Din browser tillader ikke JavaScript og Minvej.dk kræver JavaScript.
MinVej.dk - Rettigheder

Velkommen til MinVej.dk

Basisviden om psyke, sygdom og behandling.
Du kan ikke længere logge på MinVej.dk som bruger, læs mere.

Rettigheder

  • Hvor længe skal jeg vente på at komme til samtale?
  • Hvordan klager jeg?
  • Må I fortælle andre om min sygdom?
  • Aktindsigt
    Aktindsigt

    Formål

    Din ret til aktindsigt sikrer, at du til enhver tid, kan se, hvad sundhedspersonalet skriver om dig - eller dit barn - i din patientjournal.

    Kort fortalt

    Som patient har du ret til at se din egen patientjournal. Det kaldes med et fagudtryk for aktindsigt.

    Hvordan får du adgang til din patientjournal?

    Du kan få en papirudgave af patientjournalen hos sundhedspersonalet. Du har også adgang til at se din patientjournal på Sundhed.dk.

    Børn og unge

    Forældre med forældremyndighed har ret til at se deres barns patientjournal, indtil barnet fylder 18 år. Patientjournalen ligger fra barnet fylder 15 år på Sundhed.dk med adgang via barnets nem-ID.

    Er barnet under 15 år, er der ikke adgang til patientjournalen på Sundhed.dk. Forældre med forældremyndighed kan i stedet få udleveret en papirudskrift. Forældre uden forældremyndighed har ret til på eget initiativ at blive orienteret om barnets situation.

    Opdateret d. 09.07.2018

  • Bisidder
    Bisidder til børn under 15 år

    Børn og unge har ret til at have en pårørende og/eller en anden bisidder med til samtalerne i behandlingsforløbet. Der kan i særlige tilfælde være undtagelser.

    Opdateret d. 31.07.2018

  • Skader og erstatning
    Skader og erstatning

    Har du oplevet noget, som var til skade for dit helbred - eller indebar en risiko for skade - kan du sende det ind som en utilsigtet hændelse på www.dpsd.dk.

    Når du indberetter fejl og misforståelser, er du med til at forebygge, at skaden gentager sig.

    Du kan også vælge at klage og/eller søge erstatning, hvis der er tale om personskade. Du søger erstatning på www.patienterstatningen.dk.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Forældresamvær
    Forældresamvær

    Børn og unge patienter har ret til samvær og kontakt med deres
    forældre og netværk.

    Det er kommunen, der bestemmer omfanget og vilkår for samværet. Det sker ud fra barnets behov og ønsker.

    Af hensyn til barnet kan kommunen beslutte, at samværet skal afbrydes, overvåges eller foregå på en bestemt måde.

    Børn over 12 år og forældre med forældremyndighed kan klage over afgørelse om indskrænket samvær til Ankestyrelsen. Læs mere om klagemulighedernewww.ast.dk.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Fremmedsproglig information
    Fremmedsproglig information

    Patienter, der ikke forstår eller taler dansk kan få hjælp fra en tolk:

    Mere viden

    Anden information om det danske sundhedsvæsen findes på hjemmesiden www.detdanskesundhedssystem.dk

    Se bl.a. film om muligheden for at få hjælp ved psykisk sygdom:

    Sprog: Engelsk, arabisk,  bosnisk, somali, tyrkisk, urdu, farsi.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Frit sygehusvalg
    Frit sygehusvalg

    Det frie sygehusvalg betyder, at man som patient kan vælge at blive henvist til et andet behandlingssted´– fx en lokalpsykiatri i en anden by.

    Udvidet frit sygehusvalg

    Skal man vente mere end 30 dage på en tid, udvides det frie sygehusvalg til også at omfatte de private behandlingssteder, som Danske Regioner samarbejder med.

    Undtagelser

    Der kan være tilfælde, hvor privat behandling ikke er en mulighed. Det kan fx være, hvis det private behandlingssted ikke har tilbud om den behandling, der er brug for.

    Man har som patient heller ikke udvidet frit sygehusvalg, hvis:

    • Ventetiden alene overskrides af faglige grunde – fx behovet for langvarig udredning.  
    • Man selv har ønsket at udsætte eller ændre sin tid.
    • Hvis ventetiden på det private behandlingssted er længere, end ventetiden i ens hjemregion.  
    • Hvis man er henvist til forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Informeret samtykke
    Informeret samtykke

    Som patient bestemmer du selv, om du vil tage imod tilbuddet om behandling – fx medicin. Med et fagudtryk skal du give informeret samtykke, før behandlingen kan startes op.

    Din behandler skal i den forbindelse sikre sig, at du har forstået dine muligheder. Du har krav på information om:

    • Sygdommen.
    • De forskellige muligheder for behandling.
    • Mulige bivirkninger ved behandlingen.
    • Forebyggelse.
    • Konsekvenser, hvis behandling ikke sættes i værk.

    Du kan til en hver tid trække dit samtykke tilbage og afbryde behandlingen.

