Din browser tillader ikke JavaScript og Minvej.dk kræver JavaScript.
MinVej.dk - A-Z

A-Z
A-Z
  • ADD (Attention Deficit Disorder)

    ADD (Attention Deficit Disorder) er en form for ADHD.

    Når man har ADD har man svært ved at koncentrere sig og holde fokus på det, man er i gang med.

    Forskellen fra ADHD er, at patienter med ADD ikke er hyperaktive. Derfor kaldes ADD også for 'den stille ADHD' og diagnosen stilles ofte først, når man bliver voksen.

    Udbredelse

    Det antages, at mellem 2 og 4 pct. af alle danske børn har ADD eller ADHD. Det samme gælder for mindst 2 pct. af alle voksne.

    Sygdomstegn

    For at få diagnosen ADD skal man have mindst 6 af disse 9 symptomer:

    • Man har svært ved at koncentrere sig og og har en tendens til let at blive distraheret.
    • Man har svært ved at tage information ind, misser detaljer og laver sjuskefejl. Nogen kan have en tendens til at fortabe sig i detaljer på bekostning af helheden.
    • Man er distræt og mentalt fraværende både ved opgaver og i kontakten til andre mennesker.
    • Man har svært ved at komme i gang med eller gøre opgaver færdige – ikke mindst opgaver, der består af mere end ét trin.
    • Man har svært ved at skabe struktur i hverdagen og er dårlig til at sætte tid på opgaver og planlægge fremad.
    • Man føler ubehag ved og prøver måske at undgå aktiviteter, der kræver, at man koncentrerer sig i længere tid. Det kan fx være at læse en bog.
    • Man er tilbøjelig til at miste ting som nøgler, vigtige papirer og andet, der har betydning for at man kan fungere i sin dagligdag.
    • Man har en tendens til hurtigt og let at blive distraheret af ydre ting. 
    • Man har svært ved at frasortere informationer og sanseindtryk, der ikke er relevante.
    • Man er glemsom, bl.a. hvad angår aftaler og udførelsen af opgaver.

    Symptomerne skal optræde så ofte – og i så svær en grad – at ens dagligdag er markant påvirket af det.

    Udredning

    Når din behandler stiller sin diagnose, sker det ud fra det af Sundhedsstyrelsen godkendte ICD-10 indeks. Indekset beskriver, hvilke sygdomstegn, der skal være til stede, for at få diagnosen.

    Eksempel på spørgeguide til udredning af voksne med mistanke om ADD: Diagnostic Interview for ADHD in adults

    En test understøttes altid af fx observation og samtale med både patient og pårørende.

    I nogle tilfælde testes andre funktioner – fx hukommelse, evne til at løse problemer og koncentrere sig.

    Test dig selv

    En test kan give et fingerpeg, om at man måske har udviklet en psykisk sygdom – men det er kun en læge, der kan stille en diagnose.

    Adult Self Report Scale (ASRS) version 1.1 er udviklet af World Health Organization (WHO)

    Behandling

    ADD og ADHD behandles typisk med en kombination af psykoterapi og medicin.

    Prognose

    ADHD og ADD aftager med alderen, men ca. havdelen af alle børn med en af de to sygdomme vil også have symptomer som voksne. 

    De fleste voksne med ADD eller ADHD har lært at tackle deres symptomer og lever et godt og normalt liv.

    Mere viden

    Læs mere om ADD på ADHD-foreningens hjemmeside 

    Netværk

    Adhd.dk

    Opdateret d. 10.04.2018

  • ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder)

    Når man har ADHD kan man have svært ved at koncentrere sig og holde fokus på en ting ad gangen. Man er hyperaktiv og handler ofte meget impulsivt.

    Udbredelse

    Det antages, at mellem 2 og 4 pct. af alle danske børn har ADD eller ADHD. Det samme gælder for mindst 2 pct. af alle voksne.

    Sygdomstegn

    For at få diagnosen ADHD skal man have mindst 6 af disse symptomer på problemer med at holde opmærksomheden:

    • Laver skødesløse fejl.
    • Svært ved at fastholde opmærksomhed.
    • Svært ved at høre efter.
    • Svært ved at følge instrukser.
    • Svært ved at organisere og tilrettelægge.
    • Undgår opgaver der er mentalt krævende.
    • Mister ting.
    • Distraheres let, er glemsom.

    Samtidig skal man have mindst 3 tegn på hyperaktivitet:

    • Uro i hænder og fødder.
    • Forlader sin plads.
    • Løber/klatrer omkring på utilpasset måde.
    • Støjer.

    Og udvise mindst 1 tegn på impulsiv adfærd:

    • Svarer før spørgsmål er afsluttet
    • Kan ikke vente på tur.
    • Afbryder.
    • Taler for meget.

    For at få diagnosen skal symptomerne påvirker den syges hverdag i en grad, så det hæmmer fx hans/hendes arbejde uddannelse og relationer.

    Udredning

    Vurderingen sker ud fra en samtale om vanskeligheder i opvækst og voksenliv. Man vil ofte også skulle udfylde spørgeskemaer.

    I nogle tilfælde testes andre funktioner som fx patientens hukommelse, evne til at løse problemer og koncentrere sig.

    Når din behandler stiller sin diagnose, sker det ud fra det af Sundhedsstyrelsen godkendte ICD-10 indeks. Indekset beskriver, hvilke sygdomstegn, der skal være til stede, for at få diagnosen.

    Test dig selv

    En test kan give et fingerpeg, om at man måske har udviklet en psykisk sygdom – men det er kun en læge, der kan stille en diagnose.

    Adult Self Report Scale (ASRS) version 1.1 er udviklet af World Health Organization (WHO)

    Behandling

    ADD og ADHD behandles typisk med en kombination af psykoterapi og medicin.

    Medicin kan styrke den syges evne til holde fokus og mindske impulsiv eller aggresiv adfærd. De mest almindelige bivirkninger er tab af appetit, nervøsitet og søvnbesvær. Det kan hjælpe at justere dosis.

    Prognose

    ADHD og ADD aftager med alderen, men ca. havdelen af alle børn med en af de to sygdomme vil også have symptomer som voksne. 

    De fleste voksne med ADD eller ADHD har lært at tackle deres symptomer og lever et godt og normalt liv.

    Mere viden

    Læs mere om ADHD i Patienthåndbogen på Sundhed.dk

    Netværk

    Adhd.dk

     

    Opdateret d. 20.08.2018

  • Aktindsigt

    Formål

    Din ret til aktindsigt sikrer, at du til enhver tid, kan se, hvad sundhedspersonalet skriver om dig - eller dit barn - i din patientjournal.

    Kort fortalt

    Som patient har du ret til at se din egen patientjournal. Det kaldes med et fagudtryk for aktindsigt.

    Hvordan får du adgang til din patientjournal?

    Du kan få en papirudgave af patientjournalen hos sundhedspersonalet. Du har også adgang til at se din patientjournal på Sundhed.dk.

    Børn og unge

    Forældre med forældremyndighed har ret til at se deres barns patientjournal, indtil barnet fylder 18 år. Patientjournalen ligger fra barnet fylder 15 år på Sundhed.dk med adgang via barnets nem-ID.

    Er barnet under 15 år, er der ikke adgang til patientjournalen på Sundhed.dk. Forældre med forældremyndighed kan i stedet få udleveret en papirudskrift. Forældre uden forældremyndighed har ret til på eget initiativ at blive orienteret om barnets situation.

    Opdateret d. 09.07.2018

  • Akutmodtagelse

    Kommer du i krise og har du brug for omgående hjælp, skal du ringe til din læge. Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten. Du kan også møde op i psykiatrisk akutmodtagelse, der er døgnåben. 

    Hvad kan jeg forvente?

    Der kan være ventetid og en del uro på stedet. Ring gerne, før du møder op. Så er sundhedspersonalet klar til at tage imod dig.

    Når du kommer, kan du forvente:

    • at du får tilbud om en samtale med en erfaren behandler.
    • at vi hjælper dig med at tage kontakt til dine pårørende, din læge eller andre.
    • Ved behov kan vi give dig medicin til ét døgns forbrug.
    • I nogle tilfælde kan du få tilbud om at overnatte en til to nætter.

    Akutmodtagelser

    Der er fire psykiatriske akutmodtagelse i Region Syddanmark:

    Psykiatrisk Akutmodtagelse Vejle

    Tlf. 9944 7790 Nordbanen 5, 7100 Vejle

    Fælles Akutmodtagelse Aabenraa

    Tlf. 9944 5659 Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

    Psykiatrisk Akutmodtagelse Odense

    Tlf. 9944 9140, 9944 9141 J.B. Winsløvs Vej 20 (indgang 224), 5000 Odense C

    Psykiatrisk Akutmodtagelse Esbjerg

    Tlf. 9944 6700 Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N

    Kan jeg forvente at blive indlagt?

    I de fleste tilfælde får du besked på at kontakte din egen læge, næste dag. Din læge kan hjælpe dig videre.

    Opdateret d. 09.07.2018

  • Alkohol og andet misbrug

    Alkohol – og andre rusmidler – påvirker den kemiske balance i hjernen. Det kan bidrage til psykisk sygdom, forværring og tilbagefald.

    Alkohol og andre rusmidler kan også forstyrre virkningen af din medicin.

    Du kan blive fysisk afhængig.

    Alligevel kan det være svært at holde op, fordi misbruget samtidig giver:

    • Følelsen af, at du hygger dig og slapper af.
    • Et ekstra skud energi, når du er træt.
    • Socialt samvær med andre.
    • Trøst og lindring. Ubehagelige følelser, som stress, uro, indre tomhed og bekymring dulmes.

    Drikker jeg for meget?

    Sundhedsstyrelsen har 7 udmeldinger om alkohol:

    • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
    • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld.
    • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.
    • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande (kvinder, 21 (mænd), om ugen.
    • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed.
    • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld.
    • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol.

    Én genstand svarer til en almindelig øl (35 cl), et glas vin (12 cl) eller en dobbelt drink (4 cl). En genstand svarer til 13 g alkohol.

    Er brugen af rusmiddel blevet en vane?

    Brugen af rusmidler er blevet en vane, hvis du drikker eller misbruger regelmæssigt for at:

    • Slappe af, lindre angst, eller for at kunne sove.
    • Føle dig bedre tilpas i sociale situationer.
    • Undgå at tænke på triste eller ubehagelige ting.
    • Være sammen med andre.

    Advarselstegn

    Dit misbrug er ved at tage overhånd, hvis du:

    • Bekymrer dig over, om du har nok alkohol eller rusmiddel om aftenen eller på helligdage.
    • Gemmer alkohol eller rusmiddel, eller køber alkohol i flere butikker for at folk ikke skal vide, hvor meget du drikker.
    • Skifter fra en type drink til en anden og håber at det forhindrer, at du bliver fuld.
    • Prøver at skaffe dig "ekstra" drinks ved sociale sammenkomster eller sniger dig til at drikke, når de andre ikke ser det.

    Er et rusmiddel blevet et problem for mig?

    Alkohol eller andre rusmidler er blevet et problem for dig, hvis du:

    • Ikke kan stoppe, når du først er begyndt.
    • Har forsøgt at stoppe i en uges tid, men ikke klarede mere end nogle dage.
    • Ikke kan passe dit arbejde eller andre af dine daglige opgaver, fordi du er påvirket.
    • Føler skyld over misbruget.
    • Oplever at andre mennesker kommenterer det
    • Drikker eller på anden vis misbruger om morgenen for at komme i gang med dagen.
    • Ikke kan huske, hvad der skete med dig, da du påvirket.
    • Har skadet nogen som følge af dit misbrug.

    Hvad gør jeg med mit alkoholproblem?

    Forsøg at sætte dit forbrug ned til mere sikre mængder:

    • færre end syv genstande per uge og færre end tre genstande per dag for kvinder og ældre mennesker
    • færre end 14 genstande per uge og mindre end fire genstande per dag for mænd.

    Hvor kan jeg få hjælp med mit rusproblem?

    Hvis du føler, at du har brug for hjælp med et alkoholproblem, kan du kontakte:

    Din læge eller din kommune kan hjælpe dig videre.

    Andre muligheder:

    Opdateret d. 17.07.2018

  • Anamnese

    Under udredningen laver vi en beskrivelse af dit livsforløb indtil nu.  Beskrivelsen kaldes med et fagudtryk for 'anamnese'.

    Din behandler kan fx spørge:

    • Hvordan var din opvækst?
    • Er der psykisk sygdom i din familie?
    • Har du før haft problemer, som ligner dem, du står med nu?

    Opdateret d. 04.04.2018

  • Angst og fobi

    Angst er en normal følelse, vi får gennem hele vores liv. Hvis man oplever, at man selv eller nogle, man holder af, er i fare, er det naturligt at føle angst.

    Angst kan give både en psykisk og en fysisk reaktion. Fysiske tegn kan være hjertebanken, sved, svimmelhed, at man har svært ved at få luft eller at man fryser.

    Når angsten kommer lettere end normalt og er meget overdreven, taler man om sygelig angst.

    Der findes flere former for angst. De mest udbredte er panikangst, social angst og generaliseret angst.

    Udbredelse

    Mindst hver tiende dansker udvikler i løbet af sit liv en form for angst.

    Sygdomstegn

    Der er forskel på, hvordan de forskellige former for angst kommer til udtryk.

    Panikangst

    Panikangst er voldsomme angstanfald med fysiske symptomer, som fx hjertebanken, rysten og svimmelhed, Man kan have svært ved at få luft, svede og have kvalme. Mange oplever en følelse af uvirkelighed. Angstanfaldet varer typisk nogle minutter. Det er ikke farligt.

    Panikangst kan komme uden grund, men kan også opstå efter en periode med stort pres.

    Nogle bliver så bange for igen at skulle få et angstanfald, at det hindrer dem i at gøre de ting, som de har lyst til.

    Generaliseret angsttilstand

    Generaliseret angst er en tilstand, hvor man gennem længere tid er bekymret. 

    Man føler ikke angst for en konkret situation eller ting.

    De fysiske symptomer er forskellige fra person til person, men det kan være nervøsitet, skælven, muskelspændinger, sveden, træthed, hjertebanken, svimmelhed og ubehag i maven.

    Man udtrykker ofte frygt for, at man selv eller en slægtning snart vil blive syg eller udsat for en ulykke.

    Det der er særligt ved generaliseret angst, er at angsten kan skyldes overdreven eller uhensigtsmæssig bekymring, der tager overhånd og belaster ens liv.

    Fobisk angst

    Fobisk angst - fobi - opstår i bestemte situationer, som typisk ikke indebærer reel fare. 

    Når man har en fobi er man bange for en konkret ting, det kan være højder eller edderkopper. Som en konsekvens af dette undgår man typisk disse situationer.

    Fobisk angst kan udvikle sig til panikangst.

    Social angst

    Social angst er en form for fobisk angst, og kaldes derfor også social fobi.

    Social angst er en vedvarende angst for en række dagligdagssituationer, hvor man møder andre mennesker.

    Mange af dem, som lider af social fobi, har også generaliseret angst. Social fobi adskiller sig fra generthed og præstationsangst ved, at tilstanden er mere alvorlig. Den fylder negativt i ens dagligdag og man kan have svært ved at arbejde eller studere.

    Angsten opstår typisk i situationer, hvor man tænker, at andre vurderer eller dømmer en. Eksempler på angstprovokerende situationer er: at tage ordet i grupper af mennesker, at spise eller drikke på et offentligt sted, at udføre bestemte handlinger, mens nogen ser eller hører på eller at henvende sig til fremmede, tale i telefon osv.

    Man er overdrevet bekymret for, hvad andre tænker om en. Man får ofte angst, hvis man er i nærheden af personer med autoritet.

    Angsten kan føre til rødmen, sveden, rysten, tørhed i munden, hjertebanken, følelse af at skulle besvime. Man kan være bange for, at andre bemærker det. Dette kan gøre at man lader være med at være sammen med andre for at undgå situationer, hvor angsten kommer.

    Udredning

    Sammen med lægen taler man om, hvornår og hvordan angsten opstår. Der findes også værktøjet til at stille en diagnose f.eks. en psykometrisk test. Se f.eks. test fra DAK-E.

    Behandling

    Angst behandles typisk med kognitiv adfærdsterapi og/eller eksponering, ofte i gruppe. Nogle får tilbud om antidepressiv medicin.

    Prognose

    De fleste kommer sig over angsten – eller lærer at holde den nede, f.eks. med medicin – og lever et normalt liv.

    Mere viden

    Læs mere om angst i Patienthåndbogen på Sundhed.dk

    Netværk

    http://www.angstforeningen.dk/

    Opdateret d. 04.04.2018

  • Anoreksi

    Når man har en spiseforstyrrelse, er man sygeligt optaget af sin vægt. Det kan føre til alvorlige forstyrrelser i spisning og anden adfærd.

    Spiseforstyrrelser kan være anoreksi, bulimi og sygelig overspisning.

    Udbredelse

    Man ser flere og flere blive ramt af anoreksi. Det kan være svært at sige, hvor mange, der har sygdommen, da man ikke registrerer lettere tilfælde af sygdommen. Det er især kvinder, der får anoreksi.

    Sygdomstegn

    Anoreksi er en forstyrrelse, hvor man selv fremkalder et vægttab.

    De typiske symptomer er, at man spiser mindre, man dyrker meget fysisk aktivitet. Man får sig selv til at kaste op og/eller bruger afføringsmidler eller vandrivende medicin. Hvis man har anoreksi, har man en forvrænget opfattelse af sin krop. Man er bange for at tage på og veje for meget. Man fastsætter en unaturlig lav vægtgrænse.

    Udredning

    Lægen vil spørge til både fysiske og psykiske forhold. Det er vigtigt at vide, hvordan man har tabt sig, og hvordan man ser sin krop. Lægen vil også undersøge kroppen for at tjekke, om anoreksien har gjort skade på kroppen.

    Ved tegn til komplikationer vil lægen ofte henvise til hospital. Her vil man få foretaget flere undersøgelser, og behandlingen planlægges derefter.

    Behandling

    Behandling er at skabe et stabilt spisemønster og vægt. Det gør man gennem en forsigtig vægtøgning under ugentlig kontrol samt begrænser den fysiske aktivitet.

    En vægtstigning er ofte en nødvendig forudsætning for at kunne arbejde målrettet med psykoedukation og psykoterapi. Psykoterapi gør patienten bedre i stand til at kunne tage sig af sin krop og leve sundt og hjælper med at minimere patientens behov for kontrol.

    Familierådgivning, undervisning (psykoedukation) og familieterapi er første valg ved behandling.

    Andre behandlingsmetoder kan være individuel behandling, gruppeterapi og miljøterapi. Oftest foregår den behandling ambulant, dvs. man skal ikke indlægges.

    I svære tilfælde kan behandlingen dog indebære, at man bliver indlagt.

    Der findes ikke nogen medicinsk behandling for anoreksi.

    Prognose

    Ved tidlig behandling og mindre vægttab er prognosen god.

    Omtrent halvdelen af de personer, som har anoreksi, bliver raske, 30 % får det bedre, og 20 % har et kronisk forløb.

    Mere viden

    Læs mere om anoreksi i Patienthåndbogen på Sundhed.dk

    Netværk

    lmsos.dk

     

    Opdateret d. 04.04.2018

  • Behandlings - og udredningsret

    Formål

    Behandlings- og udredningsretten sikrer, at du hurtigt kommer i behandling.

    Kort fortalt

    Som patient i det danske sygehusvæsen har du ret til udredning og opstart af behandling indenfor 30 dage fra din læges henvisning.

    Hvad sker der, hvis tidsfristen ikke kan overholdes?

    Hvis der er en faglig grund til, at udredningen vil tage længere tid, får du en foreløbig tidsplan over de undersøgelser, der endnu mangler.

    Er der andre grunde til, at tidsfristen ikke overholdes, kan du vælge at blive henvist til et privat behandlingssted. 

    Hvis vi ikke kan overholde tidsfristen på 30 dage, så kan du forvente at få mere information i det brev, vi sender til dig.

    Børn og unge

    Tidsfristen på 30 dage gælder også for børn og unge, der er henvist til psykiatrisk udredning og behandling.

    Opdateret d. 09.07.2018

  • Behandlingsbehov

    Negative følelser – som at være trist, bekymret eller nervøs – er en del af livet.

