Din browser tillader ikke JavaScript og Minvej.dk kræver JavaScript.
MinVej.dk - Min Vej – min sundhed

Er du ved at komme dig over psykisk sygdom?

Konkrete tips, der kan gøre det lettere at være i en hverdag med psykisk sårbarhed.

UNI

"Det er svært, det med livsstil. Man kan kun kæmpe én krig ad gangen – og jeg bruger meget af min energi på at være glad"

Læs UNI's historie her
  • Angstanfald – kan man dø af det?
    Panikangst (tips fra PsykInfo)

    Når man lider af panikangst har man korte, men ofte meget voldsomme anfald af angst. Det mærkes fx ved hjertebanken, rysten – eller oplevelsen af ikke at kunne få luft.

    PsykInfo-vejlederens tips

    Man kan blive så bange for at få endnu et panikanfald, at det kan forhindre en i at gøre de ting, man har lyst til.

     

    Når du er i en situation, der gør dig anspændt og urolig, kan dybe vejrtrækninger hjælpe dig til at bevare roen.

    Flyt fokus til dine omgivelser. Du kan fx tælle alle lamper i rummet – eller antallet af biler – eller noget helt tredje. Bare noget i dine omgivelser, som du kan tælle.

    Husk – panikanfald føles voldsomme og ubehagelige, men de er ikke farlige.

    Værktøjer

    PanicRelief er en gratis app med bl.a. en åndedrætsøvelse, der hjælper dig til at genvinde kontrollen, når du har et angstanfald. Den er testet af Mindapps.dk for Psykiatrien i Region Syddanmark.

    Mindfulness er i basisversionen en gratis app med øvelser til meditation. Du træner din evne til at være til stede i nuet. Så går du måske ikke så let i panik, når du får et angstanfald. Du kan også bruge de øvelser, som du finder her på MinVej.dk.

    PsykInfo-vejlederens tips til pårørende

     

    Under et angstanfald gælder det om at være der, holde i hånden, holde om eller holde afstand –  alt efter, hvad I har aftalt. 

    Mind om, at angstanfaldet går over igen og at der ikke er nogen reel fare.

    Opdateret d. 02.05.2018

  • Depression – Hvordan bryder jeg tristheden?
    Tristhed (tips fra PsykInfo)

    Det er normalt at være trist af og til. Du kender ofte årsagen til din tristhed og den går typisk over efter nogle dage.

    Bliver du ved med at være trist – og begynder det at gå ud over din hverdag – familie, arbejde og børn – så har du måske udviklet en depression. 

    PsykInfo-vejlederens tips

    Det er forskelligt, hvad der virker for os hver især – men der er flere ting, du kan gøre for at forebygge, at tristheden bider sig alt for godt fast.

    • Forsøg at holde fast i de daglige rutiner – kom op og i tøjet, overhold dine vante spisetider og pas din sengetid. Rutiner er med til, at du holder dig i gang – og skaber ro i din hverdag.
    • Brug en kalender til at få struktur på hverdagen. Afstem dagens opgaver og aktiviteter med dit energiniveau. 
    • Sørg for, at du får søvn nok, så du føler dig udhvilet om morgenen.
    • Husk de små ting, der gør dig glad – fx en god kop kaffe, en snak med en god ven – en gåtur i solen.
    • Sørg for at være fysisk aktiv – en lille gåtur, lidt gymnastik eller andet.
    • Kom ud og få frisk luft og sollys.

    Opdateret d. 10.04.2018

  • Konflikter – Hvordan kan jeg forebygge skænderier?
    Konflikter (tips fra PsykInfo)

    Uenighed behøver ikke altid føre til konflikt.

    PsykInfo-vejlederens tips

    • Du kan undgå, at situationen ender med konflikt og vrede, hvis du tager tingene i opløbet og får sagt, hvad du føler på en stille og rolig måde – fx 'Jeg bliver vred, når du gør sådan og sådan'.
    • Hold dig væk fra tasterne. Rigtig mange konflikter opstår, fordi nogen skriver noget vredt eller sårende. Det er altid bedre at tale om tingene ansigt til ansigt.
    • Aftal at I på skift får 5 minutter til at fortælle, hvordan I ser sagen. Den anden må kun lytte imens.
    • Vær forsigtig med, hvordan du siger tingene. Bliv på egen banehalvdel. Sig fx: “Jeg føler …” eller “Jeg oplever …” – i stedet for “Du er …” eller “Du gør …”. 
    • Du må gerne være uenig i andres holdning. Men forsøg at forstå, hvordan tingene ser ud fra den andens synsvinkel. I kan måske blive enige om, at I er uenige.

