Din browser tillader ikke JavaScript og Minvej.dk kræver JavaScript.
MinVej.dk - Anden terapi

Velkommen til MinVej.dk

Basisviden om psyke, sygdom og behandling.
Du kan ikke længere logge på MinVej.dk som bruger, læs mere.

Anden terapi

  • Bruger man stadig elektro-chok?
  • Hvad er sanseterapi?
  • Hvorfor kan man have brug for genoptræning efter psykisk sygdom?

JAN

”Lige nu går det godt, men 7-9-13: Hvornår kommer dykket?”

Læs JAN's historie her
  • ECT, om behandlingen
    ECT, om behandlingen

    ECT er behandling af psykisk sygdom med strømstød af svag styrke.

    Strømmen udløser et mindre krampeanfald hos patienten. Det påvirker kemien i den del af hjernen, der har indflydelse på humør og følelser.

    Hvem får tilbud om ECT?

    ECT bruges især ved svær depression, fx når der er stor fare for at patienten begår selvmord.

    ECT kan også bruges ved tilstande som delir (voldsom forvirring/uro) og svær mani (sygelig opstemthed). Eller når den antidepressive medicin ikke virker.

    Virkning

    Mellem 80 og 90 pct. af patienterne får det bedre af ECT. Som regel mærkes en bedring efter blot få behandlinger.

    Der gennemføres typisk 8-12 behandlinger. De fleste starter op med at få  2-3 behandlinger om ugen.

    Bivirkninger

    ECT påvirker først og fremmest hukommelsen. Hos langt de fleste bliver denne dog normal igen efter nogle uger.

    Få patienter mister varigt erindringen om perioder af deres liv.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • ECT i billeder
    ECT i billeder

    ECT foregår på en specielt indrettet stue på sygehuset.

    Det psykiatriske personale følger dig hen på stuen og bliver der under ECT-behandlingen. Der vil også være en narkoselæge og -sygeplejerske til stede, som sørger for at du er i fuld bedøvelse under behandlingen.

    23

    Før behandling

    Før ECT-behandlingen måler vi dit blodtryk og din puls.

    17


    Vi sætter elektroder på din brystkasse, så vi kan måle din hjerteaktivitet under behandlingen.

    26

    28


    Du får også sat elektroder på panden og bag hvert øre. De registrerer bl.a. aktiviteten i din hjerne under behandlingen.

    9
       

    8

    Du får du en iltmaske på. Den sikrer, at der hele tiden kommer ilt nok til hjernen.

    22


    Du får en tandbeskytter i munden for at undgå at krampeanfaldet giver tandskade.

    Du får smurt en gel på huden, før elektroden sættes fast.

    11

    13

    Vi bedøver dig gennem et drop, lagt i hånden.

    3

     

    Under behandlingen

    Under behandlingen er du i fuld bedøvelse. Du får muskelafslappende medicin, så krampeanfaldet begrænses mest muligt.

    Du får sat elektroder fast på panden og i tindingerne. Det er her strømmen kommer igennem. ECT-apparatet afgiver strøm til hjernen i ganske få sekunder.  Lægen sikrer, at du får den rette strømstyrke, ud fra bl.a. dit køn og din alder. Strømstyrken justeres undervejs. Det sker ud fra målingen af hjernens aktivitet og krampeanfaldets varighed. Krampeanfaldet varer typisk under et minut.

    25

    6

    29

     

    Efter behandling

    Efter behandlingen bliver du kørt ind i opvågningen. Her tager en sygeplejerske og din kontaktperson vare om dig. Du vågner du op i løbet af ganske få minutter.

    Du kan selv trække vejret igen. Måske oplever du en kortvarig forvirring. En del patienter har lette smerter i musklerne eller hovedpine.

    Fra du bliver bedøvet, til du bliver fulgt tilbage til din seng, går der ca. en time.

    35

    Må jeg tage min pårørende med under behandlingen?