    Det normale bliver til sygdom, når de negative følelser varer ved – og gør det svært for dig at klare fx arbejde eller børn.

    Mange gange bliver vi først opmærksomme på sygdommen, når den begynder at skabe problemer i hverdagen.

    Du kan få det godt igen

    Det er vigtigt, at du handler – også på de første tegn på sygdom.

    Psykisk sygdom forværres over tid. Du kan få det bedre i en periode, men uden behandling kommer sygdommen ofte tilbage.

    Jo før du søger hjælp, jo mindre vil sygdommen påvirke dit liv. Får du hjælp tidligt i forløbet kan det fx få betydning for, om du skal indlægges.

    Julie Piezak Patient Web

    "Jeg ved, hvor håbløst det kan føles. Du tænker måske, at ingen kan hjælpe dig. Det første skridt er det sværeste”.

    Opdateret d. 11.07.2018

  • Behandlingsplan

    Behandlingsplanen beskriver de tiltag, der sættes i gang – fx undersøgelser, medicin og familiesamtale. 

    Patienter, der ikke er indlagt, har krav på at få en kopi af behandlingsplanen, senest efter den 2. samtale.

    Indlagte patienter skal have en foreløbig plan i løbet af 1 døgn – og en endelig kopi af planen inden for 1 uge.

    Behandlingsplanen justeres – fx når der er nye undersøgelsessvar eller ændringer i medicindosis. Du vil få tilbud om at få udleveret en opdateret kopi af planen.

    Du har også adgang til at se behandlingsplanen på Sundhed.dk, hvor den er en del af din patientjournal.

    Opdateret d. 31.07.2018

  • Bekymringer

    Opdateret d. 31.07.2018

  • Bipolar lidelse

    Når man har en bipolar lidelse vil man skifte mellem episoder, hvor man er manisk - dvs. sygeligt opstemt - og episoder, hvor man er deprimeret.

    Der er forskel fra person til person på, hvor længe den enkelte episode varer - og hvor hyppige skift i humøret, der opstår. 

    Bipolar lidelse kaldes også manio-depressiv sygdom. 

    Udbredelse

    Ca. 1 pct. af danskerne udvikler bipolar lidelse i løbet af deres liv. Sygdommen er arvelig.

    Sygdomstegn

    De typiske symptomer ved mani er:

    • Sygelig opstemthed eller vrede/irritation
    • Ukritisk og uansvarlig adfærd
    • Svær uro
    • Tankeflugt
    • Nedsat søvnbehov
    • Øget seksualdrift

    Mani kan opstå med eller uden tegn på psykose, dvs. forvrænget virkelighedsopfattelse.

    Depression ved bipolar lidelse viser sig ved:

    • Tristhed, håbløshed og endog tab af evnen til at føle noget.
    • Mangel på initiativ og interesse
    • Øget behov for søvn
    • Nedsat appetit
    • Nedsat koncentrationsevne
    • Nedsat selvtillid

    Udredning

    Når din behandler stiller sin diagnose, sker det ud fra det af Sundhedsstyrelsen godkendte ICD-10 indeks. Indekset beskriver, hvilke sygdomstegn, der skal være til stede, for at få diagnosen.

    Lægen stiller diagnosen gennem samtale med den syge person, ved observation og med baggrund i tidligere sygehistorie.

    For at få diagnosen bipolar lidelse skal den syge have oplevet mindst én episode med hypermani eller mani i forbindelse med depression.

    Symptomerne på mani skal have været til stede i mindst en uge.

    Andre årsager til mani

    Mani kan skyldes andre ting, end psykisk sygdom. Symptomer kan også være:

    • Udløst af alkohol eller stoffer. Især brug af amfetamin og andre stoffer, der påvirker nervesystemet, kan ligne mani.
    • En bivirkning af medicinsk behandling.
    • Følge af et for højt stofsskifte.
    • Følge af delirium forårsaget af påvirkning af den syges fysiske helbred, herunder hjernen.

    Behandling

    Bipolar lidelse behandles med medicin og psykoterapi. Ved svær sygdom kan man blive indlagt i døgnpsykiatrien i en periode.

    Prognose

    De fleste patienter kommer sig over den enkelte episode med mani eller depression. Risikoen for nye episoder er dog stor. Medicin kan forebygge tilbagefald.

    Mere viden

    Læs mere om mani og bipolar lidelse i Patienthåndbogen på sundhed.dk

    Netværk

    http://depressionsforeningen.dk/

    Opdateret d. 31.07.2018

  • Bisidder til børn under 15 år

    Børn og unge har ret til at have en pårørende og/eller en anden bisidder med til samtalerne i behandlingsforløbet. Der kan i særlige tilfælde være undtagelser.

    Opdateret d. 31.07.2018

  • Bulimi

    Når man har en spiseforstyrrelse, er man sygeligt optaget af sin vægt. Det kan føre til alvorlige forstyrrelser i spisning og anden adfærd.

    Spiseforstyrrelser kan være anoreksi, bulimi og sygelig overspisning.

    Udbredelse

    Man mener, at 2,5 % af unge kvinder har bulimi og cirka 1-2 % af alle kvinder har bulimi. Tallet er usikkert, da mange ikke søger hjælp.

    Sygdomstegn

    Når man har bulimi, har man flere episoder med overspisning. Man er overdrevent optaget af at kontrollere sin vægt. Udover overspisning og spiseanfald, er symptomer på sygdommen også opkastninger, misbrug af afføringsmidler, fasteperioder og brug af appetithæmmende midler eller vanddrivende medicin

    Bulimi er tvangsmæssig kontroltab over spisningen med efterfølgende følelse af tristhed. Man har en forstyrret opfattelse af sin krop og en frygt for fedme. Vægten er dog oftest normal.

    Man er plaget af selvhad, som er centralt blandt symptomerne, og man har et anderledes syn på sig selv og egen krop, end omverdenen har. Man ønsker at veje mindre end normalt.

    Udredning

    Når din behandler stiller sin diagnose, sker det ud fra det af Sundhedsstyrelsen godkendte ICD-10 indeks. Indekset beskriver, hvilke sygdomstegn, der skal være til stede, for at få diagnosen.

    Lægen vil spørge til både fysiske og psykiske forhold. Det er vigtigt at vide, hvordan man har tabt sig, og hvordan man ser sin krop.. Lægen udfører en grundig undersøgelse af kroppen for at tjekke, om der er skader pga. sygdommen.

    Hvis vægten er faretruende lav, eller der er tegn til komplikationer, kan det kræve, at man bliver indlagt på sygehus til medicinsk undersøgelse og behandling.

    Behandling

    Bulimi behandles typisk med:

    • Psykoedukation - Viden om sygdommen, konsekvenserne heraf samt, hvordan man kan håndtere det.
    • Kognitiv adfærdsterapi
    • Generelle råd om kost
    • Medicinsk behandling
    • Antidepressiv medicin (SSRI) i kombination med psykoterapi kan have god effekt hos personer med bulimi. Dette gælder især, hvis man samtidigt har en depression.

    Behandlingen af bulimi kan tage tid. Det er vigtigt at samarbejde med familien og de pårørende, uanset hvor gammel den syge er. Ikke alle syge er ens, så det er vigtigt at passe på den syge persons individuelle behov. Familiemedlemmerne kan ofte blive ramt af skyld- og skamfølelser, derfor kan det være gavnligt med familiesamtaler.Det kan skabe åbenhed og et samarbejde med den syge, så forældre og andre bedst kan hjælpe den syge med at blive rask.

    Prognose

    Halvdelen af bulimiramte bliver helt raske efter 5 år, den anden halvdel har fortsat symptomer, men kun 10-15% får et langvarigt forløb. Tidlig behandling øger chancerne for at blive rask.

    Mere viden

    Læs mere om bulimi i Patienthåndbogen på Sundhed.dk

    Netværk

    lmsos.dk

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Børnekurser

    Mange ting kan ændre sig, når ens mor eller far får en psykisk sygdom. Mor eller far er måske træt, fraværende og irritabel. Hun/han kan have let ved at blive vred eller ked af det.

    Det er i den situation naturligt, at man som barn har tanker og følelser, som det er vigtigt, at man får talt med en voksen om.

    PsykInfo tilbyder børn og unge:

    • En eller flere personlige samtaler med en rådgiver.

    • En samtale med familie og netværk.

    Der er også mulighed for at tilmelde sig kurser for børn og unge, som enten har en søskende eller en forælder med psykisk sygdom.

    Alle tilbud er gratis, og du behøver ikke have en henvisning.

    Du og din familie kan kontakte PsykInfo på tlf: 9944 4546 eller psykinfo@rsyd.dk.

    PsykInfos rådgivere har stor erfaring med at rådgive familier, børn og unge.

    "Min mor fortalte mig tidligt, at hun var maniodepressiv. Så det vidste jeg, men jeg vidste jo ikke, hvad det betød" (pige 15 år).

    "Det var godt at få at vide, at det ikke er min skyld, når mor græder" (pige 7 år).

    "Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige til mine kammerater, så jeg fortalte en masse løgnehistorier - det var rigtig træls. Nu siger jeg bare, at min mor har en depression og snart får det bedre igen" (pige 15 år).

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Databeskyttelse

    Når du opretter dig som bruger på MinVej.dk, giver du samtykke til, at vi håndterer dine oplysninger, som beskrevet nedenfor.

    Brugerdata

    Ved brugeroprettelsen bliver du bedt om navn og e-mail adresse.

    • Du bestemmer selv, om du vil bruge dit fulde navn eller et kaldenavn.
    • Du bestemmer også selv, hvilken e-mail adresse, du ønsker at anvende.
    • Du vælger selv, om du vil tilmeldes SMS med dit telefonnummer. Du kan senere afmelde dig igen. Ved tilmeldelse modtager du en SMS med et link til at bekræfte din tilmelding. Ønsker du ikke at tilmelde dig, kan du lade være med at klikke på linket og slette SMS'en.
    • Du kan til enhver tid slette dig som bruger.

    Hvem har adgang til information om MinVej.dks brugere?

    MinVej.dks redaktion har adgang til en oversigt over websitets brugere med navn, e-mail adresse og evt. telefonnummer.

    Det samme har MinVej.dks systemleverandør, der står for teknisk vedligehold og udvikling af løsningen.

    Øvrige data

    Når du bruger logbogen, gemmes dine målinger og kommentarer i MinVej.dks database.

    I databasen gemmes også:

    • Aftaler, som du har oprettet eller overført til MinVej.dks kalender.
    • Kontakter, som du har oprettet eller overført til din kontaktliste.
    • Artikler, som du har valgt at gemme.

    Hvem har adgang til dine oplysninger?

    Databasen vedligeholdes af et eksternt hosting-firma, som har adgang til indholdet - og dermed også til de data, du har indtastet.

    Har min behandler adgang til mine personlige oplysninger?

    Din behandler og det øvrige sundhedspersonale har ikke adgang til logbogen og dine øvrige oplysninger.

    MinVej.dks redaktion og systemleverandøren har heller ikke adgang til dine data.

    Mere information

    MinVej.dk er underlagt Region Syddanmarks databehandlerpolitik, der sikrer, at dine personlige oplysninger ikke misbruges, fx at uvedkommende læser eller deler dem.

    Du kan som borger, patient eller pårørende kontakte Region Syddanmarks rådgiver på området. 

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Delir

    Delir er en midlertidig tilstand af akut opstået uro. Patienten mister sin orientering for tid, sted, situation og person. Hallucinationer og vrangforestillinger er almindelige.

    Tilstanden skyldes alvorligt svigt i centralnervesystemet. Årsagen kan være:

    • En nylig traumatisk oplevelse.
    • Sygdom.
    • Skade.
    • Misbrug af medicin, stoffer eller alkohol.

    Læs mere om delir på sundhed.dk

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Den kognitive model

    kognitivmodel

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Depression

    Depression er ikke kun en tristhed. Mange oplever også depression som træthed, manglende energi og ligegyldighed.

    Der findes mange former for depression f.eks. vinterdepression og fødselsdepression.

    Udbredelse

    Cirka 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet.

    Man anslår, at omkring 3-5 % af befolkningen lider af en depression.

    Sygdomstegn

    Tegn på depression kan være varig nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, mindre energi og øget træthed.

    Ting, som tidligere ville gøre en i godt humør og glad, er nu ligegyldige og tomme.

    Symptomerne skal have stået på i mindst to uger. Man skelner mellem svære, moderate og lettere depressioner.

    Et særligt kendetegn ved depression er, at tristheden er konstant, vedvarende og upåvirkelig af ydre forhold.

    Udredning

    Når din behandler stiller sin diagnose, sker det ud fra det af Sundhedsstyrelsen godkendte ICD-10 indeks. Indekset beskriver, hvilke sygdomstegn, der skal være til stede, for at få diagnosen.

    Man kan også bruge en psykometrisk test. Fx Major Depression Inventory (MDI) eller Hamilton Depression Rating Skala (HDRS).

    Behandling

    Depression behandles typisk med kognitiv adfærdsterapi og/eller antidepressiv medicin. I svære tilfælde af depression bruges ECT.

    Prognose

    Langt de fleste kommer sig efter en depression. Ca. 85 pct. er raske – eller har det markant bedre – efter 6 måneder. Når man har haft en depression, er risikoen for at få en ny depression øget.

    Mere viden

    Læs mere om depression i Patienthåndbogen på Sundhed.dk

    Netværk

    http://depressionsforeningen.dk/

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Deprimeret eller trist?

    Det kan være svært at vurdere om man er almindeligt trist – eller om man har udviklet en egentlig depression.

    Når du ’bare’ er trist kender du ofte også årsagen til din tristhed. Tristheden går typisk over efter nogle dage.

    Bliver du ved med at være nedtrykt i mere end 14 dage – har du ikke rigtigt lyst eller energi til noget – og begynder det at gå ud over din evne til at klare din hverdag – familie, husholdning, børn - arbejde eller skole – så har du måske udviklet en depression og bør gå til din læge.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • ECT i billeder

    ECT foregår på en specielt indrettet stue på sygehuset.

    Det psykiatriske personale følger dig hen på stuen og bliver der under ECT-behandlingen. Der vil også være en narkoselæge og -sygeplejerske til stede, som sørger for at du er i fuld bedøvelse under behandlingen.

    23

    Før behandling

    Før ECT-behandlingen måler vi dit blodtryk og din puls.

    17


    Vi sætter elektroder på din brystkasse, så vi kan måle din hjerteaktivitet under behandlingen.

    26

    28


    Du får også sat elektroder på panden og bag hvert øre. De registrerer bl.a. aktiviteten i din hjerne under behandlingen.

    9
       

    8

    Du får du en iltmaske på. Den sikrer, at der hele tiden kommer ilt nok til hjernen.

    22


    Du får en tandbeskytter i munden for at undgå at krampeanfaldet giver tandskade.

    Du får smurt en gel på huden, før elektroden sættes fast.

    11

    13

    Vi bedøver dig gennem et drop, lagt i hånden.

    3

     

    Under behandlingen

    Under behandlingen er du i fuld bedøvelse. Du får muskelafslappende medicin, så krampeanfaldet begrænses mest muligt.

    Du får sat elektroder fast på panden og i tindingerne. Det er her strømmen kommer igennem. ECT-apparatet afgiver strøm til hjernen i ganske få sekunder.  Lægen sikrer, at du får den rette strømstyrke, ud fra bl.a. dit køn og din alder. Strømstyrken justeres undervejs. Det sker ud fra målingen af hjernens aktivitet og krampeanfaldets varighed. Krampeanfaldet varer typisk under et minut.

    25

    6

    29

     

    Efter behandling

    Efter behandlingen bliver du kørt ind i opvågningen. Her tager en sygeplejerske og din kontaktperson vare om dig. Du vågner du op i løbet af ganske få minutter.

    Du kan selv trække vejret igen. Måske oplever du en kortvarig forvirring. En del patienter har lette smerter i musklerne eller hovedpine.

    Fra du bliver bedøvet, til du bliver fulgt tilbage til din seng, går der ca. en time.

    35

    Må jeg tage min pårørende med under behandlingen?

    Ligesom under en operation må pårørende ikke være med på stuen under behandlingen.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • ECT, om behandlingen

    ECT er behandling af psykisk sygdom med strømstød af svag styrke.

    Strømmen udløser et mindre krampeanfald hos patienten. Det påvirker kemien i den del af hjernen, der har indflydelse på humør og følelser.

    Hvem får tilbud om ECT?

    ECT bruges især ved svær depression, fx når der er stor fare for at patienten begår selvmord.

    ECT kan også bruges ved tilstande som delir (voldsom forvirring/uro) og svær mani (sygelig opstemthed). Eller når den antidepressive medicin ikke virker.

    Virkning

    Mellem 80 og 90 pct. af patienterne får det bedre af ECT. Som regel mærkes en bedring efter blot få behandlinger.

    Der gennemføres typisk 8-12 behandlinger. De fleste starter op med at få  2-3 behandlinger om ugen.

    Bivirkninger

    ECT påvirker først og fremmest hukommelsen. Hos langt de fleste bliver denne dog normal igen efter nogle uger.

    Få patienter mister varigt erindringen om perioder af deres liv.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Epikrise

    Når du bliver udskrevet, sender vi en elektronisk besked (en epikrise) til din læge. Epikrisen afsendes inden for 3 dage.

    Formålet er at give lægen hurtig og og kortfattet information om:

    • Din behandling.
    • Dit behov for efterbehandling (fx medicin).
    • Dit behov for støtte til livsstilsændringer.
    • Dit behov for social støtte.

    Epikrisen er en del af din patientjournal. Du kan se den på Sundhed.dk.

    Giv din kontaktperson besked, hvis du ikke ønsker, der skal sendes epikrise til din læge. Du skal være opmærksom på, at det kan begrænse din lægens mulighed for at hjælpe dig videre.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Familiesamtale

    Patienter med et eller flere børn under 18 år, har ret til en familiesamtale med familiens børn. 

    Den raske forælder – eller en anden voksen, tæt på familien – får også tilbud om at deltage.

    Under familiesamtalen taler vi om sygdom og behandling på en måde, der er tilpasset barnets alder.

    Vi spørger til, hvordan børn og voksne i familien klarer situationen. 

    Hvem kan familiens børn tale med, når det er svært derhjemme?

    Fx er der i PsykInfo børnegrupper for børn, der har en mor eller far med psykisk sygdom.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Film om negative tanker

    Kender du det?

    Hvad gør du, når du oplever, at du bliver afvist?

    Det kan fx være, når en ven eller veninde siger 'nej' til at mødes med dig. Tænker du, at det nok også er dig, der er noget galt med... Eller bliver du vred på veninden, fordi hun ikke er en god ven? Måske tænker du, at hun nok bare har travlt – og spekulerer ikke mere på det.

    Din reaktion er i høj grad formet af dine – ofte ubevidste – tanker om det, der sker. 

    I de tre film nedenfor kan du se eksempler på, hvordan en hændelse kan udløse forskellige reaktioner – afhængigt af, hvad vi tænker om det, der sker.

    Fortolkningen sker ubevidst og automatisk – og er formet af vores syn på os selv, andre – og livet, som sådan.

     

     

    De tre film bygger på kognitiv adfærdsterapi (KAT). KAT er en metode, der ofte indgår i behandlingen af psykisk sygdom. Læs mere i MinVej.dks sektion om BEHANDLING

    Filmene er udarbejdet med supervision fra specialpsykolog Lene Iversen, Kognitiv Center Fyn. De er tænkt som start på en længere, sammenhængende serie af film, der introducerer seeren til den kognitive omstrukturering af tanker.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Film, MinVej.dk

    Der er lavet en række film, der understøtter tekst og billeder på MinVej.dk.

    MinVej.dks YouTube-kanal har du adgang til samtlige film.

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Fordomme

    Kender du det?

    'Jeg vil gerne fortælle og svare på spørgsmål, men det kan være utroligt energikrævende...'

    'Jeg er bange for at fortælle folk, hvordan jeg har det. Jeg er bange for, at de skubber mig væk...'

    'Den fordom at sygdommen er for resten af livet, sådan er det jo ikke mere. De fleste kommer sig i dag over sygdommen - og derfor skal det ikke være skamfuldt og tabubelagt at tale om'

    Skal du fortælle, at du har en psykisk sygdom?

