Din browser tillader ikke JavaScript og Minvej.dk kræver JavaScript.
MinVej.dk - Hverdag

Velkommen til MinVej.dk

Basisviden om psyke, sygdom og behandling.
Du kan ikke længere logge på MinVej.dk som bruger, læs mere.

Hverdag

Du kan selv være med til at skabe en hverdag, der gør det lettere for dig at leve med psykisk sårbarhed .

PIA

”Det begyndte med to dødsfald i den nærmeste familie. Han begyndte at sove dårligt. Det var, som om han befandt sig i en glasklokke, og jeg kunne ikke nå ind til ham”

Læs PIA's historie her
  • Kalenderstyring
    Kalenderstyring

    Kender du det?

    "Min kalender har sit eget liv. Møderne ligger ryg mod ryg, uden pauser. Det er uden for min indflydelse"

    "Når jeg vågner om morgenen er dagen som et forhindringsløb. Ting, der skal gøres, børn, der skal køres og tøj, der skal vaskes"

    "Det giver mig god energi at få gået en tur - men som regel er jeg alt for træt, når jeg endelig får tid til det".

    Hvad kan du gøre?

    • Forsøg at lave en liste over de større, regelmæssige aktiviteter i din hverdag. Det kan fx indkøb, transport, arbejde, rengøring og andre daglige pligter. Men også mere fornøjelige aktiviteter som at spille tennis, være sammen med venner eller leg med ungerne.
    • For hvert punkt på listen skal du overveje om aktiviteteten:

    Tærer på dig – tager din energi. Eller ...

    Nærer dig – giver dig energi og en gevinst – nu eller på længere sigt. 

    Giver dig glæde og nydelse her og nu.

    Med listen ved hånden kan du gøre dig nogle tanker om din hverdag. Måske kan du sortere nogle af de mest krævende aktiviteter fra: 

    • Kan du aftale fx gensidig børnepasning eller fælles madlavning med familie og venner?

    • Kan du betale dig fra fx rengøring – eller bestille færdige måltidskasser?  

    • Kan du sætte dine krav til dig selv ned? Måske er det i orden, at der kun bliver støvsuget hver 14. dag. Eller at aftensmaden også kan være en portion havregrød.

    • Kan du kombinere de energikrævende opgaver med en nærende aktivitet? Fx høre en lydbog, mens du gør rent.

    • Måske kan du planlægge dagen, så en krævende opgave, efterfølges af en rar aktivitet? Små pauser giver dig et pusterum.

    Prioritér de aktiviteter, der nærer og giver dig energi, ved at sætte dem ind din kalender.

    Forsøg også at have mindst en aktivitet hver dag, der giver dig glæde og nydelse. Føler du ikke længere glæde ved de aktiviteter, der før hen gjorde dig glad, så planlæg dem alligevel. Hjernen husker – og glæden vil på et tidspunkt komme tilbage.

    Når man er stresset kan man komme til at fravælge social kontakt og afslappet samvær med andre. Forsøg i stedet at kombinere dine aktiviteter: Slap af i samvær med andre – ved bare at være sammen eller ved at gøre ting, I kan lide, i fællesskab. Hvis du kombinerer fysisk aktivitet og samvær, slår du også to fluer med ét smæk.

    Mere kalendergymnastik

    Indfør rutiner i din hverdag, så du står op, spiser, går en tur og ligger dig til at sove på samme tidspunkt, hver dag. Det giver hjernen ro.

    Hav ikke for mange store aktiviteter planlagt samme dag.

    Start dagen med at sætte et realistisk mål, for hvad du skal nå i dagens løb. Gør plads til pauser og til at der kan opstå uforudsete ting, som du skal tage dig af. Det kan give ro at skrive det ned, så du ikke skal have det hele oppe i hovedet. Overvej en plan B, hvis du ikke når dit mål.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Problemer med tænkningen (kognitive problemer)
    Problemer med tænkningen

    Kender du det?