    Hensynet til dit helbred kan gøre det nødvendigt at behandle dig uden dit samtykke. I så fald er der tale om tvang. Læs mere om tvang i MinVej.dks LEKSIKON.

    Børn og unge 15-18 år

    Er du mellem 15 og 18 år bestemmer du selv, om behandlingen skal startes op. Dine forældre skal dog have samme information som dig og er med under drøftelsen af din behandling. Hvis du er uenig med dine forældre, er det dig selv, der bestemmer.

    Hensynet til dit helbred kan dog gøre det nødvendigt at behandle dig uden dit samtykke. I så fald er der tale om tvang. Læs mere om tvang i MinVej.dks LEKSIKON.

    Børn og unge under 15 år

    For børn og unge under 15 år er det den af barnets forældre, der har forældremyndighed, der skal give informeret samtykke, før behandlingen kan startes op. Forældre uden forældremyndighed har dog ret til at blive orienteret på linje med den forælder, der har forældremyndighed over barnet. Barnet selv skal også inddrages mest muligt i beslutningen.

    Hensynet til barnets helbred kan gøre det nødvendigt at iværsætte behandling uden samtykke. I så fald er der tale om tvang. Læs mere om tvang i MinVej.dks LEKSIKON.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Klagemuligheder
    Klagemuligheder

    Er du som patient eller pårørende utilfreds med noget, er du velkommen til at tale med din kontaktperson – eller en anden medarbejder – om det, du har oplevet. Vi vil meget gerne vide, hvis der noget, vi kan gøre bedre.

    Ønsker du at indsende en klage, skal du først tage stilling til, hvad det er, du ønsker at klage over. Psykiatriens patientvejleder kan hjælpe dig.

    Klage over behandling

    Du kan klage over udredning og behandling, fx:

    • At du ikke har fået nok information om behandlingen.
    • At du har oplevet brud på tavshedspligten.
    • At du har fået forkert medicin.

    Før du indsender din klage, kan du vælge at tage en dialog med behandlingsstedet om det, du har oplevet. Det kan være en god idé at tage en ledsager med til samtalen - enten en pårørende eller en bisidder fra Danske Patienter.

    Ønsker du stadig at klage, skal du beslutte, om du vil klage over afdelingen eller bestemte medarbejdere, som du har været i kontakt med. Det har indflydelse på, hvem der afgør din klagesag – og hvilken konsekvens, den får.

    Din klage skal indsendes digitalt via Borger.dk: Åben selvbetjening  til klage over behandling (nyt vindue)

    Mere information

    Pjece fra Styrelsen for Patientklager - 'Hvem skal afgøre din sag? (PDF i nyt vindue).

    Styrelsen for Patientklager om dialog før klage over sundhedsfaglig behandling (nyt vindue).

    Styrelsen for Patientklager om klage over sundhedsfaglig behandling (nyt vindue).

    Klage over, at rettigheder ikke overholdes

    Du kan fx klage over:

    • At du ikke er blevet udredt – eller har fået en plan for udredningen – inden for 30 dage.
    • At du har fået afslag på at få dækket dine udgifter til transport.
    • At behandlingen ikke kan flyttes til det behandlingssted, du foretrækker.

    Klager skal indsendes digitalt via Borger.dk: Åben selvbetjening til klage over brud på rettigheder (nyt vindue)

    Mere information

    Styrelsen for Patientklager om klage over tilsidesættelse af patientrettigheder (nyt vindue)

    Klage over tvang

    Har du som patient oplevet tvang, har du krav på en eftersamtale med personalet. Her kan du og dine behandlere tale episoden igennem – og drøfte, hvordan I kan forhindre, at den gentager sig. Du kan vælge at få en bisidder fra Danske Patienter (nyt vindue) til at sidde med ved samtalen.

    Ønsker du at klage, har du ret til en patientrådgiver, der kan hjælpe med at indsende klagen.

    Mere information

    Klagemuligheder ved tvang på Borger.dk (nyt vindue) 

    Læs mere om tvang i MinVej.dks LEKSIKON

    Brug for hjælp til at klage

    Kontakt psykiatriens patientvejleder Henriette Markman Helberg på tlf.: 7663 1098 (hverdage mellem kl. 9 og 12, mandag kl. 13-15. E-mail rettes til: Patientkontoret@rsyd.dk (Att.: Psykiatri)

    Fuldmagt til at klage

    Klager du på vegne af en anden myndig person, skal du have en fuldmagt klar fra den person, dvs. et dokument du tilføjer i klageskemaet. Du kan bruge blanketten fra Styrelsen for Patientklager: Fuldmagt til pårørende (nyt vindue) 

    Børn og unge

    Forældre – eller en anden med forældremyndighed – kan gå i dialog eller indsende klage på vegne af børn og unge, under 18 år.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Patientvejleder
    Patientvejleder

    Patientvejleder Henriette Markman Helberg kan svare på dine spørgsmål om psykiatrien. Hun har tavshedspligt og du kan være anonym.