    PsykInfo-vejlederens tips

    Skal du fortælle, at du har en psykisk sygdom?


    Det er op til dig selv, om du vil dele din sygdom med andre.  Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Det, der betyder noget, er, at du gør dig nogle tanker om, hvad du vil sige – og hvem du vil sige det til.

    • I starten kan du nøjes med at fortælle det til dine nærmeste.
    • Du kan også nøjes med at  fortælle om sygdommen, når det er nødvendigt for at forklare, at du har særlige behov – fx brug for nedsat arbejdstid i en periode. Når du er åben om din sygdom, er det lettere for dem omkring dig at forstå din situation. 
    • Der kan være andre gange, hvor du gerne vil have en anden identitet, end ’psykisk syg’. Fx hvis du går til badminton – og bare gerne vil have lov til at være 'badmintonspiller' i dine holdkammeraters øjne. 
    • Mange får med tiden mere overskud til at fortælle om sygdommen

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Forældresamvær

    Børn og unge patienter har ret til samvær og kontakt med deres
    forældre og netværk.

    Det er kommunen, der bestemmer omfanget og vilkår for samværet. Det sker ud fra barnets behov og ønsker.

    Af hensyn til barnet kan kommunen beslutte, at samværet skal afbrydes, overvåges eller foregå på en bestemt måde.

    Børn over 12 år og forældre med forældremyndighed kan klage over afgørelse om indskrænket samvær til Ankestyrelsen. Læs mere om klagemulighedernewww.ast.dk.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Fremmedsproglig information

    Patienter, der ikke forstår eller taler dansk kan få hjælp fra en tolk:

    Mere viden

    Anden information om det danske sundhedsvæsen findes på hjemmesiden www.detdanskesundhedssystem.dk

    Se bl.a. film om muligheden for at få hjælp ved psykisk sygdom:

    Sprog: Engelsk, arabisk,  bosnisk, somali, tyrkisk, urdu, farsi.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Frit sygehusvalg

    Det frie sygehusvalg betyder, at man som patient kan vælge at blive henvist til et andet behandlingssted´– fx en lokalpsykiatri i en anden by.

    Udvidet frit sygehusvalg

    Skal man vente mere end 30 dage på en tid, udvides det frie sygehusvalg til også at omfatte de private behandlingssteder, som Danske Regioner samarbejder med.

    Undtagelser

    Der kan være tilfælde, hvor privat behandling ikke er en mulighed. Det kan fx være, hvis det private behandlingssted ikke har tilbud om den behandling, der er brug for.

    Man har som patient heller ikke udvidet frit sygehusvalg, hvis:

    • Ventetiden alene overskrides af faglige grunde – fx behovet for langvarig udredning.  
    • Man selv har ønsket at udsætte eller ændre sin tid.
    • Hvis ventetiden på det private behandlingssted er længere, end ventetiden i ens hjemregion.  
    • Hvis man er henvist til forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Genoptræning

    Psykisk sygdom kan svække evnen til at klare forskellige situationer i hverdagen. Derfor kan der være behov for ergoterapi, fx genoptræning af:

    • Praktiske færdigheder. Øvelser i fx indkøb, oprydning og madlavning.
    • Sociale færdigheder. Øvelser i forskellige samtale-situationer.
    • Kognitive færdigheder. Øvelser, der træner hukommelse eller koncentrationsevne.

    Sygdommen kan også påvirke mimik, bevægelser og kropsfornemmelse. Derfor kan der på samme vis være behov for fysioterapi, fx:

    • Genoptræning af motorik.
    • Behandling af tics.
    • Stimulering af sanser ved hjælp af massage eller kugledyne.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Genvej til Minvej.dk

    Du kan bruge MinVej.dks redskaber på både computer, tablet og smartphone.

    Genvej på iPhone eller Ipad

    For at oprette en genvej til MinVej.dk på din I-pad eller telefon. skal du på I-Phone og I-Pad 'tilføje MinVej.dk til din hjemmeskærm'.

    Det gør du sådan:

    • Åben MinVej.dk i din webbrowser på telefon/tablet, fx Safari: www.minvej.dk.
    • Klik på firkanten med pil op, i øverste højre hjørne af din webbrowser.
    • Vælg 'Tilføj til hjemmeskærm'.

    Har du en anden slags telefon, skal du se under telefonens indstillinger, hvordan du opretter en genvej - eller føjer en side til din hjemmeskærm.

    Genvej på PC skrivebord

    Du laver genvejen ved at højreklikke på dit skrivebord. Vælg Ny > Genvej. Skriv www.minvej.dk i feltet, klik på Næste, skriv MinVej.dk som navn og klik på OK.

    Har du en Mac, skal du læse i hjælpefunktionen, hvordan du opretter en genvej. 

    Opdateret d. 03.09.2018

  • HJÆLP

    Forhenvisning

    I MinVej.dks sektion om HJÆLP får du svar på disse og flere spørgsmål.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Husk din aftale

    Husk din samtale

    Tjek din e-boks på Borger.dk. Det er her du får besked om tidspunkt og sted for samtalen.

    • Fortæl om samtalen til din ægtefælle, veninde — eller en anden, der er tæt på dig. Han/hun kan hjælpe dig med at huske aftalen og måske tage med.

    • Du kan lægge samtalen ind i din kalender på MinVej.dk. Tilmeld dig SMS-service, så får du besked om aftalen, 8 timer før den finder sted.

    • Du kan også tilmelde dig NEM SMS på Borger.dk, hvor du får besked om samtalen, 24 timer før den finder sted.

    Hvis du ikke kan komme, så meld gerne afbud, så en anden kan få glæde af din tid.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Hygiejne

    Hygiejne er en del af en god behandling.

    Alle steder, hvor der er mange mennesker samlet, er der risiko for, at bakterier og virus kan spredes. Vi vil gerne mindske risikoen for, at patienter og pårørende bliver udsat for smitsomme sygdomme.

    Det gør vi ved at have god håndhygiejne i dagligdagen. Som patient eller pårørende kan du også være med.

    Husk venligst at vaske hænder:

    • Før måltider og berøring af madvarer.
    • Efter toiletbesøg.
    • Efter host, nys og næsepudsning.
    • Efter kontakt med spyt, blod, opkast og lignende.

    Tak.

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Informeret samtykke

    Som patient bestemmer du selv, om du vil tage imod tilbuddet om behandling – fx medicin. Med et fagudtryk skal du give informeret samtykke, før behandlingen kan startes op.

    Din behandler skal i den forbindelse sikre sig, at du har forstået dine muligheder. Du har krav på information om:

    • Sygdommen.
    • De forskellige muligheder for behandling.
    • Mulige bivirkninger ved behandlingen.
    • Forebyggelse.
    • Konsekvenser, hvis behandling ikke sættes i værk.

    Du kan til en hver tid trække dit samtykke tilbage og afbryde behandlingen.

    Hensynet til dit helbred kan gøre det nødvendigt at behandle dig uden dit samtykke. I så fald er der tale om tvang. Læs mere om tvang i MinVej.dks LEKSIKON.

    Børn og unge 15-18 år

    Er du mellem 15 og 18 år bestemmer du selv, om behandlingen skal startes op. Dine forældre skal dog have samme information som dig og er med under drøftelsen af din behandling. Hvis du er uenig med dine forældre, er det dig selv, der bestemmer.

    Hensynet til dit helbred kan dog gøre det nødvendigt at behandle dig uden dit samtykke. I så fald er der tale om tvang. Læs mere om tvang i MinVej.dks LEKSIKON.

    Børn og unge under 15 år

    For børn og unge under 15 år er det den af barnets forældre, der har forældremyndighed, der skal give informeret samtykke, før behandlingen kan startes op. Forældre uden forældremyndighed har dog ret til at blive orienteret på linje med den forælder, der har forældremyndighed over barnet. Barnet selv skal også inddrages mest muligt i beslutningen.

    Hensynet til barnets helbred kan gøre det nødvendigt at iværsætte behandling uden samtykke. I så fald er der tale om tvang. Læs mere om tvang i MinVej.dks LEKSIKON.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Internetpsykiatrien

    Internetpsykiatrien

    Internetpsykiatrien er et gratis tilbud, hvor du kan få behandling over internettet, hvis du lider af angst eller depression.

    Du behøver ikke blive henvist af din egen læge, og behandlingen foregår på de tidspunkter, der passer dig.

    Til gengæld kræver det:

    • at du har en adgang til en pc med internet og webcam, hvor du kan sidde uforstyrret
    • at du har lyst til at arbejde selvstændigt med øvelser i din hverdag
    • at du har lyst til skrive sammen med din behandler om, hvordan du har det

    Behandlingen foregår i et computerprogram med daglige øvelser, hvor du lærer, hvordan du kan arbejde med dine tankemønstre.

    Computerprogrammet understøttes af en psykolog, som følger dig i 10 uger. Forløbet starter med en videosamtale, hvor psykologen vurderer om behandlingsformen egner sig til dig.

    Kriterier for behandling

    Vi kan hjælpe dig, hvis du:

    • Er over 18 år
    • Har angst eller let til moderat depression  

    Vi kan desværre ikke hjælpe dig, hvis du:

    • samtidig lider af skizofreni, bipolar lidelse eller beslægtede lidelser
    • hvis din hovedproblematik er PTSD eller OCD
    • har et misbrug af alkohol eller stoffer
    • aktuelt er i anden psykoterapeutisk behandling  

    Hvis vi af den ene eller anden grund ikke kan hjælpe dig, skal du henvende dig til din egen læge.

    Anmod om behandling

    Hvis du gerne vil i behandling i Internetpsykiatrien, skal du klikke på linket nederst på siden.

    Her bliver du bedt bedt om at logge ind med NemID og svare på en række spørgsmål om dig selv og hvordan du har det. Vi modtager oplysningerne direkte her i Internetpsykiatrien.

    Hvis du opfylder kriterierne for behandling, inviterer vi dig til en udredende samtale. Samtalen varer en time og foregår via video på computeren. Denne samtale finder sted på en hverdag typisk ml. kl. 9 og kl. 15.30. Vi hjælper dig med at få det tekniske til at virke, og det er ikke svært.

    Under samtalen afklarer vi, om tilbuddet passer til dig, og hvis det gør, får du adgang til programmet kort tid efter og kan begynde din behandling. 

    Ved problemer med anmodning, kontakt ipsyk@rsyd.dk

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Kalenderstyring

    Kender du det?

    "Min kalender har sit eget liv. Møderne ligger ryg mod ryg, uden pauser. Det er uden for min indflydelse"

    "Når jeg vågner om morgenen er dagen som et forhindringsløb. Ting, der skal gøres, børn, der skal køres og tøj, der skal vaskes"

    "Det giver mig god energi at få gået en tur - men som regel er jeg alt for træt, når jeg endelig får tid til det".

    Hvad kan du gøre?

    • Forsøg at lave en liste over de større, regelmæssige aktiviteter i din hverdag. Det kan fx indkøb, transport, arbejde, rengøring og andre daglige pligter. Men også mere fornøjelige aktiviteter som at spille tennis, være sammen med venner eller leg med ungerne.
    • For hvert punkt på listen skal du overveje om aktiviteteten:

    Tærer på dig – tager din energi. Eller ...

    Nærer dig – giver dig energi og en gevinst – nu eller på længere sigt. 

    Giver dig glæde og nydelse her og nu.

    Med listen ved hånden kan du gøre dig nogle tanker om din hverdag. Måske kan du sortere nogle af de mest krævende aktiviteter fra: 

    • Kan du aftale fx gensidig børnepasning eller fælles madlavning med familie og venner?

    • Kan du betale dig fra fx rengøring – eller bestille færdige måltidskasser?  

    • Kan du sætte dine krav til dig selv ned? Måske er det i orden, at der kun bliver støvsuget hver 14. dag. Eller at aftensmaden også kan være en portion havregrød.

    • Kan du kombinere de energikrævende opgaver med en nærende aktivitet? Fx høre en lydbog, mens du gør rent.

    • Måske kan du planlægge dagen, så en krævende opgave, efterfølges af en rar aktivitet? Små pauser giver dig et pusterum.

    Prioritér de aktiviteter, der nærer og giver dig energi, ved at sætte dem ind din kalender.

    Forsøg også at have mindst en aktivitet hver dag, der giver dig glæde og nydelse. Føler du ikke længere glæde ved de aktiviteter, der før hen gjorde dig glad, så planlæg dem alligevel. Hjernen husker – og glæden vil på et tidspunkt komme tilbage.

    Når man er stresset kan man komme til at fravælge social kontakt og afslappet samvær med andre. Forsøg i stedet at kombinere dine aktiviteter: Slap af i samvær med andre – ved bare at være sammen eller ved at gøre ting, I kan lide, i fællesskab. Hvis du kombinerer fysisk aktivitet og samvær, slår du også to fluer med ét smæk.

    Mere kalendergymnastik

    Indfør rutiner i din hverdag, så du står op, spiser, går en tur og ligger dig til at sove på samme tidspunkt, hver dag. Det giver hjernen ro.

    Hav ikke for mange store aktiviteter planlagt samme dag.

    Start dagen med at sætte et realistisk mål, for hvad du skal nå i dagens løb. Gør plads til pauser og til at der kan opstå uforudsete ting, som du skal tage dig af. Det kan give ro at skrive det ned, så du ikke skal have det hele oppe i hovedet. Overvej en plan B, hvis du ikke når dit mål.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Klagemuligheder

    Er du som patient eller pårørende utilfreds med noget, er du velkommen til at tale med din kontaktperson – eller en anden medarbejder – om det, du har oplevet. Vi vil meget gerne vide, hvis der noget, vi kan gøre bedre.

    Ønsker du at indsende en klage, skal du først tage stilling til, hvad det er, du ønsker at klage over. Psykiatriens patientvejleder kan hjælpe dig.

    Klage over behandling

    Du kan klage over udredning og behandling, fx:

    • At du ikke har fået nok information om behandlingen.
    • At du har oplevet brud på tavshedspligten.
    • At du har fået forkert medicin.

    Før du indsender din klage, kan du vælge at tage en dialog med behandlingsstedet om det, du har oplevet. Det kan være en god idé at tage en ledsager med til samtalen - enten en pårørende eller en bisidder fra Danske Patienter.

    Ønsker du stadig at klage, skal du beslutte, om du vil klage over afdelingen eller bestemte medarbejdere, som du har været i kontakt med. Det har indflydelse på, hvem der afgør din klagesag – og hvilken konsekvens, den får.

    Din klage skal indsendes digitalt via Borger.dk: Åben selvbetjening  til klage over behandling (nyt vindue)

    Mere information

    Pjece fra Styrelsen for Patientklager - 'Hvem skal afgøre din sag? (PDF i nyt vindue).

    Styrelsen for Patientklager om dialog før klage over sundhedsfaglig behandling (nyt vindue).

    Styrelsen for Patientklager om klage over sundhedsfaglig behandling (nyt vindue).

    Klage over, at rettigheder ikke overholdes

    Du kan fx klage over:

    • At du ikke er blevet udredt – eller har fået en plan for udredningen – inden for 30 dage.
    • At du har fået afslag på at få dækket dine udgifter til transport.
    • At behandlingen ikke kan flyttes til det behandlingssted, du foretrækker.

    Klager skal indsendes digitalt via Borger.dk: Åben selvbetjening til klage over brud på rettigheder (nyt vindue)

    Mere information

    Styrelsen for Patientklager om klage over tilsidesættelse af patientrettigheder (nyt vindue)

    Klage over tvang

    Har du som patient oplevet tvang, har du krav på en eftersamtale med personalet. Her kan du og dine behandlere tale episoden igennem – og drøfte, hvordan I kan forhindre, at den gentager sig. Du kan vælge at få en bisidder fra Danske Patienter (nyt vindue) til at sidde med ved samtalen.

    Ønsker du at klage, har du ret til en patientrådgiver, der kan hjælpe med at indsende klagen.

    Mere information

    Klagemuligheder ved tvang på Borger.dk (nyt vindue) 

    Læs mere om tvang i MinVej.dks LEKSIKON

    Brug for hjælp til at klage

    Kontakt psykiatriens patientvejleder Henriette Markman Helberg på tlf.: 7663 1098 (hverdage mellem kl. 9 og 12, mandag kl. 13-15. E-mail rettes til: Patientkontoret@rsyd.dk (Att.: Psykiatri)

    Fuldmagt til at klage

    Klager du på vegne af en anden myndig person, skal du have en fuldmagt klar fra den person, dvs. et dokument du tilføjer i klageskemaet. Du kan bruge blanketten fra Styrelsen for Patientklager: Fuldmagt til pårørende (nyt vindue) 

    Børn og unge

    Forældre – eller en anden med forældremyndighed – kan gå i dialog eller indsende klage på vegne af børn og unge, under 18 år.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Konflikter

    Uenighed behøver ikke altid føre til konflikt.

    PsykInfo-vejlederens tips

     

    • Du kan mange gange undgå, at situationen udvikler sig, hvis du tager tingene i opløbet og får sagt, hvad du føler på en stille og rolig måde – fx 'Jeg bliver vred, når du gør sådan og sådan'.
    • Hold dig væk fra tasterne. Rigtig mange konflikter opstår, fordi nogen skriver noget vredt eller sårende. Det er altid bedre at tale om tingene ansigt til ansigt.
    • Aftal at I på skift får 5 minutter til at fortælle, hvordan I ser sagen.
    • Vær forsigtig med, hvordan du siger tingene. Bliv på egen banehalvdel. Sig fx: “Jeg føler …” eller “Jeg oplever …” – i stedet for “Du er …” eller “Du gør …”. 
    • Du må gerne være uenig i andres holdning. Men forsøg at forstå, hvordan tingene ser ud fra den andens synsvinkel. I kan måske blive enige om, at I er uenige.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Kost

    En kost, der er rig på salt, sukker og fedt, fører ofte til overvægt. De ekstra kilo går ud over selvværd og humør. Overvægt kan også hæmme dig socialt. Du har måske svært ved at være fysisk aktiv, især sammen med andre.

    Forskning viser, at fed mad også kan forstyrre den kemiske balance i hjernen. Det gør dig mere sårbar over for psykisk sygdom. For store udsving i dit blodsukker påvirker dit humør.

    Alligevel kan det være svært at slippe den usunde kost. Du bliver mentalt afhængig af virkningen:

    • Følelsen af, at du hygger dig, fx med en plade chokolade i sofaen.
    • Et ekstra skud energi, når du er træt.
    • Trøst og lindring. Den fede mad kan dulme ubehagelige følelser, som stress, uro og bekymring.
    • Maden udfylder den indre tomhed, du måske føler.

    Hvorfor er sunde kostvaner en særlig udfordring, når du er psykisk sårbar eller syg?

    • Kostændringer er en særlig udfordring for mennesker med psykisk sygdom: Negative følelser udløser en særlig trang til kalorierig mad. Hjernen tolker de tunge følelser som mangel på energi. Det får dig til at føle sult.
    • Får du antipsykotisk medicin, kan din appetit også være øget. Det kan fx være svært for dig at holde en alm. måltidsstruktur med 3 hovedmåltider og 2-3 mindre mellemmåltider.

    Mere viden

    På Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk finder du bl.a. Sundhedsstyrelsens 10 kostråd.

    Du kan også teste dig selv - fx måle dit BMI, beregne din kondition eller se kalorieindholdet i forskellige madvarer: http://altomkost.dk/test-dig-selv/

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Livsstil og psykisk sygdom

    Hvorfor skal du være særligt opmærksom på din livsstil, når du har en psykisk sygdom?

    Undersøgelser viser, at mennesker med vedvarende psykisk sygdom lever i gennemsnit 15-20 år kortere, end resten af befolkningen.

    En af de vigtigste årsager er livsstilssygdom – dvs. sygdom, der opstår som følge af fedme, mangel på motion eller misbrug. Der er nogle særlige udfordringer for mennesker med psykisk sygdom:

    Sygdommen sløver, så det kan være svært at finde energi til at være fysisk aktiv. Noget medicin kan føre til overvægt, fordi appetiten øges.

    Negative følelser udløser en særlig trang til kalorierig mad. Hjernen tolker de tunge følelser som mangel på energi og man får voldsom trang til kalorier.

    Mennesker med psykisk sygdom har også en øget risiko for at udvikle misbrug, fordi alkohol og andre rusmidler bruges i forsøget på at dulme den psykiske smerte.

