Din browser tillader ikke JavaScript og Minvej.dk kræver JavaScript.
MinVej.dk - Min Vej – min sundhed

Er du henvist til behandling?

Forbered dig på patientforløbets samtaler og de emner, vi taler om undervejs.

Er du indlagt eller i behandling et andet sted – fx hos egen læge – vil du ofte opleve, at det er de samme emner, I taler om. Du er velkommen til at læse med.

METTE

”Det giver tryghed at vide, hvad der skal ske"

Læs METTE's historie her
  • Hvordan foregår behandlingen?
    Patient- og pakkeforløb

    Behandlingen af psykisk sygdom er for det meste ambulant – dvs. man bliver ikke indlagt, men går til samtaler i lokalpsykiatrien.

    Der afholdes typisk 8-12 samtaler. Nogle samtaler kan foregå som gruppeterapi med andre patienter. Du skal normalt afsætte 1-2 timer til samtalen.

    Behandlingen sker ud fra Sundhedsstyrelsens 'pakkeforløb'.

    Hvad er et pakkeforløb?

    Et pakkeforløb er en slags opskrift på, hvordan en bestemt type sygdom behandles.

    En fælles skabelon

    Psykiatriens pakkeforløb er lavet ud fra samme skabelon. I figuren nedenfor vises de aktiviteter, der typisk indgår i pakkeforløbet:

    patientforløbet

    Hvorfor er der lavet pakkeforløb?

    Pakkeforløbet er med til at sikre, at man får samme godkendte behandling, uanset om man bliver behandlet i Tønder eller Skagen.

    Pakkeforløbet er en vejledning til behandleren. Antallet af timer til psykoterapi og typen af medicin tilpasses patientens individuelle behov.

    Du finder pakkeforløbene på Danskeregioner.dk (nederst på siden).

     

    Opdateret d. 02.05.2018

  • Når vi undersøger dig (udredning)
    Udredning

    Det første, vi gør, når du møder op i lokalpsykiatrien, er at afklare dit behov for behandling. Dette kaldes med et fagudtryk for 'udredning'.

    Udredningen kan klares i løbet af en enkelt samtale. Den kan også strække sig over flere samtaler og undersøgelser.

    Hvordan har du det?

    Under udredningen vil vi forsøge at få et så bredt billede af din situation, som muligt.

    Din behandler kan fx spørge

    • Sker der noget i dit liv, som kan medvirke til, at du har det dårligt?
    • Har du haft en form for krise eller oplevet noget voldsomt?
    • Hvad er dit største problem lige nu?

    Diagnosen

    Du og din behandler taler om de tegn på psykisk sygdom, du oplever. Du skal måske svare på spørgsmål ud fra et spørgeskema.

    Når din behandler stiller sin diagnose, sker det ud fra det af Sundhedsstyrelsen godkendte ICD-10 indeks. Indekset beskriver, hvilke sygdomstegn, der skal være til stede, for at få diagnosen.

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvor længe har du haft det på den måde?
    • Hvor meget af tiden har du følt dig trist i de sidste par uger?
    • Hvordan har du det, når det er værst?

    Anden sygdom

    Det er også en del af udredningen at undersøge, om dine problemer kan skyldes andet, end psykisk sygdom. Du skal måske vejes, have taget en blodprøve — eller undersøges på anden vis.

    Vi spørger også ind til din livsstil og dine vaner i forhold til kost, rygning, alkohol og motion.

    Din behandler kan fx spørge

    • Dyrker du nogen form for motion?
    • Hvor ofte drikker du øl, vin eller spiritus?
    • Er — eller har du været — i behandling for anden sygdom?

    Omkring dig

    Psykisk sygdom kan gøre det svært for dig at klare din hverdag, fx arbejde, familie- og fritidsliv.

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvordan påvirker sygdommen din hverdag?
    • Har du familie eller andre, der kan give dig støtte?
    • Må vi tale med andre fagpersoner om dit behov for støtte?

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Fortæl åbent om dig selv og din situation.

    Har du overskud, kan du forberede dig på samtalen ved at registrere sygdomstegn i MinVej.dks logbog. Du bestemmer selv, hvad du vil måle på. Det kan fx være dit humør; antal gange, du vasker hænder — eller når du har et angstanfald.

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    udredning

     

    Mere viden

    Her finder du et udpluk fra MinVej.dks LEKSIKON med artikler af særlig interesse for dig, der skal udredes.

     

    Pårørende

    • Som pårørende kan du tilbyde at tage med til samtalen. Det kan være en god idé først at tage en snak om, hvor meget, du må blande dig i samtalen — om du må stille uddybende spørgsmål, fortælle, hvad du selv har lagt mærke til m.m. I kan også aftale, at du fx tager noter under samtalen.

    Opdateret d. 10.04.2018

  • Når vi taler om medicin
    Medicin, samtale om

    Psykisk sygdom behandles ofte med en kombination af medicin og samtaleterapi.

    Din medicin

    Medicin for psykisk sygdom påvirker os hver især forskelligt. Derfor vil du måske opleve, at din behandler ændrer på din medicin undervejs i dit forløb.