    "Jeg er jo rask, så hvorfor  kan jeg ikke overkomme lige så meget, som før jeg blev syg"

    "Jeg var ude for at stå i butikken – og have glemt koden til mit dankort"

    "Apatien var det værste. Jeg skulle bare op om morgenen, ellers kom jeg ikke i gang"

    Når hjernen er presset

    Når du har svært ved at tænke klart, kan det være et tegn på, at du har været udsat for længere tids pres.

    Hjernen reagerer på overbelastningen ved at være i konstant 'alarmberedskab'. Det sker på bekostning af aktiviteten i den del af hjernen, der bruges til at løse problemer, huske og holde fokus - populært sagt vores fornuft.

    Der opstår det, der med et fagudtryk, kaldes for 'kognitive problemer' – problemer med tænkningen.

    Problemerne kan vare ved – også længe efter, du egentlig er kommet dig over stress-tilstanden eller din sygdom.

    Hvad kan du gøre?

    Du kan gøre nogle helt konkrete ting for at gøre din hverdag lettere:

    1. Giv dig selv tid til at komme dig, og acceptér, at dine problemer skyldes processer i hjernen, som du ikke selv har indflydelse på.

    2. Skru ned for dine aktiviteter. Du kan måske få hjælp til at luge ud i dine opgaver hos din leder. Fortæl åbent om dine vanskeligheder. Det gør det muligt for andre at aflaste dig – også derhjemme.

    3. Skru ned for dine krav til dig selv. Accepter at du også begår fejl og at du ikke kan nå alt. Øv dig i at sige fra og sige 'Pyt!'. Hold jævnlige pauser.
    4. Giv din hjerne ro. Lav lister over ting, du skal gøre. Det giver dig overblik. Det samme gør faste rutiner. Brug en kalender til at planlægge og få struktur på din hverdag.

    5. Sørg for at få sovet 8-9 timer hver nat. For lidt søvn forstærker problemer med tænkningen.

    6. Forsøg at undgå støj og forstyrrelser, når du arbejder. Det gør det lettere at koncentrere sig om opgaverne.

    7. Har du svært ved at komme i gang, kan du forsøge at kombinere de kedelige opgaver med noget behageligt – fx høre musik, mens du gør rent. Eller tage en god kop kaffe, mens du tjekker din indbakke på jobbet.

    8. Del større opgaver op i mindre dele – og løs gerne opgaverne sammen med andre. Det er lettere at komme i gang med noget, når man har en aftale med en anden. 

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Stress
    Stress

    Kender du det?

    "Det føles lidt, som en elastik, der strækkes længere og længere ud... før den springer"

    "Livet bliver et spørgsmål om at klare dagen og vejen – holde ud – uden at tænke for langt"

    Hvad er stress?

    Stress er blevet et begreb, der bruges lidt i flæng – fx når vi gerne vil sige, at vi har mere travlt end vi umiddelbart bryder os om. Men travlhed er ikke stress.

    Kortvarig stress skærper krop og hjerne, når vi skal præstere noget – fx løse en svær opgave, til eksamen eller vinde en fodboldkamp.

    Så længe der er balance mellem stress og hvile, er der ikke noget problem.

    Langvarig stress, der varer ved i dage og uger uden hvile, kan derimod gøre os syge.

    Du kan finde mere viden om stress på sundhed.dk.

    Hvad udløser typisk stress?

    Stress skyldes ofte en af to årsager:

    At man har været ude for en voldsom hændelse – en form for personlig krise, fx et dødsfaldi den nære familie, vold, skilsmisse eller fyring.

    Stress kan også skyldes langvarig belastning – fx en presset hverdag uden fritid og hvile. 

    Stress på arbejdspladsen opstår ofte, når man som medarbejder gennem længere tid oplever, at man ikke har tid eller kræfter til at løse sine opgaver. 

    Er du stresset?

    Det kan være svært selv at se, at man er ramt af stress. Tegn,  du kan være opmærksom på:

    Krop

    • Hjertebanken.
    • Trækker vejret overfladisk.
    • Spændinger i nakken og hovedpine.
    • Har et nedsat immunforsvar - mange infektioner.