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Livsstil, samtale om

    Din livsstil påvirker de fleste aspekter af dit liv — din psyke, dit fysiske helbred og din evne til at klare din hverdag. Derfor kan selv små ændringer gøre stor forskel.

    Du og din behandler taler bl.a. om dine vaner i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. Det sker for at afklare med dig, om du ønsker støtte til at ændre noget.

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvad kunne du gøre for at skabe balance mellem sundt og usundt?
    • Hvordan kunne du få mere fysisk aktivitet ind i din hverdag?
    • Er du interesseret i en samtale med en diætist, der kan hjælpe dig i gang med en kostplan?

    Små skridt

    Aftal små skridt hen imod en sundere livsstil med din behandler.

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Sæt mål for dig selv. Det er vigtigt, at målene er realistiske, fx:

    "I denne uge vil jeg…":

    • "…spise en grøntsag hver dag".
    • "... gå en lille tur, når jeg ryger".
    • "... kun drikke vin til maden i weekenden".
    • "... tage cyklen på job, mindst én dag om ugen".

    Find selv på nogle flere.

    Forsøg at holde fokus på balance af det sunde og det usunde:

    • Gå fx en tur, når du alligevel er ude at ryge.
    • Spis godt med rødkål til flæskestegen.
    • Drik både vin og vand til maden.

    Vær bevidst om dine valg:

    • Prøv at begrænse de situationer, hvor du spiser et stykke chokolade, ryger en cigaret eller drikker et glas vin – fordi det er blevet en vane for dig fx når du ser TV.
    • Til gengæld skal du nyde din chokolade, cigaret eller vin, når du bevidst vælger den til.

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    livsstil

     

    Tips til pårørende

    • Som pårørende kan du tilbyde at støtte op om livsstilsændringer. Du kan fx tage initiativ til en fælles gåtur eller foreslå rygestop som et fælles projekt.
    • Afstem dit tilbud om støtte til patientens ønsker, behov og situation. 

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Livsstilssygdom

    Livsstilssygdom er sygdom, der opstår pga. fedme, mangel på motion og/eller misbrug. Fx:

    Livsstilssygdom betyder ikke kun en kortere levetid – men også en markant nedsat livskvalitet, særligt i den sidste del af livet.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Logbog

    Du har efter den 1. november 2018 ikke længere adgang til MinVej.dks logbog.

    Lukningen er blevet varslet på startsiden 3 uger forinden. Det har af hensyn til beskyttelsen af kontaktoplysninger desværre ikke været muligt at informere MinVej.dks brugere direkte om den planlagte lukning.

    Der er andre projekter i gang, hvor der udvikles lignende løsninger - men pt. er der desværre ikke et alternativ til logbogen.

    Hvad er der sket med mine oplysninger?

    Samtlige oplysninger om dig i MinVej.dk slettes permanent, når websitet lukkes ned ved årsskiftet. Dette sker i henhold til lovgivningen om persondatasikkerhed.

    Dine målinger og kommentarer fra logbogen ér slettet den 1. november 2018.

    Der er også lukket for adgangen til de øvrige brugerfunktioner under MIN SIDE: Kalender, Kontakter, Min Viden og Infopakke.

    Baggrund

    Psykiatrien i Region Syddanmark lukker MinVej.dk den 1. januar 2019 for at flytte indholdet over på sygehusets hjemmeside.

    Fra årsskiftet vil du kunne finde MinVej.dks artikler på www.psykiatrienisyddanmark.dk.

    Opdateret d. 20.11.2018

  • Lokalpsykiatrien

    Der er en lokalpsykiatri i de fleste større byer i Region Syddanmark. Du finder adresser og kontaktinfo på hjemmesiden for Psykiatrien i Region Syddanmark.

    kort

    • Lokalpsykiatrien behandler voksne patienter med psykisk sygdom.
    • For at komme i behandling, skal man have en henvisning fra sin læge.
    • Behandlingen er ambulant, dvs. man bliver ikke indlagt.
    • Patientforløbet består typisk af 10-12 samtaler, alene eller i grupper.

     

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Mani og opstemthed

    Mani kan i nogle tilfælde være udtryk for psykisk sygdom som bipolar lidelse.

    Hvis man har en mani, er det ofte nødvendigt at blive indlagt på sygehus. Under indlæggelsen kan man finde årsagen til manien, og man kan hurtigt få behandling, så tilstanden ikke forværres.

    Udbredelse

    I løbet af livet oplever ca. 1 % af befolkningen at blive maniske i en kortere eller længere periode. Der opstår 10-30 nye tilfælde per 100.000 indbyggere per år

    Sygdomstegn

    Mani viser sig ved, at man er overdrevent opstemt, hyperaktiv og taler mere.

    Andre tegn på mani kan være irritation, rastløshed, fysisk uro og øget trang til sex. 

    Den syge kan miste sine normale sociale hæmninger. Det kan medføre letsindig, dumdristig eller upassende opførsel, der er atypisk for personen.

    Den maniske person kan komme til at gøre ting, han/hun ikke ville gøre, hvis han/hun var rask.

    I forbindelse med manien kan den syge i nogle tilfælde være psykotisk med vrangforestillinger - fx en overdreven forestilling om egen storhed.

    Når mani skyldes andet, end psykisk sygdom

    Mani kan skyldes andre ting, end psykisk sygdom. Symptomer kan også være:

    • Udløst af alkohol eller stoffer. Især brug af amfetamin og andre stoffer, der påvirker nervesystemet, kan ligne mani.
    • En bivirkning af medicinsk behandling.
    • Følge af et for højt stofsskifte.
    • Følge af delirium forårsaget af påvirkning af den syges fysiske helbred, herunder hjernen. Delirium kendetegnes bl.a. ved at virkelighedsopfattelsen og den syges tænkeevne er påvirket.

    Udredning

    Opstemthed og mani bør undersøges af læge. Det skal bl.a. ske for at undgå, at tilstanden forværres.

    Mani kræver indlæggelse: Egen læge vil ofte anbefale den syge at blive indlagt. Udredning og behandling er nødvendigt, for at tilstanden ikke forværres.

    Kontakt læge med det samme. Jo, før des bedre - Kontakt nærmeste psykiatriske modtagelse for indlæggelse.

    Lægen vil gå i dialog med den syge og evt. de pårørende for at finde ud af om der er tale om mani, og hvad den skyldes.

    Behandling

    Mani kræver behandling, som regel vil man blive indlagt evt. tvangsindlagt.

    Mere viden

    Læs mere om mani i Patienthåndbogen på Sundhed.dk     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Medicin, gensidig påvirkning

    Flere lægemidler på en gang

    Forskellige lægemidler påvirker hinanden. Fx forsøger vi at undgå, at du får:

    • Flere antipsykotiske lægemidler, på samme tid.
    • Antipsykotisk og angstdæmpende medicin, på samme tid.

    Fortæl os altid om den medicin, du tager. Det gælder også medicin for sygdom, der ikke er psykisk og naturlægemidler.

    Du kan selv tjekke dine lægemidler her: http://www.medicinkombination.dk/Default.aspx

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Medicin, samtale om

    Psykisk sygdom behandles ofte med en kombination af medicin og samtaleterapi.

    Din medicin

    Medicin for psykisk sygdom påvirker os hver især forskelligt. Derfor vil du måske opleve, at din behandler ændrer på din medicin undervejs i dit forløb.

    Din behandler kan fx spørge

    • Har du før fået medicin for psykisk sygdom?
    • Tager du medicin for anden sygdom?
    • Er der bivirkninger, du vil have svært ved at leve med?

    Bivirkninger

    Nogle oplever bivirkninger som fx kvalme eller træthed. I de fleste tilfælde aftager bivirkningerne efterhånden som kroppen vænner sig til medicinen.

    Hvis bivirkningerne er voldsomme — eller varer ved — er det vigtigt, at du taler med din behandler om det.

    Fungerer medicinen ikke, skal man ikke stilles sig til tåls med det – det er vigtigt at afprøve forskellige typer, til man finder det præparat og den dosis, der virker bedst og har færrest bivirkninger.

    Søg råd, hvis du overvejer at stoppe med at tage medicinen — eller ønsker at ændre noget. Ophør med medicin er en af de hyppigste årsager til, at man igen bliver syg eller får det værre.

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Lav en liste over den medicin, du i forvejen tager. Skriv også håndkøbs- og naturmedicin på listen. Tag den med til samtalen. Du kan også udskrive medicinlisten fra din patientjournal på Sundhed.dk.

    Du kan selv søge viden om forskellige lægemidler på MinVej.dk. 

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    Medicin

     

    Tips til pårørende

    Som pårørende kan du tilbyde den syge din hjælp til at:

    • Han/hun kan holde fast i den aftalte behandling — fx tage sin medicin og/eller møde op til samtaler.
    • Han/hun får talt med sin behandler eller læge, før ophør med medicin – eller ændringer.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Medicinindeks

    I MinVej.dks MinVej.dks medicinindeks finder du de mest almindelige lægemidler.

    Du kan bl.a. læse mere om det enkelte præparats virkning og bivirkninger. Oplysningerne trækkes og opdateres direkte fra www.min.medicin.dk.

    Er du i tvivl om, hvilken medicin, du får?

    Se dit medicinkort på Sundhed.dk.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Medicintilskud

    Du kan få økonomisk tilskud til nogle typer medicin. Du får automatisk tilskud til medicinen, når du har haft en årlig egenbetaling til tilskudsberettiget medicin på over 3.880 kr.

    Du skal ikke søge om tilskud. Det trækkes automatisk fra prisen, når du køber din medicin.

    Du kan læse mere på Lægemiddelstyrelsen.dk.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Metabolisk syndrom

    Fedme og mangel på motion kan føre til forstyrrelser i din krops forbrænding af sukker og fedt. Det øger din risiko for at udvikle åreforkalkning og hjerte-kar sygdom.

    Metabolisk syndrom er kendetegnet ved:

    • Forhøjet blodsukker og evt. diabetes.
    • Bugfedme (æbleform), hvilket vil sige en livvidde for mænd over 94 cm og for kvinder over 80 cm. Eller BMI over 30.
    • Forhøjet blodtryk.
    • Forhøjet kolesterol i blodet.

    Den vigtigste behandling af det metaboliske syndrom er vægttab og motion.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Mindapps

    Psykiatrien i Region Syddanmark driver hjemmesiden MindApps.dk

    MindApps.dk skaber overblik over apps målrettet støtte og behandling i psykiatrien og formidler viden om og erfaringer om de forskellige apps.

    På MindApps.dk kan man blive guidet til den rette app i forhold til ens behov. På hjemmesiden er der adgang til 'App-tjekkeren', som er et værktøj til at vurdere kvaliteten og sikkerheden, af den app man ønsker at benytte.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Mindfulness

    Med mindfulness kan du træne din evne til at være til stede i nuet. Også når du kommer ud i situationer, der gør dig fx vred eller bange,

    • Prøv at nøjes med at observere, at nu bliver du fx vred.
    • Træk vejret dybt og giv dig selv en lille pause, før du handler.

    På den måde bliver din reaktion ofte mere neutral.

    Læs mere om mindfulness på Aarhus Universitets hjemmeside: www.mindfulness.au.dk

    Øvelser

    Her kan du høre eller downloade 3 guidede mind­ful­ness-øvel­ser:

    Kort body scan (16 minutter)

    Lang siddende meditation (33 minutter)

    Langt yogaprogram (33 minutter) Øvelserne er indtalt og stillet til rådighed af psykiatrisk overlæge og ph.d. Lone Fjorback, der har forsket i sammenhængen mellem mindfulness og bl.a. stress.

    Når du træner

    Træningen består i øvelser i form af lydspor, guidet af en instruktør. Du skal træne mindst 20 minutter dagligt for at opnå resultater. Du må gerne dele træningen op i flere gange, fx 2 gange 10 minutter.

    Det er normalt, at du bliver urolig, keder dig - eller at dine tanker drager på langfart - under meditationen.

    Acceptér at du af og til mister koncentrationen. Vær venlig og tålmodig med dig selv. Kom tilbage til træningen ved at rette opmærksomheden mod fornemmelsen af din krop og dit åndedræt.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Mindhelper - for børn og unge

    Mindhelper er et website om mental sundhed målrettet unge i alderen 13-20 år.

    På Mindhelper får unge blandt andet:

    1. Viden om de vigtigste risikofaktorer og beskyttende faktorer for mental sundhed
    2. Adgang til digitale redskaber, som de kan bruge til at træne robusthed, selvværd, problemløsning og sociale relationer
    3. Information om og adgang til kommunale hjælpetilbud til unge.

    Besøg Mindhelper

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Nem-ID

    Du har adgang til dine sundhedsdata på Sundhed.dk med dit NEM-ID.

    Har du svært ved at bruge den digitale selvbetjening kan du søge hjælp hos din kommune.

    De fleste biblioteker tilbyder også adgang til en PC og vejledning i at bruge Nem-ID og digitale løsninger.

    Du kan læse mere om Nem-ID på Borger.dk.

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Motion

    Fysisk aktivitet har en stabiliserende virkning på de kemiske processer i hjernen – og bidrager til din mentale, fysiske og sociale trivsel.

    Hvad tæller med som motion?

    Motion er alle former for fysisk aktivitet, hvor du bliver en smule forpustet (pulsslag: 120/minuttet). Fx havearbejde, sex, gåture, svømning, løb, badminton, dans m.m.

    En rask gåtur er også med til at gøre en forskel for din sundhed.

    Hvorfor er fysisk aktivitet en særlig udfordring, når du er psykisk sårbar eller syg?

    • Du bruger måske meget af din viljestyrke på at tackle din sårbarhed. Det kan være svært også at finde overskud til motion. 
    • Psykisk sygdom kan gøre dig apatisk og mindske dit selvværd.
    • Antipsykotisk medicin kan gøre dig sløv og træt.
    • Social angst og utryghed kan være en barriere for at dyrke sport eller gå ud. Du sveder måske pga. medicinen. Dit selvværd er i bund.

    Mere viden

    Læs Sundhedsstyrelsens folder: 'Brug hovedet, brug kroppen" – guide fra Sundhedsstyrelsen'.

    Motion

    Opdateret d. 01.06.2018

  • OCD (tvangslidelser)

    OCD (Obses­sive Compulsive Disor­der) er tvang­stan­ker og/eller tvangs­hand­lin­ger.

    OCD findes i alle svær­heds­gra­der, lige fra den helt milde med kun lejlig­heds­vis optræ­den til den svært inva­li­de­rende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslag­lagt af tvang­stan­ker og hand­lin­ger.

    Tvang­stan­ker er fx frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte/kemikalier, over­dre­ven tvivl og behov for orden/symmetri. Tankerne er næsten altid pinag­tigt gene­rende og uhyre svære at modar­bejde.

    Tvangs­hand­lin­ger er tilba­ge­ven­dende hand­lin­ger, der udfø­res efter bestemte mønstre, ofte for at undgå en eller anden fryg­tet begi­ven­hed og ofte foran­le­di­get af tvang­stan­ker. De hyppig­ste tvangs­hand­lin­ger er vaske/rengøringsritualer, kontrol­ri­tu­a­ler (checken), tælleri­tu­a­ler og ordens-/sym­me­tri­ri­tu­a­ler.

    Udbredelse

    Omkring 2-3 pct. af befolkningen har OCD, dvs. tvangstanker og/eller -handlinger.

    Sygdomstegn

    OCD er kendetegnet ved tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er:

    • uønskede.
    • påtrængende.
    • gentagne. 
    • uimodståelige.

    Tvangshandlinger er handlinger, som man føler sig tvunget til at udføre. Også selv om man ved, at de ikke er nødvendige.

    Udredning

    Når din behandler stiller sin diagnose, sker det ud fra det af Sundhedsstyrelsen godkendte ICD-10 indeks. Indekset beskriver, hvilke sygdomstegn, der skal være til stede, for at få diagnosen.

    Man bliver typisk spurgt om:

    • Man har tanker, som gør en nervøs eller ubehagelig til mode – og som man ikke kan blive kvit, uanset, hvor hårdt man prøver?
    • Man holder ting ekstremt rene eller meget ofte vasker hænder?
    • Man tjekker og kontrollerer ting – som fx at låse døren – mere, end andre gør?

    Behandling

    OCD behandles ofte med psykoterapi, f.eks. kognitiv adfærdsterapi eller eksponering.

    Prognose

    I de fleste tilfælde, virker behandlingen, efter hensigten. Mange oplever dog tilbagefald, et stykke tid efter behandlingen. Permanent antidepressiv medicin kan forebygge, at man igen bliver syg.

    Mere viden

    Læs mere om OCD i Patienthåndbogen på sundhed.dk

    Netværk

    www.ocd-foreningen.dk

    Opdateret d. 31.07.2018

  • Få teksten læst op

    Adgang for alle.dk kan du hente en 'fjernbetjening', et gratis program, der gør det muligt at få teksten på MinVej.dk læst højt.

    Når du installerer fjernbetjeningen, oprettes en genvej på dit PC skrivebord. Dobbeltklik på genvejs-ikonet for at åbne fjernbetjeningen.

    Du skal markere den tekst, du gerne vil have læst op. Klik herefter på AFSPIL på fjernbetjeningen. Efter få sekunder læses teksten op for dig.

     

       

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Panikangst

    Når man lider af panikangst har man korte, men ofte meget voldsomme anfald af angst. Det mærkes fx ved hjertebanken, rysten – eller oplevelsen af ikke at kunne få luft.

    PsykInfo-vejlederens tips


    Man kan blive så bange for at få endnu et panikanfald, at det kan forhindre en i at gøre de ting, man har lyst til.

    Når du er i en situation, der gør dig anspændt og urolig, kan dybe vejrtrækninger hjælpe dig til at bevare roen.

    Flyt fokus til dine omgivelser. Du kan fx tælle alle lamper i rummet – eller antallet af biler – eller noget helt tredje. Bare noget i dine omgivelser, som du kan tælle.

    Husk – panikanfald føles voldsomme og ubehagelige, men de er ikke farlige.

    Værktøjer

    PanicRelief er en gratis app med bl.a. en åndedrætsøvelse, der hjælper dig til at genvinde kontrollen, når du har et angstanfald. Den er testet af Mindapps.dk for Psykiatrien i Region Syddanmark.

    Mindfulness er i basisversionen en gratis app med øvelser til meditation. Du træner din evne til at være til stede i nuet. Så går du måske ikke så let i panik, når du får et angstanfald. Du kan også bruge de øvelser, som du finder her på MinVej.dk.

    PsykInfo-vejlederens tips til pårørende


    Under et angstanfald gælder det om at være der, holde i hånden, holde om eller holde afstand –  alt efter, hvad I har aftalt. 

    Mind om, at angstanfaldet går over igen og at der ikke er nogen reel fare.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Patient- og pakkeforløb

    Psykisk sygdom behandles for det meste ambulant – dvs. man bliver typisk ikke indlagt, men kommer i et samtaleforløb i lokalpsykiatrien.

    Der afholdes som regel 8-12 samtaler af 1-2 timers varighed. Nogle samtaler kan foregå som gruppeterapi med andre patienter.

    Behandlingen er sat sammen ud fra Sundhedsstyrelsens 'pakkeforløb'. Pakkeforløbet er en slags vejledning til sundhedspersonalet i, hvordan man behandler den enkelte sygdom. Det sikrer et ensartet patientforløb, uanset om man bliver behandlet i Tønder eller Skagen.

    I figuren nedenfor vises de aktiviteter, der typisk indgår i pakkeforløbet. Du kan læse mere om de enkelte dele af patientforløbet i menuen til venstre.

    patientforløbet

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Patient- og Pårørendepolitik

    Psykiatrien i Region Syddanmark har en Patient- og Pårørendepolitik med fokus på samarbejdet mellem patienter, pårørende og sundhedsfaglige medarbejdere.

    MinVej.dk er et af de tiltag, der skal være med til at styrke samarbejdet med patienter og pårørende gennem:

    • Viden, der klæder patienten på til at træffe valg på et informeret grundlag.
    • Værktøjer, der understøtter samarbejdet om at skabe gode rammer for patientens trivsel - også på lang sigt.

    Der er også udviklet e-læring til medarbejderne med inspiration til at medinddrage patienter og pårørende.

