    Læs Sundhedsstyrelsens folder: 'Brug hovedet, brug kroppen" – guide fra Sundhedsstyrelsen'.

    Motion

    Opdateret d. 01.06.2018

  • Livsstilssygdom
    Livsstilssygdom

    Livsstilssygdom er sygdom, der opstår pga. fedme, mangel på motion og/eller misbrug. Fx:

    Livsstilssygdom betyder ikke kun en kortere levetid – men også en markant nedsat livskvalitet, særligt i den sidste del af livet.

    Opdateret d. 03.09.2018

Spørgsmål

Det er min medicin, der gør mig tyk. Hvad nytter det at spise sundt?

Svar

Medicin er ikke i sig selv årsag til overvægt. Det er kombinationen af appetitøgende medicin, for meget af den forkerte kost – og for lidt motion.

Pårørende Leksikon
Luk
Del
  • X
Del

Modtageren får en e-mail med et link til MinVej.dk og den information, du gerne vil dele. Du har mulighed for at tilføje en kort besked.

Din e-mail er sendt. Tak fordi du delte din viden.