    Psyke

    • Mangler overblik. Har ikke længere 'styr på tingene'.
    • Er anspændt og irritabel.
    • Er ubeslutsom og forvirret.
    • Er uengageret og opgivende.

    Hverdag

    • Øget brug af stimulanser (kaffe, cigaretter, alkohol og andet)
    • Har ikke længere lyst til noget.
    • Hyppigt sygefravær.
    • Sover dårligt.
    • Trækker sig fra samværet med andre.

    I tvivl om du har stress? Prøv Sundhed.dks Stresstest 

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Stress og arbejde
    Stress og arbejde

    Er det arbejdet, der stresser dig, er det vigtigt, at problemet løses der. Tal med din leder eller medarbejderrepræsentant.

    Stress på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder, dine kolleger og/eller din tillids- og sikkerhedsrepræsentant.

    • Få nedsat belastningerne i forbindelse med arbejdet i et stykke tid. Tal med din nærmeste leder om, hvad der belaster dig (fx arbejdsopgaver, arbejdets tilrettelæggelse, konflikter, uklare forventninger) og indgå konkrete aftaler om, hvordan du bliver aflastet.

    • Måske er det nødvendigt for dig at blive sygemeldt i en periode. En deltidsraskmelding er ofte en god mulighed for, at du bevarer kontakten til din arbejdsplads.

    Find mere information på frastresstiltrivsel.dk.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Søvnløshed
    Søvnløshed

    Kender du det?

    "Jeg vågner kl. 5 og kan ikke sove. I stedet ligger jeg og spekulerer på alt det, der er gået galt i mit liv"

    "Jeg ligger og vender og drejer mig et par timer, før jeg endelig falder i søvn. Når vækkeuret ringer, har jeg langt fra udsovet"

    "Jeg får sjældent mere end 5 timers søvn. Jeg synes, min aften bliver så kort, hvis jeg går i seng før midnat" 

    Hvad er søvnløshed?

    Søvnløshed er fornemmelsen af:

    • Ikke at kunne falde i søvn.
    • Ikke at kunne sove uforstyrret i længere tid ad gangen.
    • Ikke at være udhvilet, dagen efter.

    Mange mennesker har svært ved at sove i korte perioder af deres liv. Kun hos få bider søvnløsheden sig fast og bliver kronisk.

    Årsagen til søvnproblemerne kan fx være:

    • Psykisk sygdom som depression og angst.
    • Bivirkninger af medicin.
    • Stress, bekymringer eller anden belastning.
    • En uregelmæssig døgnrytme.
    • Store måltider, hård træning eller kaffe lige før sengetid.
    • For meget søvn om dagen.

    Hvad kan du gøre?

    Du kan være med til at skabe gode rammer for din nattesøvn ved at:

    Tal med din læge.

    Medicin kan hjælpe på kort sigt, men bør kun bruges i nogle dage, da virkningen efter få uger aftager.

    Søvnløshed behandles også med:

    • Fysisk aktivitet, der i nogle undersøgelser har vist sig at være lige så effektivt som sovemedicin.

    • Søvnbegrænsing, hvor man kun ligger i sengen, når man sover eller har sex. Du vil opleve, at du sover længere og længere.

    • Søvnstimulation, hvor man forlader soveværelset, hvis man ikke sover inden for 20 minutter. Og først går tilbage til sengen, når man igen er søvning.

    • Lysbehandling, hvor døgnrytmen reguleres af kraftigt lys.

    Opdateret d. 31.07.2018

Spørgsmål

Vidste du det?

Svar

I gennemsnit er 35.000 danskere – hver dag, hele året rundt – sygemeldt pga. stress.

Pårørende Leksikon
Luk
Del
  • X
Del

Modtageren får en e-mail med et link til MinVej.dk og den information, du gerne vil dele. Du har mulighed for at tilføje en kort besked.

Din e-mail er sendt. Tak fordi du delte din viden.