    Udvalgte afsnit i alle psykiatriens afdelinger er pionérer i indsatsen for at styrke samarbejde med patienter og pårørende i behandlingsforløbet.

    Mere information til patienter og pårørende om medbestemmelse og medansvar er på vej.

    Mere end behandling

    Erfaringerne viser, at samarbejdet med patienten selv og netværket i dagligdagen har stor betydning for, hvor hurtigt patienten kommer sig. Samtidig nedbringer samarbejdet risikoen for tilbagefald.

    Pixi-udgave af Patient- og Pårørendepolitikken

    Læs mere på www.psykiatrienisyddanmark.dk

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Patientforeninger

    Der findes en række foreninger for patienter med psykisk sygdom og deres pårørende.

    Patient- og pårørendeforeningerne har en bred vifte af tilbud, bl.a.:

    • Informationsmateriale
    • Foredrag
    • Sociale aktiviteter
    • Rådgivning
    • Selvhjælpsgrupper
    • Besøgsvenner

    ... og meget mere.

    Du finder en oversigt over patient- og pårørendeforeninger på sundhed.dk.

    Jan Web  ”Det var en stor befrielse at tale med andre i samme situation. Måske var jeg ikke helt så alene, som jeg gik og troede?"

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Patienthåndbogen

    MinVej.dks sygdomsbeskrivelser er lavet ud fra patienthåndbogen på sundhed.dk.

    Her finder du information om flere psykiatriske diagnoser (sygdomme).

    Du kan også se en oversigt over typiske børnepsykiatriske sygdomme. MinVej.dk er målrettet patienter over 18 år.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Patientjournal

    Voksne - og børn og unge over 15 år - har med Nem-ID adgang til at læse egen patientjournal på Sundhed.dk.

    Forældre kan læse deres børns journal, indtil barnet er fyldt 18 år.

    E-journalen (Sundhed.dk åbner i nyt vindue)

    Efter samtalen kan der gå 3-5 dage, før din e-journal er opdateret.

    Læs journalen sammen med din behandler

    Patientjournalen er skrevet i fagsprog. Det kan skabe misforståelser. Der kan ligge ny information, som du først vil få gennemgået med din behandler ved næste samtale. Derfor kan det være en god idé at vente med at læse i journalen, til du har din behandler ved din side.

    Hvem har adgang til mine data?

    Sundhedspersoner, ansat i det offentlige sygehusvæsen - fx din læge, en øjenlæge, sygeplejersken på røntgenafdelingen og andre - kan slå op i e-journalen og få vigtig viden om fx din sygdomshistorie, medicin og allergi. Dette kan være afgørende for, om du får den rette behandling.

    Der er strenge krav til alle sundhedspersoner om, at de kun må slå op i din patientjournal, hvis det er nødvendigt for at kunne behandle din aktuelle sygdom. Der er indbygget kontrol i systemet, så det bliver opdaget, hvis man som sundhedsperson fx slår op i en patientjournal, der tilhører fx en nabo, kollega, et famliemedlem eller en kendt person. Misbrug kan føre til opsigelse.

    Du kan på Sundhed.dk selv tjekke, hvem der har slået op i din patientjournal.

    Du kan vælge at få skjult information om dit forløb i psykiatrien fra din e-journal. Du skal være opmærksom på, at dette kan gøre det sværere at give dig den rette hjælp, hvis du igen bliver syg.

    Behandlingsplanen

    Patientens behandlingsplan er den del af patientjournalen, som beskriver den aktuelle behandling. Denne del af journalen udleveres også til patienten (eller forældre) i papir. Det sker typisk i forbindelse med opstarten af forløbet. Planen opdateres og udleveres igen ved større ændringer.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Patientpanelet

    Du kan se alle film fra patientpanelet her:

    https://www.youtube.com/playlist?list=PLq8zSDGf0snoqGjokVyRJ3pMyfdqXzEOr

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Patientvejleder

    Patientvejleder Henriette Markman Helberg kan svare på dine spørgsmål om psykiatrien. Hun har tavshedspligt og du kan være anonym.

    Kontakt patientvejleder-kontoret på tlf.: 7663 1098 Alle hverdage mellem kl. 9 og 12, mandag kl. 13-15.

    E-mail: Patientkontoret@rsyd.dk (Att.: Psykiatri).

    Opdateret d. 30.08.2018

  • Patientrettigheder

    Som patient i det danske sundhedsvæsen har du bl.a. ret til:

    • At starte i behandling inden for 30 dage fra henvisning.
    • At få udleveret en personlig behandlingsplan.
    • At blive tilknyttet en fast kontakperson.

    Du kan læse mere om dine rettigheder i MinVej.dks leksikon.  

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Personlighedsforstyrrelse

    En personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved afvigende personlighedstræk. Dette vil ofte vise sig i form af uforståelige reaktioner i situationer, hvor man normalt ville reagere anderledes.

    Personlighedsforstyrrelser grundlægges i barndommen. De er udtryk for en forstyrrelse i udviklingen af personligheden.

    Der findes flere forskellige typer af personlighedsforstyrrelser, men de har også fællestræk.

    Udbredelse

    Ca. 10-13 pct. af befolkningen har en eller flere personlighedsforstyrrelser.

    Sygdomstegn

    En personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved urimelige eller uforståelige reaktioner. Der findes flere forskellige typer.

    Personlighedsforstyrrelser kan fx komme til udtryk som problemer i forholdet til andre eller som misbrug af alkohol og stoffer.

    Udredning

    Når din behandler stiller sin diagnose, sker det ud fra det af Sundhedsstyrelsen godkendte ICD-10 indeks. Indekset beskriver, hvilke sygdomstegn, der skal være til stede, for at få diagnosen.

    Behandling

    Milde personlighedsforstyrrelser behandles typisk med samtaleterapi i et længere forløb. Det foregår ofte i en gruppe.

    Ved alvorlige personlighedsforstyrrelser kan man blive indlagt og efter behov få fx beroligende eller anden medicin.

    Prognose

    Man kan ikke fjerne personlighedsforstyrrelsen, heller ikke med medicin. Men man kan lære at tackle symptomerne og leve et ganske normalt liv.

    Mere viden

    Læs mere om personlighedsforstyrrelser i Patienthåndbogen på Sundhed.dk

    Netværk

    www.borderlineforeningen.dk

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Behandling hos egen læge

    Din læge er din indgang til behandling.

    Lægen kan behandle lette tilfælde af fx angst, stress og depression. Du kan få tilbud om en eller flere samtaler med lægen og/eller medicin.

    Forbered dig

    På dit sundhedskort kan du se, hvad din læge hedder og finde lægehusets telefonnummer. Tag sundhedskortet med, når du tager til lægen.

    Lægen vil typisk starte med at spørge dig, hvordan du har det og hvorfor du er kommet. Har du overskud til det, kan du gøre dig nogle tanker om dine problemer. 

    Lægens kan stille spørgsmål som:

    • Sker der noget i dit liv, som kan medvirke til, at du har det dårligt?
    • Hvad er dit største problem lige nu?
    • Hvordan har du det, når det er værst?
    • Hvor ofte har du det sådan?
    • Hvor længe har dine problemer stået på?
    • Hvordan påvirker dine problemer dig i din hverdag?
    • Har du familie eller andre, der støtter op om dig?

    Henvisning til anden behandling

    I nogle tilfælde kan lægen henvise dig til samtaleterapi hos en privat psykolog med tilskud fra det offentlige.

    Ud fra en vurdering af dit behov for behandling, kan lægen henvise dig til en samtale i den nærmeste lokalpsykiatri.

    Kontakt din læge, hvis du får det værre – eller bedre – mens du venter på at komme til samtale.

    Læs mere om behandling i lokalpsykiatrien i MinVej.dks sektion om BEHANDLING.

    Opdateret d. 06.07.2018

  • Problemer med tænkningen (kognitive problemer)

    Kender du det?

    "Jeg er jo rask, så hvorfor  kan jeg ikke overkomme lige så meget, som før jeg blev syg"

    "Jeg var ude for at stå i butikken – og have glemt koden til mit dankort"

    "Apatien var det værste. Jeg skulle bare op om morgenen, ellers kom jeg ikke i gang"

    Når hjernen er presset

    Når du har svært ved at tænke klart, kan det være et tegn på, at du har været udsat for længere tids pres.

    Hjernen reagerer på overbelastningen ved at være i konstant 'alarmberedskab'. Det sker på bekostning af aktiviteten i den del af hjernen, der bruges til at løse problemer, huske og holde fokus - populært sagt vores fornuft.

    Der opstår det, der med et fagudtryk, kaldes for 'kognitive problemer' – problemer med tænkningen.

    Problemerne kan vare ved – også længe efter, du egentlig er kommet dig over stress-tilstanden eller din sygdom.

    Hvad kan du gøre?

    Du kan gøre nogle helt konkrete ting for at gøre din hverdag lettere:

    1. Giv dig selv tid til at komme dig, og acceptér, at dine problemer skyldes processer i hjernen, som du ikke selv har indflydelse på.

    2. Skru ned for dine aktiviteter. Du kan måske få hjælp til at luge ud i dine opgaver hos din leder. Fortæl åbent om dine vanskeligheder. Det gør det muligt for andre at aflaste dig – også derhjemme.

    3. Skru ned for dine krav til dig selv. Accepter at du også begår fejl og at du ikke kan nå alt. Øv dig i at sige fra og sige 'Pyt!'. Hold jævnlige pauser.
    4. Giv din hjerne ro. Lav lister over ting, du skal gøre. Det giver dig overblik. Det samme gør faste rutiner. Brug en kalender til at planlægge og få struktur på din hverdag.

    5. Sørg for at få sovet 8-9 timer hver nat. For lidt søvn forstærker problemer med tænkningen.

    6. Forsøg at undgå støj og forstyrrelser, når du arbejder. Det gør det lettere at koncentrere sig om opgaverne.

    7. Har du svært ved at komme i gang, kan du forsøge at kombinere de kedelige opgaver med noget behageligt – fx høre musik, mens du gør rent. Eller tage en god kop kaffe, mens du tjekker din indbakke på jobbet.

    8. Del større opgaver op i mindre dele – og løs gerne opgaverne sammen med andre. Det er lettere at komme i gang med noget, når man har en aftale med en anden. 

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Psykiater

    En psykiater er speciallæge i psykiatri. Han kan udskrive recept på medicin. Han kan også bruge psykoterapi i behandlingen.

    Uddannelse

    Psykiateren er uddannet som læge (cand.med.). Her efter har han specialiseret sig, inden for psykisk sygdom. Titlen som psykiater er beskyttet ved lov.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Psykiatrien i Region Syddanmark

    Kort

    Sygehusledelse og administration

    Lille Grundet Hulvej 25, bygning P, 7100 Vejle

    psykiatrisygehuset@rsyd.dk (sikker e-mail)
    Tlf.nr.: 9944 4800

    www.psykiatrienisyddanmark.dk

    Opdateret d. 03.09.2018

  • PsykInfo

    PsykInfo er et tilbud til patienter, pårørende og andre, der har psykisk sygdom tæt inde på kroppen:

    • Arrangementer, hvor fagfolk og andre deler deres erfaringer med sygdommen.
    • Pjecer, bøger, film og andet materiale om psyke, sygdom og sundhed.
    • Grupper for børn, der har en mor eller far med psykisk sygdom.
    • Gratis og anonym rådgivning.

    Læs mere på PsykInfos hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk/psykinfo

    Rådgivning

    Du kan ringe på tlf: 99 44 45 46 (mandag-onsdag og fredag, kl. 9.30-14.30. Torsdag, kl. 13.30-17.30).

    Du har også mulighed for at aftale en personlig samtale med en rådgiver, enten i PsykInfos lokaler i Vejle eller i lokalpsykiatrien.

    I filmen her fortæller tidl. rådgiver i PsykInfo Carina Saul lidt om den hjælp, du kan få i PsykInfo-rådgivningen:

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Psyko-edukation

    En del af samtalen med din behandler er formidling af viden om psykisk sygdom. Dette kaldes med et fagudtryk for psyko-edukation.

    Undervisningen kan foregå på tomandshånd eller i grupper — og kan også være for pårørende.

    Psyko-edukation er med til at klæde dig og dine pårørende på til at kunne klare de udfordringer, der kan opstå under og efter psykisk sygdom.

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvad gør dig normalt rolig og glad?
    • Er der balance mellem din energi og dine daglige opgaver?
    • Hvad er vigtigt for, at du trives?

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Tag imod og opsøg viden — bl.a. på MinVej. dk. Din behandler kan formidle kontakt til en PsykInfo-medarbejder, der kan give dig en introduktion til hjemmesiden.

    Du kan bruge MinVej.dks logbog til at lave små eksperimenter — fx afprøve, hvordan motion og søvn påvirker dit humør.

    Du kan i MinVej.dks sektion om SELVHJÆLP finde inspiration til, hvordan du tackler udfordringer i hverdagen med psykisk sygdom.

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    psykoedukation

     

    Tips til pårørende

    Som pårørende kan du hjælpe med at give vigtige informationer videre til patienten — på tidspunkter, hvor han/hun har overskud til at tage dem ind.

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Psykologhjælp

    Du har flere muligheder for at få hjælp af en psykolog, også uden at du selv skal betale:

    Psykolog med tilskud

    Du kan tale med din læge om muligheden for at blive henvist til psykologhjælp med tilskud. Der ydes bl.a. tilskud til:

    • Røveri, volds- og voldtægtsofre.
    • Trafik- og ulykkesofre.
    • Pårørende til alvorligt psykisk syge personer.
    • Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
    • Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
    • Pårørende ved dødsfald.
    • Personer, der har forsøgt selvmord.
    • Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge.
    • Personer, der inden de blev 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb.
    • Personer over 18 år, der har en let til moderat depression.
    • Personer, der lider af let til moderat angst el. OCD, i alderen 18-38 år.

    For at få tilskud skal du have en henvisning fra din læge. Du kan kun blive henvist til de behandlere, som Sundhedsstyrrelsen har godkendt.

    Brug Sundhed.dks værktøj FIND BEHANDLER. Søg på 'psykolog'.  

    Hvor stort er tilskuddet? 

    Tilskuddet udgør 60 pct. af psykologens honorar. Du kan normalt højst få tilskud til 12 konsultationer.

    Ved angst og depression kan du, ud fra en vurdering af dit behov, få bevilliget tilskud til i alt 24 konsultationer.

    Psykologhjælp hos din kommune

    Nogle kommuner tilbyder gratis psykologhjælp, bl.a. til unge. Du kan ringe til Borgerservice.

    Brug Sundhed.dks værktøj FIND BEHANDLER. Søg på 'kommune'.

    Du kan også bruge funktionen SUNDHEDSTILBUD. Vælg 'region' og 'kommune'. Du finder relevante tilbud under 'psykiske lidelser'.

    Skolepsykolog

    På nogle skoler er der ansat en psykolog. Er du i tvivl om, hvilke muligheder, der er på din skole, så spørg din lærer eller studievejleder.

    Går du på en videregående uddannelse, kan du få gratis psykologhjælp hos Studenterrådgivningen.

    Privat sygesikring

    Din arbejdsplads har måske tegnet en privat sygesikring med mulighed for gratis psykologhjælp. Spørg din leder.

    Det kan også være, at du selv - eller en anden i din familie - har tegnet en privat sygesikring.

    Patientforeninger

    Flere patientforeninger tilbyder også gratis psykologhjælp. Søg mere information på foreningens hjemmeside.

    Du finder en oversigt over patient- og pårørendeforeninger på sundhed.dk.

    Hvad er forskellen på en psykolog og en psykiater?

    En psykolog bruger psykoterapi i behandlingen af psykisk sygdom - og kan ikke give dig recept på medicin. Det kan din egen læge eller en psykiater gøre.

    Læs mere om psykoterapi under BEHANDLING.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Psykometrisk test

    Nedenfor har du adgang til nogle af de spørgeskemaer, som lægen bruger til at stille din diagnose.

    Du kan selv prøve at pejle dig ind på din sygdom. Det er dog kun en læge, der kan stille en diagnose. Testen er kun en del af lægens undersøgelse.

    Psykometrisk test ved Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed (stress)

    Angst Symptom Spørgeskema  (angst)

    Major Depression Inventory (depression)

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Psykose

    Psykose er ikke en sygdom, men en tilstand, forårsaget af fx psykisk sygdom, anden sygdom eller misbrug.

    Når man er psykotisk tror, ser eller hører man ting, der ikke er virkelige. Man kan ikke selv skelne mellem virkelighed og fantasi.

    Tegn på psykose:

    • Hallucinationer. Man hører måske stemmer eller ser ting, der ikke er der.
    • Vrangforestillinger. Man kan være fast overbevist om noget , der ikke har hold i virkeligheden.
    • Forstyrrelser i måden, man bevæger sig på, fx gentagne påfaldende bevægelser, uro, stivnen.
    • Forstyrrelser i måden, man taler på, f.eks. 'sort' snak.

    Når lægen skal finde ud af, om man har en psykose, kan han f.eks. spørge:

    • Har du hørt eller set ting, som er mærkelige eller som andre ikke opfatter?
    • Har du haft mærkelige oplevelser, knyttet til din krop (fx følt dig fjernstyret, mærket elektriske stød eller lignende)?
    • Har du haft mærkelige lugt- eller smagsoplevelser?
    • Har du følt dig overvåget, forfulgt eller haft usædvanlige idéer?
    • Har du specielle evner? Modtager du budskaber fra aviser, radio eller TV, som er specielt møntet på dig?
    • Føler du, at du kan tænke klart eller er der noget, der forstyrrer dine tanker?
    • Kan du læse andres tanker?

     

    Læs mere på sundhed.dk:

    Paranoid psykose

    Akut psykose

    Fødselspsykose

    Psykose, som følge af skizofreni

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Psykoterapi

    Psykoterapi er en samtale, hvor din behandler bruger en særlig teknik til at give dig indsigt i din sygdom.

    Kognitiv adfærdsterapi

    I lokalpsykiatrien bruger vi typisk det, der med et fagudtryk kaldes 'kognitiv adfærdsterapi' (KAT). Det er er samtaleterapi med fokus på tanker (kognitiv) og reaktioner (adfærd). Formålet er, at ruste dig til at kunne klare de situationer, der er svære for dig.

    Din behandler kan fx spørge ind til en aktuel oplevelse, du har haft

    • Hvad var det, der skete?
    • Hvordan reagerede du?
    • Hvilke tanker gjorde du dig om situationen?
    • Kunne du have set anderledes på det, der skete?

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Du kan før og mellem samtalerne skrive dine tanker, følelser og reaktioner ind i MinVej.dks logbog. Det kan gøre dig bevidst om mønstre i den måde, du tænker på. Du kan vælge at dele din viden med din behandler.

    Eksponering

    Ved angst og fobi bruges der ofte en form for samtaleterapi, der kaldes 'eksponering'. Du og din behandler lægger en plan for, hvordan du gradvist kan gå ind i den situation, der udløser din angst.

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvad er det værste, der kan ske?
    • Hvordan kunne du tage et første skridt i den rigtige retning?
    • Hvad skete der, sidste gang du var bekymret for noget af det samme?

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Du kan fx notere i logbogen, når du har nået et aftalt trin i processen.

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    Terapi

     

    Tips til pårørende

    • Som pårørende kan du byde ind med mere neutrale fortolkninger af det, der sker.
    • Du kan også deltage i udførelsen af et trappeskema. Et trin på vej til målet kunne netop være, at den syge udfører aktiviteten sammen med en ven.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)

    PTSD står for Post Traumatic Stress Disorder.

    Man er i øget risiko for at få PTSD, hvis man har været ude for en traume. Det kan være soldater, der har været i krig, eller en, der er blevet overfaldet.

    Udbredelse

    Omkring 1 pct. af befolkningen udvikler på et tidspunkt i sit liv en posttraumatisk stressforstyrrelse. 

    Sygdomstegn

    Posttraumatisk stressforstyrrelse kan udløses efter alle hændelser som opleves som truende, skræmmende eller grufulde, uanset varighed.

    Den syge genoplever ofte den katastrofale hændelse, i form af mareridt og flashbacks, der fremkalder angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger.

    Man kan føle stærk trang til at undgå situationer, som minder en om hændelsen.