    Opdateret d. 02.05.2018

  • Mindfulness – Hvad kan jeg bruge det til?
    Mindfulness

    Med mindfulness kan du træne din evne til at være til stede i nuet. Også når du kommer ud i situationer, der gør dig fx vred eller bange,

    Hvis du i situationen kan nøjes med at se den ude fra. acceptere den, uden at handle, bliver din reaktion ofte mere neutral. Så du senere kan vælge, hvordan du vil reagere.

    Læs mere om mindfulness på Aarhus Universitets hjemmeside: www.mindfulness.au.dk

    Øvelser

    Her kan du høre eller downloade 3 guidede mind­ful­ness-øvel­ser:

    Kort body scan (16 minutter)

    Lang siddende meditation (33 minutter)

    Langt yogaprogram (33 minutter) Øvelserne er indtalt og stillet til rådighed af psykiatrisk overlæge og ph.d. Lone Fjorback, der har forsket i sammenhængen mellem mindfulness og bl.a. stress.

    Når du træner

    Træningen består i øvelser i form af lydspor, guidet af en instruktør. Du skal træne mindst 20 minutter dagligt for at opnå resultater. Du må gerne dele træningen op i flere gange, fx 2 gange 10 minutter.

    Det er normalt, at du bliver urolig, keder dig - eller at dine tanker drager på langfart - under meditationen.

    Acceptér at du af og til mister koncentrationen. Vær venlig og tålmodig med dig selv. Kom tilbage til træningen ved at rette opmærksomheden mod fornemmelsen af din krop og dit åndedræt.

    Opdateret d. 02.05.2018

  • Hjernen – Hvorfor kan jeg ikke det samme, som før?
    Problemer med tænkningen (tips fra PsykInfo)

    Når du har svært ved at tænke klart, kan det være et tegn på, at du har været udsat for længere tids pres.

    Hjernen reagerer på overbelastningen ved at aktivere sit 'alarmberedskab'. Det sker på bekostning af aktiviteten i den del af hjernen, der bruges til at løse problemer, huske og holde fokus. Der opstår det, der med fagudtryk kaldes 'kognitive problemer'. 

    PsykInfo-vejlederens tips

    Du kan gøre nogle helt konkrete ting for at gøre din hverdag lettere.

    1. Giv dig selv tid til at komme dig, og du acceptér, at dine problemer skyldes processer i hjernen, som du ikke selv har indflydelse på.
    2. Skru ned for dine aktiviteter. Sig fra. Du kan måske få hjælp til at luge ud i dine opgaver hos din chef. Fortæl åbent om dine vanskeligheder. Det gør det muligt for andre at aflaste dig – også derhjemme.
    3. Skru ned for dine krav til dig selv. Accepter at du også begår fejl og at du ikke kan nå alt.
    4. Giv din hjerne ro. Lav lister over ting, du skal gøre, det giver dig overblik. Det samme gør faste rutiner. Brug en kalender til at planlægge og få struktur på din hverdag.
    5. Hold jævnlige pauser – og sørg for at få sovet 8-9 timer hver nat. For lidt søvn forstærker problemer med tænkningen.
    6. Forsøg at undgå forstyrrelser og støj, der hvor du arbejder. Det kan gøre det lettere at koncentrere sig om opgaven.
    7. Har du svært ved at komme i gang, kan du forsøge at kombinere de kedelige opgaver med noget, du synes er sjovt – fx høre musik, mens du gør rent.
    8. Del større opgaver op i mindre dele – og løs gerne opgaverne sammen med andre. Det er lettere at komme i gang med noget, når man har en aftale med en anden. 

    Opdateret d. 02.05.2018

  • Fordomme – Skal jeg fortælle andre om min sygdom?
    Fordomme (tips fra PsykInfo)

    Skal du fortælle, at du har en psykisk sygdom? Noget der fylder meget kan være tanken om, hvad 'de andre' vil tænke.

    PsykInfo-vejlederens tips

    Det er op til dig selv, om du vil dele din sygdom med andre.  Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Det, der betyder noget, er, at du gør dig nogle tanker om, hvad du vil sige – og hvem du vil sige det til.

