Du kan hjælpe i hverdagen, i det omfang din pårørende ønsker det.

Hvis du har overskud til det, kan du som pårørende være en stor støtte for den syge - i forhold til ganske almindelige praktiske ting i hverdagen.

  • Du kan fx være med til, at sikre, at den syge tager sin medicin, sover, har mad i køleskabet m.m.
  • Du kan tilbyde aflastning i hverdagen. Fx hjælp til med husholdning, børn m.m. Eller sørge for, at der kommer en ugentlig rengøringshjælp.
  • Du kan tilbyde hjælp til papirarbejdet. Fx sikre at husleje og regninger bliver tilmeldt PBS, at der bliver søgt om dagpenge, at posten bliver åbnet og at der bliver handlet på den – også i e-boks.
  • Du kan hjælpe med at etablere – og fastholde – kontakt til din pårørendes arbejdsplads, egen læge, sagsbehandler m.fl. Du kan tage med til møder, fx på arbejdspladsen, kommunen, i banken m.m.
  • Du kan sikre, at din pårørende altid har en at ringe til, når han/hun har det dårligt. Du kan sørge for, at han/hun jævnligt får besøg – enten af dig selv eller en anden.
  • Du kan hjælpe til i det omfang, du har ressourcer til det. Det kan være hårdt – og det er vigtigt at du søger støtte til det – i den syges øvrige netværk – og til dig selv.
  • Respekter din pårørendes grænser. Tag det ikke personligt, hvis du bliver afvist.

Opdateret d. 03.09.2018