    Man kan være vagtsom, irritabel, ligegyldig og følelseskold. Man kan opleve af ens personlighed ændrer sig, f.eks. kan man miste interesse for ting, man tidligere gik op i. Man kan føle, at man har svært ved at føle kærlighed og nærhed til andre mennesker. Man kan føle ligegyldighed og mindre interesse for sig selv

    PTSD kan påvirke hjernen, og man kan have svært ved at huske og koncentrere sig.

    Udredning

    Når din behandler stiller sin diagnose, sker det ud fra det af Sundhedsstyrelsen godkendte ICD-10 indeks. Indekset beskriver, hvilke sygdomstegn, der skal være til stede, for at få diagnosen.

    For at få diagnosen, skal man have:

    • Oplevet en alvorlig hændelse.
    • Udviklet sygdomstegn, inden for 6 måneder efter hændelsen.

    Der er normalt ikke behov for en fysisk undersøgelse hos lægen eller andre former for undersøgelse, men det er vigtigt at være opmærksom på samtidig depression, som ses hos ca. 50 %.

    Behandling

    Posttraumatisk stresssyndrom behandles typisk med kognitiv adfærdsterapi og ekspondering.

    Psykoterapien kombineres ofte med antidepressiv medicin.

    Egen læge vil sende en videre til psykiatrien, hvor man vil få specialiseret behandling. Behandlingen er ambulant og ofte i grupper.

    Prognose

    De fleste får det over tid bedre, men det svinger meget fra person til person.

    Mere Viden

    Læse mere om PTSD i Patienthåndbogen på sundhed.dk

    Netværk

    Der er ikke en særlig forening for patienter med posttraumatisk syndrom. I stedet kan vi henvise til www.angstforeningen.dk og www.psykiatrifonden.dk.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende, børn

    Det kan være svært at være barn, når mor eller far har en psykisk sygdom.

    PsykInfo-vejlederens tips

    Børn skammer sig tit over deres forældre – og fortæller derfor ikke andre om familiens problemer.

    Det er aldrig børns skyld, at deres forældre bliver ramt af en psykisk sygdom. Det er heller ikke forældrenes skyld. Psykisk sygdom kan ramme alle familier.  Derfor skal man tale åbent om det.

    Tag hånd om familiens børn:

    • Fortæl om sygdommen.

    • Tag imod et evt. tilbud om familiesamtale i lokalpsykiatrien.

    • Sørg for, at barnet får mulighed for at tale med nogen om sine tanker og følelser. PsykInfo har fx børnegrupper, hvor barnet kan tale med andre børn i samme situation.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende, definition

    Den pårørende er typisk den, der er tættest på patienten i hverdagen – fx en ægtefælle eller samlever, familie, en nabo, arbejdsgiver eller en nær ven.

    Det er patienten, der bestemmer, hvem der skal betragtes som 'nærmeste pårørende'.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende, den svære samtale

    Hvis du er bekymret for et andet menneske, skal du tage din fornemmelse alvorligt og reagere.

    Sådan tager du hul på samtalen ...

    • Sørg for at samtalen foregår et sted, hvor andre ikke kan lytte med.

    • Afsæt tid og sæt gerne telefonen på 'lydløs', så I ikke bliver forstyrret.
    • Spørg ind til, hvordan han/hun har det.

    • Fortæl, hvad du har lagt mærke til.

    • Giv udtryk for, at du spørger, fordi du er bekymret.

    • Spørg 'hvad' og 'hvordan' – og ikke 'hvorfor'. Det er nemmere for den, du spørger, at beskrive, fremfor at skulle forklare.

    • Spørg, hvordan du kan hjælpe.

    • Du kan fx hjælpe med at bestille en tid hos lægen. Tilbyd at tage med. Tilbyd kørsel.

    • Fortæl om muligheden for at tale med en erfaren rådgiver i PsykInfo på tlf. 9944 4546.

    • Måske vil den, du er bekymret for, ikke snakke med dig. Respektér et 'nej'. Fortæl, at du er der, hvis han/hun senere får brug for at snakke. Vend gerne tilbage.

    Her kommer Lars, der er rådgiver i PsykInfo, med nogle gode råd til, hvad du kan gøre – når en, der er tæt på dig, ikke trives...

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende, fordomme

    Det kan være svært at håndtere psykisk sygdom i din omgangskreds. Det er ikke let at vide, hvornår man siger og gør det rigtige. Derfor vælger man nogle gange helt at undgå kontakten.

    Det er en naturlig reaktion:  Vi ved ikke helt, hvad vi skal sige. Måske er vi endda bange for, at det vi siger eller gør, kan gøre tingene værre.

    Men ofte er det sådan, at psykisk sygdom i forvejen får den syge til at føle sig forkert, isoleret og ensom. Den følelse forstærkes kun, når andre undgår at se på en – og tale med en.

    De fleste vil gerne have, at deres omgivelser på en eller anden måde anerkender, at de har haft – eller har – en psykisk sygdom.

    Du kan spørge vedkommende – "Hvordan har du det?". Eller endnu bedre – "Hvordan har du det – med fx at være tilbage?"  Det er lettere at svare på, hvordan man har det med noget konkret. Undgå alt for brede spørgsmål.

    Vær ikke bange for at spørge, du skal bare lytte og rumme svaret.

    Hold fast i den jævnlige kontakt. Vis, at du er der.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende, når patienten ikke ønsker medinddragelse

    Medarbejderne i psykiatrien har tavshedspligt. Det betyder, at vi ikke må fortælle dig om patientens sygdom og behandling – med mindre han/hun giver os tilladelse til det.

    • Ofte er det sygdommen, der gør, at patienten ikke ønsker kontakt med sine pårørende. Vi ser mange gange, at han/hun ombestemmer sig efter et stykke tid i behandling.

    • Du kan i mellem tiden søge viden om sygdom og behandling, fx her på MinVej.dk.

    • Du må også gerne spørge personalet, om I kan tage en generel snak om psykisk sygdomme og behandling – uden at I drøfter din pårørendes diagnose, forløb eller anden personlig information. Det kan evt. være en anden, end din pårørendes behandler, der taler med dig.
       
    • Som udgangspunkt er patientens kontaktperson også din kontaktperson.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende, nødhjælp

    Det kan være voldsomt at opleve en af dine nærmeste i krise. Det er normalt føle afmagt – men der er hjælp at hente.

    Når det hele ramler ...

    • Når den syge er forpint, er det nok, at du er der, holder om og holder i hånden. Eller måske bare passer på – lidt på afstand.

    • Om dagen kan du tilbyde at tage kontakt til den syges læge.

    • Aften og nat kan du ringe til vagtlægen på tlf. 7011 0707.

    • Du kan også ringe til psykiatrisk akutmodtagelse, der kan rådgive dig, hvis den syge afviser at søge hjælp:

      • Psykiatrisk Akutmodtagelse Vejle, tlf. 9944 7790 Nordbanen 5, 7100 Vejle.

      • Fælles Akutmodtagelse Aabenraa, tlf. 9944 5659 Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa.

      • Psykiatrisk Akutmodtagelse Odense, tlf. 9944 9140, 9944 9141 J.B. Winsløvs Vej 20 (indgang 224), 5000 Odense C.

      • Psykiatrisk Akutmodtagelse Esbjerg, tlf. 9944 6700 Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N.

    Det er ikke din beslutning, om den syge skal i behandling mod hans/hendes vilje. Men du skal søge hjælp, så en læge kan vurdere behovet for behandling. Er det nødvendigt, kan politiet rykke ud med en læge (tlf. 114).

    Her kommer Lars, der er rådgiver i PsykInfo, hmed sit bud på, hvad du kan gøre – når en, der er tæt på dig, har brug for akut krisehjælp...

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende, psykologhjælp

    Du kan som pårørende til et menneske med alvorlig psykisk sygdom få økonomisk tilskud til psykologhjælp.

    • Du skal have en henvisning fra din læge.

    • Du skal vælge en af de psykologer, som Danske Regioner samarbejder med: Find behandler på sundhed.dk (nyt vindue)

    • Tilskuddet udgør 60 pct. af psykologens løn. Du kan højst få tilskud til 12 konsultationer ad gangen, maks 24 i alt.

    • Der er i gennemsnit en ventetid på 8-9 uger.

    Din læge kan rådgive dig om dine muligheder.

    Læs mere på Borger.dk.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende, psykose

    Psykose er en tilstand, hvor man har vrangforstillinger, fx hører stemmer eller ser noget, der ikke er der.

    PykInfo-vejlederens tips

    Nogle sygdomme indebærer, at den syge får psykose – og dermed en anden opfattelse af virkeligheden, end de fleste.

    • Det er vigtigt, at du respekterer den syges virkelighed. Prøv ikke at overbevise ham/hende om, at verden i virkeligheden hænger sammen på en anden måde.
    • Hvis han/hun spørger dig om du også oplever situationen sådan, så svar ærligt, at det ikke er din virkelighed.
    • Det er vigtigt, at mennesker med psykose hurtigst muligt kommer i behandling. Du kan søge hjælp hos den syges læge eller hos akutmodtagelsen på nærmeste sygehus. 

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende, samarbejdet med

    Vi ved af erfaring, at støtte i hverdagen, gør det lettere at komme sig over psykisk sygdom.  

    Derfor får du tilbud om, at vi inviterer dine nærmeste pårørende ind til en samtale.

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvem betragter du som nærmeste pårørende?
    • Er der børn eller unge under 18 år i familien?

    Familiesamtale

    Har du børn, får du tilbud om en særlig familiesamtale. Den raske forælder — eller en anden person, tæt på barnet — deltager typisk også i samtalen.

    Vi fortæller om sygdom og behandling på en måde, der er tilpasset barnets alder.

    Børn kan også få tilbud om at deltage i PsykInfos grupper for børn, der har en mor eller far med psykisk sygdom.

    Vi spørger ind til jeres hverdag

    • Hvordan klarer I — voksne og børn — den aktuelle situation?
    • Hvem kan barnet tale med, når det er svært derhjemme?
    • Har I brug for støtte?

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Fortæl din ægtefælle, veninde eller en anden af dine nærmeste om din situation:

    Spørg om — og tag imod — hjælp.

    Sig ja til, at der afholdes pårørende- og familiesamtale.

    Hvis du ikke ønsker, at vi taler med dine pårørende

    Vi har tavshedspligt og må kun fortælle dine nærmeste om din sygdom og behandling, hvis du giver os lov til det.

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    paarorende

     

    Tips til pårørende

    • Du kan finde inspiration til, hvordan du kan støtte op om behandling og forebyggelse i MinVej.dks sektion for PÅRØRENDE. Her finder du også information om støtte til dig selv og familiens børn.
    • Ønsker den syge ikke, at du bliver inddraget i forløbet, kan du få generel viden om psykisk sygdom og behandling i lokalpsykiatrien — og læse mere på MinVej.dk.

    Mere viden

    I denne folder kan du læse mere om vores holdning til samarbejdet med dine pårørende:

    "Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark" (pdf)

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende, selvmord

    Har du mistanke om, at et andet menneske tænker på at begå selvmord, skal du handle på det.

    PsykInfo-vejlederens tips

     

    • Spørg direkte: 'Tænker du på at begå selvmord?' Forsøg at være neutral og saglig.
    • Vis, at du anerkender, at han/hun har ondt lige nu. Hjælp med at sætte ord på det, der er svært.: 'Jeg kan godt forstå, at det gør ondt, at...'
    • Forsøg at vise, at der er andre løsninger, end selvmord.
    • Hvis du vurderer, at der er overhængende fare for, at din pårørende begår selvmord, må du ikke lade ham/hende være alene. Opsøg hjælp. Du skal dog vide dette: Hvis et menneske virkelig ønsker at tage sit eget liv, kan du – eller andre –  desværre ikke altid forhindre det. 

    Ring til Livslinien

    Rådgiverne på Livslinien er vant til at tale om selvmord og selvmordstanker, Du kan kontakte Livslinjen på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-04. Du kan også få hjælp, hvis du er bekymret for en af dine pårørende.

    Behandling

    Læs mere om akuthjælp i MinVej.dks sektion om muligheder for HJÆLP.

    Region Syddanmarks Center for selvmordsforebyggelse har bl.a. forløb for børn, unge og voksne, der har været tæt på at begå selvmord.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende, støt op om behandling

    Mange forsøger på egen hånd at trappe ud af medicinen, når de får det bedre.

    PsykInfo-vejlederens tips

    Vær med til at holde den syge fast i den aftalte behandling:

    • Du kan fx være med til at sikre, at din pårørende ikke ændrer på sin medicin, før han/hun har talt med sin læge.
    • Lægen kan hjælpe med langsom aftrapning.
    • Ophør med medicin er en af de hyppigste årsager til tilbagefald. Mange holder op pga. bivirkningerne, før disse når at aftage. Du kan være med til at formidle, at bivirkninger ofte er midlertidige - de går over igen.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende, støtte i hverdagen

    Du kan hjælpe i hverdagen, i det omfang din pårørende ønsker det.

    Hvis du har overskud til det, kan du som pårørende være en stor støtte for den syge - i forhold til ganske almindelige praktiske ting i hverdagen.

    • Du kan fx være med til, at sikre, at den syge tager sin medicin, sover, har mad i køleskabet m.m.
    • Du kan tilbyde aflastning i hverdagen. Fx hjælp til med husholdning, børn m.m. Eller sørge for, at der kommer en ugentlig rengøringshjælp.
    • Du kan tilbyde hjælp til papirarbejdet. Fx sikre at husleje og regninger bliver tilmeldt PBS, at der bliver søgt om dagpenge, at posten bliver åbnet og at der bliver handlet på den – også i e-boks.
    • Du kan hjælpe med at etablere – og fastholde – kontakt til din pårørendes arbejdsplads, egen læge, sagsbehandler m.fl. Du kan tage med til møder, fx på arbejdspladsen, kommunen, i banken m.m.
    • Du kan sikre, at din pårørende altid har en at ringe til, når han/hun har det dårligt. Du kan sørge for, at han/hun jævnligt får besøg – enten af dig selv eller en anden.
    • Du kan hjælpe til i det omfang, du har ressourcer til det. Det kan være hårdt – og det er vigtigt at du søger støtte til det – i den syges øvrige netværk – og til dig selv.
    • Respekter din pårørendes grænser. Tag det ikke personligt, hvis du bliver afvist.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende, tvangsindlæggelse

    Mennesker, der er meget syge, kan ikke altid selv se, at de har brug for hjælp.

    Du har pligt til at søge hjælp, hvis et menneske tæt på dig, fx:

    • Viser tydelige tegn på sindssyge, fx hører stemmer, har vrangforestillinger eller er stærkt forpint.
    • Kan være til fare for sig selv eller andre, fx ikke kan tage vare på sig selv - få mad og søvn eller taler om at skade andre.

    Hvad gør du?

    Prøv at få den syge med til hans/hendes læge. Du kan også kontakte den psykiatriske akutmodtagelse på dit sygehus.

    Kontaktinfo

    Lægen vurderer om den syge skal indlægges - og sikrer så vidt muligt den syges samtykke til, at det sker.

    Er Psykiatrilovens betingelser overholdt, kan lægen vurdere, at det er nødvendigt at indlægge den syge mod hans/hendes vilje.

    • Sker indlæggelsen for at sikre den syges mulighed for igen at blive rask indlægges han/hun inden for 7 dage på en psykiatrisk afdeling.
    • Sker indlæggelsen, fordi den syge er til fare for sig selv eller andre, indlægges han/hun inden for 24 timer.

    På den psykiatriske afdeling vurderer en overlæge om beslutningen om tvang skal fastholdes.

    Det er aldrig dig som pårørende, der har ansvaret for, at der anvendes tvang. Det beror udelukkende på en lægelig vurdering.

    Læs mere om tvang i MinVej.dks LEKSIKON.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørende-sektion

    I MinVej.dks sektion for PÅRØRENDE kan du få inspiration til, hvordan du kan tilbyde din hjælp – og samtidig tage hånd om dig selv og familiens børn.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Pårørendeforening

    Bedre Psykiatri er en forening for pårørende til mennesker med psykisk sygdom.

    http://www.bedrepsykiatri.dk/ finder du bl.a. information om dine rettigheder, gode råd og meget mere.

    Du har mulighed for at kontakte telefonrådgivningen.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Rygning

    Rygning tærer på dit overskud. Alligevel kan det være svært at stoppe. Du bliver fysisk og mentalt afhængig af virkningen:

    • Følelsen af, at du hygger dig og slapper af med en smøg.
    • Et ekstra skud energi, når du er træt.
    • En mulighed for socialt samvær med andre.
    • Trøst og lindring. Du kan dulme ubehagelige følelser, som stress, uro og bekymring.
    • Noget, der udfylder den indre tomhed, du måske føler.

    Hvorfor er rygestop en særlig udfordring, når du er psykisk sårbar eller syg?

    • Rygestop kan give depressive symptomer. Især i den første tid uden røg.
    • Rygning påvirker også din krops omsætning af medicin. Derfor kan et rygestop betyde, at lægen skal justere din medicin.

    Viden

    På Sundhedsstyrelsens hjemmeside stoplinien.dk finder du bl.a. folderen: 'Rygestop" – guide fra Sundhedsstyrelsen'.

    rygning

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Rådgivning ved PsykInfo

    PsykInfo er Region Syddanmarks tilbud om åben og anonym rådgivning. 

    Ring på telefonnr.: 9944 4546 (mandag-onsdag og fredag, kl. 9.30-14.30. Torsdag, kl. 13.30-17.30).

    Du kan tale med en rådgiver over telefonen eller aftale et personligt møde. Der er faste mødetider i lokalpsykiatrien, hvor der er en rådgiver til stede.

    Læs mere på PsykInfos hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk/psykinfo

    Anden rådgivning

    Der findes også andre hjælpelinjer, hvor du kan ringe ind og få en snak om dine problemer:

    Headspace (børn, unge og forældre), find telefonnumre til opkald og SMS på Headspace.dk.

    Livslinien, telefon: 70 201 201. Alle årets dage, kl. 11-04.

    Psykiatrifonden, telefon: 39 25 25 25. Mandag-torsdag, kl. 10-22, fre-søn og helligdage, kl. 10-18.

    Sct. Nicolaitjenesten, telefon: 70 120 110.  Mandag-søndag, kl. 20-02.

    SINDs rådgivning, telefon: 70 23 27 50. Mandag-fredag, kl. 11-22. Søndag, kl. 17-22.

    Startlinien, En af Os: 3536 2600. Alle årets dage, kl. 16-23.

    Børnetelefonen

    Eller du kan skrive til brevkassen her på Mindhelper og få gode råd.

    Opdateret d. 30.08.2018

  • Folder: Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psyk...

    Folder:

    "Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark" (pdf)

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Samtale, den svære

    Når man har en psykisk sygdom, kan det være svært at overskue sin situation. Man ved måske ikke, at de problemer, man har, skyldes psykisk sygdom – eller at man kan få det bedre.

    Det er vigtigt at få fortalt, at du ikke har det godt. Søg hjælp, før det bliver for svært for dig at holde fast i din hverdag.

    "Jeg har det ikke så godt for tiden"

     

    Du kan vælge at tale med en person i din familie eller omgangskreds, som du har tillid til.

    Nogle gange er det lettere at tale med en, der ikke er så tæt på. Du kan fx tale med PsykInfo eller en af de andre hjælpelinjer, der findes.

    Du kan bruge MinVej.dks oversigt over sygdomstegn som inspiration til at fortælle, hvordan du har det.

    "Det nytter noget!"

    Du kan måske ikke selv se en løsning på dine problemer. Det kan hjælpe at tale med en, der kan se tingene fra en anden vinkel.

    Nogle gange hjælper det bare, at få tingene sagt højt.

    Jan Web

    ”Jeg fortalte mine forældre og søskende om sygdommen. Det var rart at få taget hul på bylden, men jeg holdt igen. Jeg ville ikke lægge til deres, i forvejen store, bekymring for mig”

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Samtaler, husk

    Nedenfor en række tips til at huske dine samtaler:

    • Tjek din e-boks på Borger.dk. Det er her du får besked om tidspunkt og sted for vores samtale.
    • Fortæl om samtalen til din ægtefælle, veninde — eller en anden, der er tæt på dig. Han/hun kan hjælpe dig med at huske aftalen og måske tage med.
    • Du kan lægge samtalen ind i din kalender på MinVej.dk. Tilmeld dig SMS-service, så får du besked om aftalen, 8 timer før den finder sted.
    • Du kan også tilmelde dig NEM SMS på Borger.dk, hvor du får besked om samtalen, 24 timer før den finder sted.
    • Hvis du ikke kan komme, er det vigtigt, at du melder afbud, så en anden kan få glæde af din tid.

