Din browser tillader ikke JavaScript og Minvej.dk kræver JavaScript.
MinVej.dk - Udredning

Velkommen til MinVej.dk

Basisviden om psyke, sygdom og behandling.
Du kan ikke længere logge på MinVej.dk som bruger, læs mere.

Udredning

  • Hvordan ved lægen, hvad jeg fejler?
  • Får jeg altid tilbud om behandling i lokalpsykiatrien?
  • Hvorfor skal jeg have taget en blodprøve?
  • Når vi vurderer dit behov for behandling
    Udredning

    Hvad er 'udredning'?

    'Udredning' er et fagudtryk for en undersøgelse af dit behov for behandling.

    Udredningen kan i nogle tilfælde klares i løbet af en enkelt samtale. Den kan også strække sig over flere samtaler. Formålet er at få et så bredt billede af din situation, som muligt.

    Din behandler kan fx spørge

    • Sker der noget i dit liv, som kan medvirke til, at du har det dårligt?
    • Har du haft en form for krise eller oplevet noget voldsomt?
    • Hvad er dit største problem lige nu?

    Tegn på psykisk sygdom

    Vi taler om de tegn på psykisk sygdom, du oplever. Måske udfylder vi et spørgeskema sammen med dig. Formålet er at afklare, om du kan have gavn af et forløb i lokalpsykiatrien.

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvor længe har du haft det på den måde?
    • Hvor mange gange har du haft et angstanfald?
    • Hvordan har du det, når det er værst?

    Tegn på anden sygdom

    Vi undersøger også om dine problemer kan skyldes andet, end psykisk sygdom. Du skal måske vejes, have taget en blodprøve — eller undersøges på anden vis.

    Vi spørger ind til din livsstil, herunder dine vaner i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. 

    Din behandler kan fx spørge

    • Dyrker du nogen form for motion?
    • Hvor ofte drikker du øl, vin eller spiritus?
    • Er — eller har du været — i behandling for anden sygdom?

    Din hverdag

    Psykisk sygdom kan gøre det svært for dig at klare din hverdag, fx passe arbejde eller skole. Derfor er formålet med samtalen også at afklare, om du har brug for støtte på anden vis — fx fra din egen læge, en studievejleder eller kommunen. 

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvordan påvirker sygdommen din hverdag?
    • Har du familie eller andre, der kan give dig støtte?
    • Må vi tale med andre fagpersoner om dit behov for støtte?

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Fortæl åbent om dig selv og din situation.

    Har du overskud, kan du forberede dig på samtalen ved at registrere sygdomstegn i MinVej.dks logbog. Du bestemmer selv, hvad du vil måle på. Det kan fx være dit humør; antal gange, du vasker hænder — eller når du har et angstanfald.

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    udredning

     

    Pårørende

    • Som pårørende kan du tilbyde at tage med til samtalen. Det kan være en god idé først at tage en snak om, hvor meget, du må blande dig i samtalen — om du må stille uddybende spørgsmål, fortælle, hvad du selv har lagt mærke til m.m. I kan også aftale, at du fx tager noter under samtalen.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Udredningsret
    Behandlings - og udredningsret

    Formål

    Behandlings- og udredningsretten sikrer, at du hurtigt kommer i behandling.

    Kort fortalt

    Som patient i det danske sygehusvæsen har du ret til udredning og opstart af behandling indenfor 30 dage fra din læges henvisning.

    Hvad sker der, hvis tidsfristen ikke kan overholdes?

    Hvis der er en faglig grund til, at udredningen vil tage længere tid, får du en foreløbig tidsplan over de undersøgelser, der endnu mangler.

    Er der andre grunde til, at tidsfristen ikke overholdes, kan du vælge at blive henvist til et privat behandlingssted. 

    Hvis vi ikke kan overholde tidsfristen på 30 dage, så kan du forvente at få mere information i det brev, vi sender til dig.

    Børn og unge

    Tidsfristen på 30 dage gælder også for børn og unge, der er henvist til psykiatrisk udredning og behandling.

    Opdateret d. 09.07.2018

Spørgsmål

Fører udredningen altid til et tilbud om behandling?

Svar

Nogle gange vurderer vi, at du ikke har brug for behandling i lokalpsykiatrien. Din læge hjælper dig videre, så du kan få den hjælp, der passer til dit behov.

Pårørende Leksikon
Luk
Del
  • X
Del

Modtageren får en e-mail med et link til MinVej.dk og den information, du gerne vil dele. Du har mulighed for at tilføje en kort besked.

Din e-mail er sendt. Tak fordi du delte din viden.