    • I starten kan du nøjes med at fortælle det til dine nærmeste.
    • Du kan også nøjes med at  fortælle om sygdommen, når det er nødvendigt for at forklare, at du har særlige behov – fx brug for nedsat arbejdstid i en periode. Når du er åben om din sygdom, er det lettere for dem omkring dig at forstå din situation. 
    • Der kan være andre gange, hvor du gerne vil have en anden identitet. end ’psykisk syg’. Fx hvis du går til badminton – og bare gerne vil have lov til at være 'badmintonspiller' i dine holdkammeraters øjne. 
    • Mange får med tiden mere overskud til at fortælle om sygdommen

    Opdateret d. 02.05.2018

  • Social angst – Hvordan kommer jeg ud af døren?
    Social angst (tips fra PsykInfo)

    Angst kan være bundet op på konkrete situationer. Nogle føler fx angst og uro i de situationer, hvor de skal være sammen med andre mennesker.

    PsykInfo-vejlederens tips

    Forsøger du at undgå de situationer, der gør dig urolig, kan det gøre det svært for dig at leve dit liv, som du gerne vil. Prøv i stedet at acceptere angsten – og det, der følger med.

     

    1. Får du fx hjertebanken, sveder og rødmer, når du skal til fest – så accepter, at det er sådan, det er. I stedet for at blive hjemme, skal du gå med til festen, på trods af din hjertebanken.

    2. Det kan hjælpe dig, at du forbereder dig – og planlægger, hvordan du vil tackle situationen. 

    3. Du kan overveje, hvordan du gradvist kan prøve dig selv af i de svære situationer. Tag små skridt ad gangen og gå langsomt frem. Din læge kan hjælpe dig med at lægge en plan.

    Opdateret d. 02.05.2018

  • Vrede – Hvordan får jeg kontrollen tilbage?
    Vrede (tips fra PsykInfo)

    Vrede er sund og hjælper os til at sætte grænser. Men når vreden løber af med os kan vi komme til at gøre ting, vi bagefter fortryder.

    PsykInfo-vejlederens tips

    Skulle vreden alligevel løbe af med dig, så vær ikke alt for hård ved dig selv. Klap i stedet dig selv på skulderen, fordi du prøver. Med tiden vil du opleve, at der går længere og længere tid mellem, at vreden løber af med dig.

    • Før du giver efter for dine spontane følelser, kan du overveje om der nu også er grund til din vrede? Har du tolket situationen korrekt eller kunne der være andre forklaringer på det, du er vred over? Nogle gange forstærkes vreden af, at situationen minder os om noget, vi før har oplevet.
    • Øv dig i at mærke tegn på, at du er ved at blive vred. Du har sikkert hørt det før: Tæl til 10, før du handler på dine følelser. Ofte vil du mærke, at vreden efter et par sekunders dybe vejrtrækninger er blevet lidt mindre. Samtidig får du tid til at tænke dig om.
    • Har du ladet din vrede går ud over andre, så øv dig i at sige undskyld, så kan I begge komme videre.

    Opdateret d. 10.04.2018

  • Hør Mette fortælle mere om sit syn på sundhed (film)
    Film: En af Os ambassadør, Mette Hartmann

    Mette Hartmann er tidligere patient i psykiatrien, hvor hun også har været ansat som sygeplejerske. I filmen her fortæller Mette om det at komme sig over sin sygdom:

    Du får kontakt til Mette og de andre En af Os-ambassadører gennem PsykInfo på tlf: tlf: 99 44 45 46.

    Læs Mettes historie her.

    Opdateret d. 02.05.2018

  • Er der et sted, jeg kan få overblik over de apps, der findes?
    Mindapps

    Psykiatrien i Region Syddanmark driver hjemmesiden MindApps.dk

    MindApps.dk skaber overblik over apps målrettet støtte og behandling i psykiatrien og formidler viden om og erfaringer om de forskellige apps.

    På MindApps.dk kan man blive guidet til den rette app i forhold til ens behov. På hjemmesiden er der adgang til 'App-tjekkeren', som er et værktøj til at vurdere kvaliteten og sikkerheden, af den app man ønsker at benytte.

    Opdateret d. 02.05.2018

Spørgsmål

Hvad er sundhed for dig?

Svar

Det er forskelligt, hvad der får os hver især til at trives – og det kan ændre sig over tid.

Pårørende Leksikon
Luk
Del
  • X
Del

Modtageren får en e-mail med et link til MinVej.dk og den information, du gerne vil dele. Du har mulighed for at tilføje en kort besked.

Din e-mail er sendt. Tak fordi du delte din viden.

Luk Siden er tilføjet til Din Viden