    Tips til pårørende

    Som pårørende kan du tilbyde at:

    • Tjekke den syges e-boks, så han/hun ikke overser brevet om vores samtale. 
    • Hjælpe, hvis tidspunktet for samtalen skal ændres — eller der skal meldes afbud.
    • Oprette aftalen i din egen kalender og tilknytte en SMS, så du også bliver mindet om den.
    • Sørge for transport.
    • Tage med til samtalen.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Sanseterapi

    Når du har en psykisk sygdom, kan hjernen have svært ved at tage imod og bearbejde de sanseindtryk, du møder i din hverdag. Derfor kan en del af adfærdsterapien også bestå i at stimulere dine sanser med forskellige redskaber.

    Sanseterapi kan bruges til at berolige eller til at kvikke op.

    1

     3 

    Spørg din kontaktperson, hvis du vil vide mere.
    Du kan også læse mere i folder om sanseintegration.

    forside

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Selvhjælps-sektion

    Sygdom kræver behandling – men du kan også selv være med til at indrette din hverdag, så der er gode vilkår for, at du trives.

    I MinVej.dks sektion om SELVHJÆLP finder du bl.a. inspiration til, hvordan du selv kan være med til at klare nogle af de mest almindelige psykiske belastninger i hverdagen.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Selvmordstanker

    Din situation kan være så svær at overskue – eller gøre så ondt – at selvmord virker som den eneste udvej.

    Det er normalt at have det sådan. Psykisk sygdom forstærker de negative tanker. Det kan gøre det svært for dig at se, at der er en løsning på dine problemer.

    Tal om dine bekymringer

    Det kan hjælpe at tale med en, der kan se din situation udefra. Fortæl at du har det svært – så du få den hjælp, som du har brug for.

    Ring til Livslinien

    Rådgiverne på Livslinien er vant til at tale om selvmord og selvmordstanker, Du kan kontakte Livslinjen på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-04.

    Du kan også få hjælp, hvis du er bekymret for en af dine pårørende.

    Behandling

    Læs mere om akuthjælp i MinVej.dks sektion om muligheder for HJÆLP.

    Region Syddanmarks Center for selvmordsforebyggelse har bl.a. forløb for børn, unge og voksne, der har været tæt på at begå selvmord.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Skader og erstatning

    Har du oplevet noget, som var til skade for dit helbred - eller indebar en risiko for skade - kan du sende det ind som en utilsigtet hændelse på www.dpsd.dk.

    Når du indberetter fejl og misforståelser, er du med til at forebygge, at skaden gentager sig.

    Du kan også vælge at klage og/eller søge erstatning, hvis der er tale om personskade. Du søger erstatning på www.patienterstatningen.dk.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Skizofreni

    Skizofreni følges ofte af psykotiske vrangforestillinger.

    Det er en myte, at skizofreni betyder, at man har en personlighedsspaltning – og flere forskellige personligheder.

    Udbredelse

    Mellem 3 og 5 ud af 1.000 danskere får skizofreni. 

    Sygdomstegn

    Skizofreni viser sig bl.a. ved forskellige tegn på psykose. Det kan være hallucinationer, f.eks. at man hører stemmer eller ser ting, der ikke er der.

    Det kan også være vrangforestillinger, hvor man er fast overbevist om noget , der ikke har hold i virkeligheden.

    Man kan også opleve forstyrrelser i måden, man bevæger sig på, f.eks. gentagne påfaldende bevægelser, uro og stivnen eller forstyrrelser i måden, man taler på, f.eks. 'sort' snak.

    Man kan også isolere sig selv og trække sig tilbage fra at være sammen med andre.

    Udredning

    Skizofreni opstår typisk, når man er først i tyverne. Man skal have haft sygdomstegn i mindst 1 måned, for at få diagnosen.

    Behandling

    Skizofreni behandles typisk med antipsykotisk medicin og kognitiv adfærdsterapi.

    Prognose

    Sygdommens forløb er forskellig fra person til person:

    Måske skal man leve kronisk med sygdommen. Men der er også nogle, der får blot en enkelt episode med skizofreni - og derefter bliver raske.

    Omkring 25 pct. har kun én sygdomsepisode, mens 25 pct. får et kronisk, livslangt forløb.

    De resterende 50 pct. har et forløb mellem disse to yderpunkter: Ved at følge behandlingen kan de leve et godt, og måske helt normalt, liv.

    Ophør med medicin er den største årsag til tilbagefald:  Ca. 75 pct. af de, som får diagnosen skizofreni, og som ophører med medicin, vil i løbet af 1-2 år opleve et psykotisk tilbagefald. Det tager i gennemsnit 1 år at komme sig efter et tilbagefald.

    Jo før, vi kan behandle psykosen, jo nemmere er det for den syge at blive rask igen. Ved hurtigt at søge hjælp, mindsker man risikoen for tilbagefald senere i livet.

    Mere viden

    Mere om skizofreni i patienthåndbogen på sundhed.dk.

    Se også http://www.ungmedskizofreni.dk

    Netværk

     http://www.skizofreniforeningen.dk/

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Skizotypi

    Skizotypi er en lidelse, der giver forstyrrelser i, hvordan man oplever verden omkring sig, og hvordan man oplever sig selv og sine følelser. Dette gør det svært for mange at være i sociale relationer.

    Forskellen på skizotypi og skizofreni er, at skizotypi mangler de psykotiske symptomer som vrangforestillinger og hallucinationer.

    Udbredelse

    Vi har ikke danske tal for skizotypi, men amerikanske undersøgelser viser, at knap 4% af befolkningen vil få skizotypi i løbet af deres levetid.

    Sygdommen er lidt mere almindelig hos mænd end hos kvinder.

    Sygdomstegn

    Når man har skizotypi, har man forstyrrelser i sin adfærd, tanker og følelser. Man kan være excentrisk, isolere sig selv eller have svært til at tage kontakt til andre. Man kan have bizarre eller paranoide ideer og overdreven grublen.

    Man kan føle sig empatiløs eller have upassende følelser. Det kan være svært at finde glæde ved ting, som man ellers har været glad for.

    Der kan også være forstyrrelser i sine sanser og små kortvarige psykoser med stærke illusioner, hallucinationer eller vrangforestillinger, der som oftest opstår uden nogen ydre årsag.

    De fleste patienter med skizotypi har ikke alle de nævnte symptomer, og det varierer fra patient til patient.

    Udredning

    Udredningen foregår i samarbejde med en læge.

    Behandling

    Behandlingen for skizotypi vil typisk bestå af både psykoterapi og en medicinsk indsats med mindre doser af antipsykotika.

    Prognose

    Mange patienter med skizotypi vil være præget af sygdommen hele livet. Med behandling og rehabilitering kan der dog opnås betydelig bedring.

    Mere viden

    Psykiatrifonden om skitzotypi

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Social angst

    Social fobi eller social angst er en vedvarende angst for en række dagligdags situationer, hvor man møder andre mennesker. Mange af dem, som lider af social fobi, har også generaliseret angst. Social fobi adskiller sig fra generthed og præstationsangst ved, at tilstanden er mere alvorlig. Den præger således ens dagligdag og medfører stort ubehag eller handicap, så man har svært ved at arbejde eller studere.  

    Både arv og miljø bidrager til, at man udvikler social fobi. Småbørn, som virker sky og har et hæmmet temperament, har øget risiko for at udvikle social fobi, når de kommer op i teenageårene. De færreste sky børn udvikler dog denne forstyrrelse. Overbeskyttende og stærkt kritiske forældre forbindes med social fobi. Men i hvilken grad sådanne forældre er skyld i tilstanden, er dog forsat uklart.

    Det er også påvist forandringer i hjernen ved social fobi. Men det er uklart, hvilken betydning man kan tillægge dette.

    Udbredelse

    Man regner med, at 2-5 % af befolkningen har social fobi. I løbet af livet vil 10-15 % dog opleve perioder med social fobi.

    Kvinder bliver oftere ramt af social fobi end mænd, men lige så mange mænd som kvinder søger hjælp for problemet. Social fobi opstår ofte i en ung alder, hyppigst i 14-16-årsalderen. De, som søger hjælp, har haft symptomer i mindst 10 år. Mange har andre psykiatriske problemer samtidig. Over 50 % har fobier. Alvorlig depression og alkoholmisbrug forekommer hos 15-20 %.

    Sygdomstegn

    Man oplever angst, når man er sammen med andre mennesker. Angsten opstår typisk i situationer, hvor man tænker, at man er udsat for andres kritiske blikke eller kommentarer. Man retter sit fokus 100% mod sin egen krop, bevægelser eller tale. Eksempler på angstprovokerende situationer er:

    • at tage ordet i grupper af mennesker
    • at spise eller drikke på et offentligt sted
    • at udføre bestemte handlinger, mens nogen ser eller hører på
    • at henvende sig til fremmede, tale i telefon osv.

    Man er overdrevet bekymret for, hvad andre tænker om en. Man får ofte angst, hvis man er i nærheden af personer med autoritet.

    Angsten fører til rødmen, sveden, rysten, tørhed i munden, hjertebanken, følelse af at skulle besvime - og man er bange for, at andre bemærker det. Dette kan føre til, at man ikke magter at være sammen med andre mennesker. Man tænker ofte, at alt kommer til at gå galt.

    Man undlader at fortælle andre om sin sociale angst, fordi man føler skam og frygt for ikke at blive taget alvorlig. Man prøver at undgå belastende situationer og isolerer sig fra mange situationer og arrangementer. Dette fører til ensomhed og kan føre til dårlige muligheder for uddannelse og arbejde.

    Personer med social fobi finder sjældnere en kæreste, hvilket kan føre til modløshed og depression. Man kan let komme ind i misbrug af alkohol eller medicin i et forsøg på lindring.

    Udredning

    Social fobi er en markant og vedvarende frygt for sociale situationer eller for sammenhænge, hvor man skal præstere noget. Situationen indebærer, at man møder fremmede personer eller bliver udsat for andres vurdering og mulige kritik.

    Man frygter, at man skal komme til at opføre sig på en måde - eller vise symptomer på angst - som vil være ydmygende eller ubehagelig. At komme i den/de frygtede sociale situationer vil næsten altid udløse angst i form af panikanfald.

    Man ved, at angsten er overdreven og urimelig, men man prøver på alle måder at undgå de frygtede sociale situationer, eller man går dem igennem med intens angst eller ubehag. Tilstanden påvirker i betydelig grad dagligdagen, jobbet eller intellektuelle funktioner. Man føler sig svært handicappet i sociale aktiviteter eller forhold. Der er derfor et betydeligt ubehag og handicap ved at have en sådan fobi.

    For at stille diagnosen social fobi må angsten eller undgåelsesadfærden hverken skyldes virkning af (f.eks. medicin eller narkotika) eller en anden sygdom. Tilstanden må ikke kunne forklares af anden psykisk sygdom.

    Behandling

    Målet med behandlingen er at lære at mestre de angstfyldte sociale situationer og at blive fri for symptomerne. Kognitiv samtaleterapi og behandling med medicin er effektive muligheder.

    Prognose

    Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, har den ofte et kronisk forløb og kan vare hele livet. Der er en risiko for, at angstlidelsen kan skabe afhængighed af alkohol eller medicin (benzodiazepiner).

    Få opnår bedring uden behandling. Med kognitiv behandling eller med medicin vil ca. 50 % få det væsentligt bedre efter 6-12 ugers behandling. Meget tyder på, at hvis den ene behandling ikke virker, virker den anden. Så man skal ikke give op.

    De fleste mennesker kender til nervøsitet, hvis man skal fremlægge noget i skolen eller holde tale til en fest. Det er vigtigt, at man udfordrer sig selv med den slags ting og lærer, at man faktisk kan mestre sådanne situationer. Har sygdommen først bidt sig fast, er det vigtigt at komme i behandling, da ens egne spontane forsøg på at udfordre angsten kan ende med at forstærke den. På den måde forebygger man, at de nævnte følgevirkninger udvikler sig.

    Mere viden

    Læs mere om social fobi i Patienthåndbogen på Sundhed.dk

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Stigmatisering

    Stigmatisering er et begreb, der dækker over det at blive stemplet som mindreværdig, fordi man har en psykiske sygdom.

    I ens nærmeste omgangskreds kommer fordomme ofte til udtryk som afvisning, vrede eller tavshed. I taler måske ikke om den psykiske sygdom.

    Også i samfundet som helhed er der ofte en negativ forskelsbehandling af mennesker med psykisk sygdom – fx når de søger job eller skal finde en kæreste.

    Selvstigmatisering

    Psykisk sygdom kan gå ud over dit selvværd - især hvis du i forvejen har fordomme om psykisk sygdom.

    Selvstigmatisering kommer fx til udtryk ved at:

    • Du ikke fortæller andre om din sygdom.
    • Du skammer dig over dig selv.
    • Du synes, du er svag.
    • Du undgår kontakt til andre mennesker.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Stress

    Kender du det?

    "Det føles lidt, som en elastik, der strækkes længere og længere ud... før den springer"

    "Livet bliver et spørgsmål om at klare dagen og vejen – holde ud – uden at tænke for langt"

    Hvad er stress?

    Stress er blevet et begreb, der bruges lidt i flæng – fx når vi gerne vil sige, at vi har mere travlt end vi umiddelbart bryder os om. Men travlhed er ikke stress.

    Kortvarig stress skærper krop og hjerne, når vi skal præstere noget – fx løse en svær opgave, til eksamen eller vinde en fodboldkamp.

    Så længe der er balance mellem stress og hvile, er der ikke noget problem.

    Langvarig stress, der varer ved i dage og uger uden hvile, kan derimod gøre os syge.

    Du kan finde mere viden om stress på sundhed.dk.

    Hvad udløser typisk stress?

    Stress skyldes ofte en af to årsager:

    At man har været ude for en voldsom hændelse – en form for personlig krise, fx et dødsfaldi den nære familie, vold, skilsmisse eller fyring.

    Stress kan også skyldes langvarig belastning – fx en presset hverdag uden fritid og hvile. 

    Stress på arbejdspladsen opstår ofte, når man som medarbejder gennem længere tid oplever, at man ikke har tid eller kræfter til at løse sine opgaver. 

    Er du stresset?

    Det kan være svært selv at se, at man er ramt af stress. Tegn,  du kan være opmærksom på:

    Krop

    • Hjertebanken.
    • Trækker vejret overfladisk.
    • Spændinger i nakken og hovedpine.
    • Har et nedsat immunforsvar - mange infektioner.

    Psyke

    • Mangler overblik. Har ikke længere 'styr på tingene'.
    • Er anspændt og irritabel.
    • Er ubeslutsom og forvirret.
    • Er uengageret og opgivende.

    Hverdag

    • Øget brug af stimulanser (kaffe, cigaretter, alkohol og andet)
    • Har ikke længere lyst til noget.
    • Hyppigt sygefravær.
    • Sover dårligt.
    • Trækker sig fra samværet med andre.

    I tvivl om du har stress? Prøv Sundhed.dks Stresstest 

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Stress og arbejde

    Er det arbejdet, der stresser dig, er det vigtigt, at problemet løses der. Tal med din leder eller medarbejderrepræsentant.

    Stress på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder, dine kolleger og/eller din tillids- og sikkerhedsrepræsentant.

    • Få nedsat belastningerne i forbindelse med arbejdet i et stykke tid. Tal med din nærmeste leder om, hvad der belaster dig (fx arbejdsopgaver, arbejdets tilrettelæggelse, konflikter, uklare forventninger) og indgå konkrete aftaler om, hvordan du bliver aflastet.

    • Måske er det nødvendigt for dig at blive sygemeldt i en periode. En deltidsraskmelding er ofte en god mulighed for, at du bevarer kontakten til din arbejdsplads.

    Find mere information på frastresstiltrivsel.dk.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Sundhed, definition

    MinVej.dk bygger på WHO's definition af sundhed:

    Sundhed er en tilstand af fysisk, mental og social trivsel – og ikke blot fraværet af sygdom".

    WHO står for World Health Organisation, Verdensorganisation for Sundhed.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Sundhedstilbud (kommune)

    Kommunen kan hjælpe dig på vej mod en sund livsstil. I nogle kommuner er der oprettet et særligt sundhedscenter.

    På Sundhed.dk finder du en oversigt over kommunens sundhedstilbud, fx motion, alkoholbehandling, rygestop eller kostomlægning.

    Nogle tilbud kan du selv tilmelde dig. Andre kræver henvisning fra din læge.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Sygdomstegn

    Genkender du nogle af de mest almindelige tegn på mistrivsel?

    Det er normalt at have det sådan i en kortere periode - men varer det ved i længere tid og begynder det at gå ud over din hverdag, så kan du være ved at udvikle en psykisk sygdom. Tal om dine problemer og søg hjælp.

    Sæt kryds på listen og tag den evt. med, når du skal fortælle andre, hvordan du har det.

    PSYKE

    Sæt  X
    Humørsvingninger  
    Tristhed  
    Angst  
    Uro  
    Vrede  
    Bekymring  
    Mistro  
    Selvmordstanker  
    Koncentrationsbesvær  
    Dårlig hukommelse  
    Hører stemmer  
    Vrangforestillinger  
    KROP  
    Udmattelse  
    Smerter  
    Sygdom  
    Panikanfald med fx hjertebanken   
    Trykken for brystet  
    Tics eller stivnede bevægelser  
    HVERDAG  
    Koncentrationsbesvær  
    Dårlig hukommelse  
    Hyppigt sygefravær  
    Svært ved at klare hverdagen, fx arbejde eller indkøb  
    Ændrede spisevaner  
    Drikker mere alkohol  
    Misbrug af piller, medicin eller andet  
    Isolation, trækker sig tilbage fra samværet med andre  
    Hyppige konflikter med andre  
    Gentager noget igen og igen, fx vasker hænder  

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Sygelig overspisning

    Når man har en spiseforstyrrelse, er man sygeligt optaget af sin vægt. Det kan føre til alvorlige forstyrrelser i spisning og anden adfærd.

    Spiseforstyrrelser kan være anoreksi, bulimi og sygelig overspisning.

    Udbredelse

    Sygelig overspisning forekommer hos 2-3 % af befolkningen. I løbet af livet vil op til 10% få perioder med overspisning. Tilstanden optræder hyppigst blandt kvinder, men ca. 25 % af de ramte er mænd.

    Overspisning rammer generelt ældre aldersgrupper end de andre spiseforstyrrelser. Tilstanden ser ud til at være hyppigst i 40 årsalderen. Man regner med, at 5-10 % af overvægtige personer lider af sygelig overspisning.

    Sygdomstegn

    Hvis man lider af sygelig overspisning, har man hyppige episoder, hvor man hurtigt spiser store mængder mad. Man har ikke kontrol over sin spisning, men man kaster ikke op som ved bulimi. Sådanne perioder med overspisning opstår klart hyppigere blandt personer, som normalt spiser meget.

    De typiske symptomer på overspisning er:

    • At det er tilbagevendende - mindst to gange om ugen - episoder med tvangsmæssig overspisning som ikke efterfølges af opkastninger
    • Man har manglende kontrol over spiseadfærden
    • Man føler skam og skyld

    Behandling

    Behandlingen handler både om vægttab og at mindske hyppigheden af overspisning. Det vigtigste er sin egen indsats. Men hvis det ikke er nok, findes der forskellige former for samtalebehandling (psykoterapi) som kan hjælpe.

    Hvis man har brug for hjælp, kan man kontakte sin egen læge. Lægen kan så eventuelt viderehenvise til en psykolog eller psykiater.

    Det vigtigste er, at man indfører faste mad- og spisevaner, så man ikke overspiser. Det hjælper til at fastholde og eventuelt nedsætte vægten. Jo mere regelmæssigt man spiser med mindst 3 sunde måltider om dagen jo bedre.

    Behandling med antidepressiv medicin kan muligvis hjælpe sammen med forskellige støttetiltag. Behandling med psykoterapi retter sig mod at ændre spiseadfærden.