    Ligesom under en operation må pårørende ikke være med på stuen under behandlingen.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Ergo- og fysioterapi
    Genoptræning

    Psykisk sygdom kan svække evnen til at klare forskellige situationer i hverdagen. Derfor kan der være behov for ergoterapi, fx genoptræning af:

    • Praktiske færdigheder. Øvelser i fx indkøb, oprydning og madlavning.
    • Sociale færdigheder. Øvelser i forskellige samtale-situationer.
    • Kognitive færdigheder. Øvelser, der træner hukommelse eller koncentrationsevne.

    Sygdommen kan også påvirke mimik, bevægelser og kropsfornemmelse. Derfor kan der på samme vis være behov for fysioterapi, fx:

    • Genoptræning af motorik.
    • Behandling af tics.
    • Stimulering af sanser ved hjælp af massage eller kugledyne.

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Internetpsykiatrien
    Internetpsykiatrien

    Internetpsykiatrien

    Internetpsykiatrien er et gratis tilbud, hvor du kan få behandling over internettet, hvis du lider af angst eller depression.

    Du behøver ikke blive henvist af din egen læge, og behandlingen foregår på de tidspunkter, der passer dig.

    Til gengæld kræver det:

    • at du har en adgang til en pc med internet og webcam, hvor du kan sidde uforstyrret
    • at du har lyst til at arbejde selvstændigt med øvelser i din hverdag
    • at du har lyst til skrive sammen med din behandler om, hvordan du har det

    Behandlingen foregår i et computerprogram med daglige øvelser, hvor du lærer, hvordan du kan arbejde med dine tankemønstre.

    Computerprogrammet understøttes af en psykolog, som følger dig i 10 uger. Forløbet starter med en videosamtale, hvor psykologen vurderer om behandlingsformen egner sig til dig.

    Kriterier for behandling

    Vi kan hjælpe dig, hvis du:

    • Er over 18 år
    • Har angst eller let til moderat depression  

    Vi kan desværre ikke hjælpe dig, hvis du:

    • samtidig lider af skizofreni, bipolar lidelse eller beslægtede lidelser
    • hvis din hovedproblematik er PTSD eller OCD
    • har et misbrug af alkohol eller stoffer
    • aktuelt er i anden psykoterapeutisk behandling  

    Hvis vi af den ene eller anden grund ikke kan hjælpe dig, skal du henvende dig til din egen læge.

    Anmod om behandling

    Hvis du gerne vil i behandling i Internetpsykiatrien, skal du klikke på linket nederst på siden.

    Her bliver du bedt bedt om at logge ind med NemID og svare på en række spørgsmål om dig selv og hvordan du har det. Vi modtager oplysningerne direkte her i Internetpsykiatrien.

    Hvis du opfylder kriterierne for behandling, inviterer vi dig til en udredende samtale. Samtalen varer en time og foregår via video på computeren. Denne samtale finder sted på en hverdag typisk ml. kl. 9 og kl. 15.30. Vi hjælper dig med at få det tekniske til at virke, og det er ikke svært.

    Under samtalen afklarer vi, om tilbuddet passer til dig, og hvis det gør, får du adgang til programmet kort tid efter og kan begynde din behandling. 

    Ved problemer med anmodning, kontakt ipsyk@rsyd.dk

     

    Opdateret d. 03.09.2018

  • Sanseterapi
    Sanseterapi

    Når du har en psykisk sygdom, kan hjernen have svært ved at tage imod og bearbejde de sanseindtryk, du møder i din hverdag. Derfor kan en del af adfærdsterapien også bestå i at stimulere dine sanser med forskellige redskaber.

    Sanseterapi kan bruges til at berolige eller til at kvikke op.

    1

     3 

    Spørg din kontaktperson, hvis du vil vide mere.
    Du kan også læse mere i folder om sanseintegration.

    forside

    Opdateret d. 03.09.2018

Spørgsmål

Er det altid en psykiater, der behandler mig?

Svar

Din behandler kan også være fx en socialrådgiver, sygeplejerske eller psykolog. Der er dog altid en læge, tilknyttet din behandling.

Pårørende Leksikon
Luk
Del
  • X
Del

Modtageren får en e-mail med et link til MinVej.dk og den information, du gerne vil dele. Du har mulighed for at tilføje en kort besked.

Din e-mail er sendt. Tak fordi du delte din viden.