    Kontakt patientvejleder-kontoret på tlf.: 7663 1098 Alle hverdage mellem kl. 9 og 12, mandag kl. 13-15.

    E-mail: Patientkontoret@rsyd.dk (Att.: Psykiatri).

    Opdateret d. 30.08.2018

  • Udveksling af information
    Udveksling af information

    Som sundhedspersonale har vi tavshedspligt. Det betyder, at vi kun må videregive og indhente informationer om dig, hvis du giver os lov til det.

    Hvis udvekslingen af information er nødvendig for at kunne behandle dig, er det nok med dit mundtlige samtykke. I andre tilfælde beder vi dig om et skriftligt samtykke.

    Et samtykke til at videregive eller indhente information kan til enhver tid trækkes tilbage. Tal med din kontaktperson.

    Undtagelser

    Der er tilfælde, hvor vi gerne må udveksle personlige oplysninger om dig:

    • Hvis det er af hensyn til almen interesse, dig selv eller andre.
    • Hvis lovgivningen kræver det.
    • Hvis det er nødvendigt for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

    Din læge får automatisk besked, når du udskrives. Du kan aktivt frabede dig, at det sker.

    Børn og unge

    Ved børn og unge under 15 år, skal den af barnets forældre, der har forældremyndigheden, give tilladelse til udveklsingen af personlige oplysninger. Børn og unge mellem 15 og 18 år skal selv give tilladelse til udvekslingen. Der gælder samme undtagelser for børn og unge, som for voksne.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Tvang
    Tvang

    Psykiatriloven giver mulighed for, at meget syge patienter kan sættes i behandling – uden deres samtykke.

    Der er knyttet strenge betingelser til anvendelsen af tvang, der kun må bruges, hvis:

    • Patienten udviser tydelige tegn på sindsyge.

    • Det ville være uforsvarligt ikke at indlægge eller behandle patienten, enten fordi at:
      • Udsigten til bedring vil blive væsentligt forringet, hvis patienten ikke kommer i behandling.

      • Patienten er til nærliggende fare for sig selv eller andre.

    Før der bruges tvang, gør personalet alt, hvad der er muligt for at få patienten til at deltage frivilligt i behandlingen.

    Tvangsindgrebet gøres så skånsomt, som det er muligt. 

    Personalet anvender den form for tvang, som de vurderer virker mindst indgribende for patienten. 

    Børn og unge

    Patienter mellem 15 og 18 år har ret til selv at bestemme, om de vil i behandling. Også selv om deres forældre ikke er enige.

    Der må dog bruges tvang, hvis der fx er tale om en livstruende situation med behov for øjeblikkelig behandling. Lovens betingelser for tvang er beskrevet ovenfor.

    For patienter under 15 år, er det forældrene, der bestemmer, om barnet skal i behandling. Hvis forældrene giver deres tilladelse til behandling, er der ikke tale om tvang. Heller ikke, selv om barnet selv måske ikke ønsker behandling.

    Hvis forældrene ikke giver lov til behandling, kan der bruges tvang ud fra de betingelser, der er nævnt ovenfor.

    Eksempler

    Tvang er fx:

    • Frihedsberøvelse – indlæggelse, tilbageholdelse.
    • Tvangsbehandling – fx medicinering, sondemad.
    • Tvungen opfølgning, efter udskrivning.
    • Anvendelse af fysisk magt.
    • Alarm- og sporingsudstyr på patienten.
    • Personlig skærmning, fx aflåsning af døre.

    Den mest kendte form for tvang er nok anvendelsen af bælte. Der er særligt strenge betingelser for dette:

    • Beslutningen om fiksering skal være godkendt af en overlæge. 
    • Fiksering må kun anvendes nogle få timer, med mindre fastholdelsen sker af hensyn til patienten eller andres sikkerhed.
    • En læge skal tre gange i døgnet vurdere om fikseringen fortsat er nødvendig.
    • Tvangsfikseringen skal også vurderes løbende af en ekstern læge – efter 24 timer, 48 timer, på 4. dagen og derefter 1 gang ugentligt.

    Klagemuligheder

    Eftersamtale

    Har man som patient oplevet tvang, har man krav på en eftersamtale med personalet.

    Her kan man tale episoden igennem – og drøfte, hvordan man kan forhindre, at den gentager sig. Man kan få en bisidder fra Danske Patienter (nyt vindue) til at sidde med ved samtalen.

    Klage

    Ønsker man at klage, har man ret til en patientrådgiver, der kan hjælpe med at indsende klagen.

    Mere information: Klagemuligheder ved tvang på Borger.dk (nyt vindue) 

    Opdateret d. 03.09.2018

Pårørende Leksikon
Luk
Del
  • X
Del

Modtageren får en e-mail med et link til MinVej.dk og den information, du gerne vil dele. Du har mulighed for at tilføje en kort besked.

Din e-mail er sendt. Tak fordi du delte din viden.