    Prognose

    Man ved kun lidt om, hvordan tilstanden udvikler sig. Men på kort sigt ser det ud til, at mange får kontrollen over spisningen tilbage. Vær ekstra opmærksom i perioder med stress og psykisk belastning, dette ser ud til at kunne give tilbagefald. Det er derfor vigtigt at være specielt på vagt mod ændringer i spisevanerne i sådanne perioder.

    Mere viden

    Læs mere om overspisning i Patienthåndbogen på Sundhed.dk

    Netværk

    http://www.lmsos.dk/

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Søvnløshed

    Kender du det?

    "Jeg vågner kl. 5 og kan ikke sove. I stedet ligger jeg og spekulerer på alt det, der er gået galt i mit liv"

    "Jeg ligger og vender og drejer mig et par timer, før jeg endelig falder i søvn. Når vækkeuret ringer, har jeg langt fra udsovet"

    "Jeg får sjældent mere end 5 timers søvn. Jeg synes, min aften bliver så kort, hvis jeg går i seng før midnat" 

    Hvad er søvnløshed?

    Søvnløshed er fornemmelsen af:

    • Ikke at kunne falde i søvn.
    • Ikke at kunne sove uforstyrret i længere tid ad gangen.
    • Ikke at være udhvilet, dagen efter.

    Mange mennesker har svært ved at sove i korte perioder af deres liv. Kun hos få bider søvnløsheden sig fast og bliver kronisk.

    Årsagen til søvnproblemerne kan fx være:

    • Psykisk sygdom som depression og angst.
    • Bivirkninger af medicin.
    • Stress, bekymringer eller anden belastning.
    • En uregelmæssig døgnrytme.
    • Store måltider, hård træning eller kaffe lige før sengetid.
    • For meget søvn om dagen.

    Hvad kan du gøre?

    Du kan være med til at skabe gode rammer for din nattesøvn ved at:

    Tal med din læge.

    Medicin kan hjælpe på kort sigt, men bør kun bruges i nogle dage, da virkningen efter få uger aftager.

    Søvnløshed behandles også med:

    • Fysisk aktivitet, der i nogle undersøgelser har vist sig at være lige så effektivt som sovemedicin.

    • Søvnbegrænsing, hvor man kun ligger i sengen, når man sover eller har sex. Du vil opleve, at du sover længere og længere.

    • Søvnstimulation, hvor man forlader soveværelset, hvis man ikke sover inden for 20 minutter. Og først går tilbage til sengen, når man igen er søvning.

    • Lysbehandling, hvor døgnrytmen reguleres af kraftigt lys.

    Opdateret d. 31.07.2018

  • Tolk

    Der kan bruges tolk, hvis det er nødvendigt for, at du kan forstå den information, du får i forbindelse med din behandling.

    Det er personalet, som vurderer, om en tolk er nødvendig, og som sørger for at bestille tolken.

    Tolkebistanden er gratis

    Opdateret d. 31.07.2018

  • Transport

    Som udgangspunkt skal du selv sørge for og betale transport til og fra Psykiatrien i Region Syddanmark.

    Patienttransport

    Du kan få tilbud om kørsel (fx taxi), hvis sundhedspersonalet vurderer, at du ikke er rask nok til at bruge offentlig transport, som fx bus eller tog.

    Det er dog kun kun, hvis:

    • Afstanden fra din adresse til sygehuset overstiger 50 km *) eller
    • Du er pensionist (ikke efterlønsmodtager) eller
    • Transporten sker i forbindelse med indlæggelse.

    Du kan kontakte lokalpsykiatrien, hvis du ønsker transport. Du skal bestille transport senest kl. 15, sidste hverdag før din tid på sygehuset. Du kan tidligst bestille transport 14 dage før. 

    Personalet hjælper dig med at søge hjemtransport, hvis du har behov for det.

    Dækning af udgifter til transport

    Du kan få tilskud til dine transportudgifter, hvis:

    • Du bor mere end 50 km fra sygehuset og har en billetudgift på mere end 60 kr. tur/retur *).
    • Eller hvis du er pensionist (ikke efterlønsmodtager) og har en samlet billetudgift på mere end 25 kr. tur/retur.

    Personalet kan hjælpe dig med at søge om tilbagebetaling (refusion) af dine udgifter. Du må forvente ekspeditionstid.

    Hvis du er kørt i egen bil, vil du få udbetalt et beløb, der svarer til udgiften ved den billigste form for offentlig transport.

    Hvis du har benyttet dig af dit frie sygehusvalg, skal du selv sørge for og betale transport til det behandlingssted, du har valgt. I særlige tilfælde kan du få tilskud, der svarer til udgiften ved den billigste form for offentlig transport til nærmeste sygehus.

    *) Afstanden mellem dit hjem og sygehuset beregnes på www.krak.dk.

    Ønsker du at klage på afslag på transport eller dækning af dine udgifter?

    Du kan kontakte dit behandlingssted, hvis du har spørgsmål.

    Klager indsendes via Borger.dk. Brug det digitale skema for klager over brud på patientrettigheder. 

    Transport ved andet, end sygehusbehandling

    Du skal henvende dig til din hjemkommune, hvis du har spørgsmål om transport i forbindelse med fx:

    • Genoptræning, fysio- og ergoterapi, fodterapi eller kiropraktor.
    • Konsultation hos egen læge, lægevagt, tandlæge eller speciallæge.

    Opdateret d. 31.07.2018

  • Sådan tackler du tristhed

    Har du en depression?

    Det er normalt at være trist af og til. Men hos nogle bider tristheden sig fast - og udvikler sig til en depression.

    Når man har en depression går tristheden ikke over. Det kan være svært at finde grunden til den. Og man får som regel svært ved at klare hverdagens opgaver.

     

    Hvordan kan du forebygge at tristheden bider sig fast?

    Det er forskelligt, hvad der virker for os hver især – men der er flere ting, du kan gøre for at forebygge, at tristheden bider sig alt for godt fast:

    • Forsøg at holde fast i de daglige rutiner – kom op og i tøjet, overhold dine vante spisetider og pas din sengetid. Rutiner er med til, at du holder dig i gang – og skaber ro i din hverdag.
    • Brug en kalender til at få struktur på hverdagen. Afstem dagens opgaver og aktiviteter med dit energiniveau. 
    • Sørg for, at du får søvn nok, så du føler dig udhvilet om morgenen.
    • Husk de små ting, der gør dig glad – fx en god kop kaffe, en snak med en god ven – en gåtur i solen.
    • Sørg for at være fysisk aktiv – en lille gåtur, lidt gymnastik eller andet.
    • Kom ud og få frisk luft og sollys.

    Hvad gør du, når tristheden melder sin ankomst?

     

    • Du skal først og fremmest acceptere, at det er sådan, du har det lige nu. Det er en del af livet at være trist af og til. Som alle andre følelser, går tristheden over igen.
    • Mindfulness-øvelser kan gøre det lettere for dig at være med tristheden.
    • Du kan også forsøge at aflede dig selv ved fx at gå en tur, spille tetris eller en anden aktivitet, du normalt holder af.
    • Tal med andre om dine problemer. Det hjælper at få sagt tingene højt og få en anden persons mening om dine bekymringer.
    • Er det for svært at tale med dem, der er tæt på, kan du ringe til en af de mange hjælpelinjer.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Tvang

    Psykiatriloven giver mulighed for, at meget syge patienter kan sættes i behandling – uden deres samtykke.

    Der er knyttet strenge betingelser til anvendelsen af tvang, der kun må bruges, hvis:

    • Patienten udviser tydelige tegn på sindsyge.

    • Det ville være uforsvarligt ikke at indlægge eller behandle patienten, enten fordi at:
      • Udsigten til bedring vil blive væsentligt forringet, hvis patienten ikke kommer i behandling.

      • Patienten er til nærliggende fare for sig selv eller andre.

    Før der bruges tvang, gør personalet alt, hvad der er muligt for at få patienten til at deltage frivilligt i behandlingen.

    Tvangsindgrebet gøres så skånsomt, som det er muligt. 

    Personalet anvender den form for tvang, som de vurderer virker mindst indgribende for patienten. 

    Børn og unge

    Patienter mellem 15 og 18 år har ret til selv at bestemme, om de vil i behandling. Også selv om deres forældre ikke er enige.

    Der må dog bruges tvang, hvis der fx er tale om en livstruende situation med behov for øjeblikkelig behandling. Lovens betingelser for tvang er beskrevet ovenfor.

    For patienter under 15 år, er det forældrene, der bestemmer, om barnet skal i behandling. Hvis forældrene giver deres tilladelse til behandling, er der ikke tale om tvang. Heller ikke, selv om barnet selv måske ikke ønsker behandling.

    Hvis forældrene ikke giver lov til behandling, kan der bruges tvang ud fra de betingelser, der er nævnt ovenfor.

    Eksempler

    Tvang er fx:

    • Frihedsberøvelse – indlæggelse, tilbageholdelse.
    • Tvangsbehandling – fx medicinering, sondemad.
    • Tvungen opfølgning, efter udskrivning.
    • Anvendelse af fysisk magt.
    • Alarm- og sporingsudstyr på patienten.
    • Personlig skærmning, fx aflåsning af døre.

    Den mest kendte form for tvang er nok anvendelsen af bælte. Der er særligt strenge betingelser for dette:

    • Beslutningen om fiksering skal være godkendt af en overlæge. 
    • Fiksering må kun anvendes nogle få timer, med mindre fastholdelsen sker af hensyn til patienten eller andres sikkerhed.
    • En læge skal tre gange i døgnet vurdere om fikseringen fortsat er nødvendig.
    • Tvangsfikseringen skal også vurderes løbende af en ekstern læge – efter 24 timer, 48 timer, på 4. dagen og derefter 1 gang ugentligt.

    Klagemuligheder

    Eftersamtale

    Har man som patient oplevet tvang, har man krav på en eftersamtale med personalet.

    Her kan man tale episoden igennem – og drøfte, hvordan man kan forhindre, at den gentager sig. Man kan få en bisidder fra Danske Patienter (nyt vindue) til at sidde med ved samtalen.

    Klage

    Ønsker man at klage, har man ret til en patientrådgiver, der kan hjælpe med at indsende klagen.

    Mere information: Klagemuligheder ved tvang på Borger.dk (nyt vindue) 

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Udredning

    Hvad er 'udredning'?

    'Udredning' er et fagudtryk for en undersøgelse af dit behov for behandling.

    Udredningen kan i nogle tilfælde klares i løbet af en enkelt samtale. Den kan også strække sig over flere samtaler. Formålet er at få et så bredt billede af din situation, som muligt.

    Din behandler kan fx spørge

    • Sker der noget i dit liv, som kan medvirke til, at du har det dårligt?
    • Har du haft en form for krise eller oplevet noget voldsomt?
    • Hvad er dit største problem lige nu?

    Tegn på psykisk sygdom

    Vi taler om de tegn på psykisk sygdom, du oplever. Måske udfylder vi et spørgeskema sammen med dig. Formålet er at afklare, om du kan have gavn af et forløb i lokalpsykiatrien.

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvor længe har du haft det på den måde?
    • Hvor mange gange har du haft et angstanfald?
    • Hvordan har du det, når det er værst?

    Tegn på anden sygdom

    Vi undersøger også om dine problemer kan skyldes andet, end psykisk sygdom. Du skal måske vejes, have taget en blodprøve — eller undersøges på anden vis.

    Vi spørger ind til din livsstil, herunder dine vaner i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. 

    Din behandler kan fx spørge

    • Dyrker du nogen form for motion?
    • Hvor ofte drikker du øl, vin eller spiritus?
    • Er — eller har du været — i behandling for anden sygdom?

    Din hverdag

    Psykisk sygdom kan gøre det svært for dig at klare din hverdag, fx passe arbejde eller skole. Derfor er formålet med samtalen også at afklare, om du har brug for støtte på anden vis — fx fra din egen læge, en studievejleder eller kommunen. 

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvordan påvirker sygdommen din hverdag?
    • Har du familie eller andre, der kan give dig støtte?
    • Må vi tale med andre fagpersoner om dit behov for støtte?

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Fortæl åbent om dig selv og din situation.

    Har du overskud, kan du forberede dig på samtalen ved at registrere sygdomstegn i MinVej.dks logbog. Du bestemmer selv, hvad du vil måle på. Det kan fx være dit humør; antal gange, du vasker hænder — eller når du har et angstanfald.

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    udredning

     

    Pårørende

    • Som pårørende kan du tilbyde at tage med til samtalen. Det kan være en god idé først at tage en snak om, hvor meget, du må blande dig i samtalen — om du må stille uddybende spørgsmål, fortælle, hvad du selv har lagt mærke til m.m. I kan også aftale, at du fx tager noter under samtalen.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Udskrivelse

    Når din behandling er afsluttet, bliver du udskrevet fra lokalpsykiatrien.

    Efter udskrivelsen er det igen din egen læge, der er din kontaktperson. Han/hun modtager et notat om dit forløb i psykiatrien — og kan hjælpe dig videre med støtte og fx medicin. Bliver du igen syg, er det også din læge, du skal gå til.

    Forebyggelse

    Senest ved udskrivelsen taler du og din behandler om, hvordan du kan være med til at forebygge, at du igen bliver syg.

    Din behandler kan fx spørge

    • Kan du gøre noget for at sikre, at du ikke overser de første tegn på at du igen er ved at blive syg?
    • Hvem kan være med til at sikre at du får hjælp, når du har brug for det?
    • Er der noget særligt, du gerne vil tage med dig — og huske — fra behandlingen?
    • Hvad er vigtigt for, at du trives på lang sigt?

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Vær opmærksom på, hvordan du har det.

    Du kan bruge MinVej.dks logbog til at holde øje med tegn på, at du ikke trives. Det kan fx være, at du sover dårligt — eller begynder at undgå social kontakt. 

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    forebyg

     

    Tips til pårørende

    • Det er en god idé at få talt om, hvad du kan gøre, hvis du kan mærke, at sygdommen kommer tilbage.
    • Du kan være med til at sikre, at din pårørende altid har en at ringe til, når han/hun har det dårligt.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Udveksling af information

    Som sundhedspersonale har vi tavshedspligt. Det betyder, at vi kun må videregive og indhente informationer om dig, hvis du giver os lov til det.

    Hvis udvekslingen af information er nødvendig for at kunne behandle dig, er det nok med dit mundtlige samtykke. I andre tilfælde beder vi dig om et skriftligt samtykke.

    Et samtykke til at videregive eller indhente information kan til enhver tid trækkes tilbage. Tal med din kontaktperson.

    Undtagelser

    Der er tilfælde, hvor vi gerne må udveksle personlige oplysninger om dig:

    • Hvis det er af hensyn til almen interesse, dig selv eller andre.
    • Hvis lovgivningen kræver det.
    • Hvis det er nødvendigt for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

    Din læge får automatisk besked, når du udskrives. Du kan aktivt frabede dig, at det sker.

    Børn og unge

    Ved børn og unge under 15 år, skal den af barnets forældre, der har forældremyndigheden, give tilladelse til udveklsingen af personlige oplysninger. Børn og unge mellem 15 og 18 år skal selv give tilladelse til udvekslingen. Der gælder samme undtagelser for børn og unge, som for voksne.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Undersøgelsesmetoder

    Lægen stiller din diagnose ud fra samtale, tests og observation. Det er vigtigt, at du fortæller åbent om dine problemer og ikke holder noget tilbage.

    Klinisk interview
    Det kliniske interview sker ofte ud fra en interviewguide med faste spørgsmål. Guiden er en slags huskeliste, der skal sikre, at lægen får så mange oplysninger frem som muligt.

    Psykometrisk test – spørgeskema
    Et spørgeskema med spørgsmål, som: 'Hvor ofte har du, i de sidste to uger, følt dig nedtrykt/vred/angst?’ Lægen stiller din diagnose ud fra, hvor stærke og hvor hyppige dine symptomer er. Nedenfor kan du se et par af de spørgeskemaer, som lægen kan bruge som en del af sin undersøgelse:

    Angst Symptom Spørgeskema  (angst)

    Major Depression Inventory (depression)

    Testen kan give dig et fingerpeg om din sygdom. Det er dog kun lægen, der kan stille en diagnose.

    Psykologisk test
    Den psykologiske test kan fx være en test af dine kognitive evner din evne til at huske, tænke logisk og koncentrere dig. Se eksempel nedenfor:

    MMS - Mini mental status (funktionsevne)

    Den psykologiske test kan også være en test af din virkelighedsopfattelse, ud fra din tolkning af fx tekst og figurer.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Utilsigtede hændelser

    Som patient eller pårørende er du ofte først til at opdage, når noget er tæt på at gå galt - eller der sker en fejl. Det kan fx være udlevering af forkert medicin.

    På hospitalssprog siger vi, at der sker en 'utilsigtet hændelse'.

    Ved at fortælle om, hvad du har oplevet, kan du være med til at forebygge, at det sker igen.

    I praksis skal du udfylde et skema på Patientombuddets hjemmeside, www.dpsd.dk

    Ønsker du at klage?

    Indberetning af en utilsigtet hændelse er ikke det samme som at klage. Læs mere om dine muligheder for at klage i MinVej.dks LEKSIKON.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Vejrtrækningsøvelse

    Tre dybe vejrtrækninger skaber ro i krop og sind.

    Træk vejret ind og hold det, mens du tæller til 7. Pust langsomt luften ud igen, mens du tæller til 8.

    Du kan fx bruge øvelsen, hvis du har svært ved at falde i søvn. Eller når du har brug for et pusterum i hverdagen.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Videokonsultation

    Som patient i lokalpsykiatrien kan du vælge, at en eller flere samtaler foregår som videokonsultation.

    Under videokonsultationen taler du med din behandler over skærmen på din PC, telefon eller tablet.

    Hvordan kan du bruge videokonsultation

    Hvem kan få videokonsultation?

    Du og din behandler vurderer i fællesskab, om I kan bruge videokonsultation som en del af din behandling.

    Videokonsultation er ikke egnet til alle patienter. Nogle bryder sig ikke om at tale sammen over skærmen. For andre er det en fordel at kunne blive derhjemme.

    Hvordan foregår det i praksis?

    Videokonsultationen foregår via et program, der hedder Jabber.

    • Du skal selv installere programmet på din PC, telefon eller tablet.
    • Din behandler ringer til dig på det aftalte tidspunkt.
    • Du åbner Jabber og besvarer samtalen.

    Forbindelsen er sikker - så de ting, I taler om, bliver mellem dig og din behandler.

    Download Jabber og læs vejledning 

    Opdateret d. 05.09.2018

  • Vrede

    Vrede er sund og får os til at sætte grænser for, hvad vi lader os byde. Men når vreden løber af med os, kan vi komme til at gøre ting, vi fortryder bagefter.

    PsykInfo-vejlederens tips


    Skulle vreden løbe af med dig, så vær ikke for hård ved dig selv. Klap i stedet dig selv på skulderen, fordi du prøver. Med tiden vil du opleve, at der går længere og længere tid mellem de episoder, hvor vreden løber løbsk.

    • Øv dig i at mærke tegn på, at du er ved at blive vred. Tæl til 10, før du handler på dine følelser. Ofte vil du mærke, at vreden efter et par sekunders dybe vejrtrækninger er blevet lidt mindre. Samtidig får du tid til at tænke dig om.
    • Før du giver efter for din vrede, kan du overveje om der nu også er grund til at blive vred? Har du tolket situationen korrekt eller kunne der være andre forklaringer på det, du er vred over? Nogle gange forstærkes vreden af, at situationen minder os om noget, vi har oplevet før.
    • Har du ladet din vrede går ud over andre, så øv dig i at sige undskyld, så alle parter kan komme videre.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Årsager, psykisk sygdom

     

    Der er ikke en entydig forklaring på, hvorfor psykisk sygdom opstår.

    Forskningen peger på, at nogle mennesker har en særlig sårbarhed for at udvikle sygdommen, der ofte udløses af stress.

    Har du for nyligt følt dig udsat for en form for belastning?

     

    Opdateret d. 19.01.2018

HovedsideTilbage til Pårørende
Luk
Del
  • X
Del

Modtageren får en e-mail med et link til MinVej.dk og den information, du gerne vil dele. Du har mulighed for at tilføje en kort besked.

Din e-mail er sendt. Tak fordi du delte din viden.