    Din behandler kan fx spørge

    • Har du før fået medicin for psykisk sygdom?
    • Tager du medicin for anden sygdom?
    • Er der bivirkninger, du vil have svært ved at leve med?

    Bivirkninger

    Nogle oplever bivirkninger som fx kvalme eller træthed. I de fleste tilfælde aftager bivirkningerne efterhånden som kroppen vænner sig til medicinen.

    Hvis bivirkningerne er voldsomme — eller varer ved — er det vigtigt, at du taler med din behandler om det.

    Søg råd, hvis du overvejer at stoppe med at tage medicinen — eller ønsker at ændre noget. Ophør med medicin er en af de hyppigste årsager til, at man igen bliver syg eller får det værre.

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Lav en liste over den medicin, du i forvejen tager. Skriv også håndkøbs- og naturmedicin på listen. Tag den med til samtalen. Du kan også udskrive medicinlisten fra din patientjournal på Sundhed.dk.

    Du kan selv søge viden om forskellige lægemidler på MinVej.dk. 

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    Medicin

     

    Mere viden

    Her finder du et udpluk fra MinVej.dks LEKSIKON med artikler af særlig interesse for dig, der får tilbud om medicin.

     

    Tips til pårørende

    Som pårørende kan du tilbyde den syge din hjælp til at:

    • Han/hun kan holde fast i den aftalte behandling — fx tage sin medicin og/eller møde op til samtaler.
    • Han/hun får talt med sin behandler eller læge, før ophør med medicin – eller ændringer.

    Opdateret d. 02.05.2018

  • Når du er i samtaleterapi
    Psykoterapi

    Psykoterapi er en samtale, hvor din behandler bruger en særlig teknik til at give dig indsigt i din sygdom.

    Kognitiv adfærdsterapi

    I lokalpsykiatrien bruger vi typisk det, der med et fagudtryk kaldes 'kognitiv adfærdsterapi' (KAT). Det er er samtaleterapi med fokus på tanker (kognitiv) og reaktioner (adfærd). Formålet er, at ruste dig til at kunne klare de situationer, der er svære for dig.

    Din behandler kan fx spørge ind til en aktuel oplevelse, du har haft

    • Hvad var det, der skete?
    • Hvordan reagerede du?
    • Hvilke tanker gjorde du dig om situationen?
    • Kunne du have set anderledes på det, der skete?

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Du kan før og mellem samtalerne skrive dine tanker, følelser og reaktioner ind i MinVej.dks logbog. Det kan gøre dig bevidst om mønstre i den måde, du tænker på. Du kan vælge at dele din viden med din behandler.

    Eksponering

    Ved angst og fobi bruges der ofte en form for samtaleterapi, der kaldes 'eksponering'. Du og din behandler lægger en plan for, hvordan du gradvist kan gå ind i den situation, der udløser din angst.

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvad er det værste, der kan ske?
    • Hvordan kunne du tage et første skridt i den rigtige retning?
    • Hvad skete der, sidste gang du var bekymret for noget af det samme?

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Du kan fx notere i logbogen, når du har nået et aftalt trin i processen.

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    Terapi

     

    Mere viden

    Her finder du et udpluk fra MinVej.dks LEKSIKON med artikler af særlig interesse for dig, der er i psykoterapi.

     

    Tips til pårørende

    • Som pårørende kan du byde ind med mere neutrale fortolkninger af det, der sker.
    • Du kan også deltage i udførelsen af et trappeskema. Et trin på vej til målet kunne netop være, at den syge udfører aktiviteten sammen med en ven.

    Opdateret d. 02.05.2018

  • Når vi taler om psykisk sygdom (psyko-edukation)
    Psyko-edukation

    En del af samtalen med din behandler er formidling af viden om psykisk sygdom. Dette kaldes med et fagudtryk for psyko-edukation.

    Undervisningen kan foregå på tomandshånd eller i grupper — og kan også være for pårørende.

    Psyko-edukation er med til at klæde dig og dine pårørende på til at kunne klare de udfordringer, der kan opstå under og efter psykisk sygdom.

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvad gør dig normalt rolig og glad?
    • Er der balance mellem din energi og dine daglige opgaver?
    • Hvad er vigtigt for, at du trives?

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Tag imod og opsøg viden — bl.a. på MinVej. dk. Din behandler kan formidle kontakt til en PsykInfo-medarbejder, der kan give dig en introduktion til hjemmesiden.

    Du kan bruge MinVej.dks logbog til at lave små eksperimenter — fx afprøve, hvordan motion og søvn påvirker dit humør.

    Du kan i MinVej.dks sektion om SELVHJÆLP finde inspiration til, hvordan du tackler udfordringer i hverdagen med psykisk sygdom.

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    psykoedukation

     

    Mere viden

    Her finder du et udpluk fra MinVej.dks LEKSIKON med artikler af særlig interesse for dig, der får psyko-edukation.

     

    Tips til pårørende

    Som pårørende kan du hjælpe med at give vigtige informationer videre til patienten — på tidspunkter, hvor han/hun har overskud til at tage dem ind.

     

    Opdateret d. 02.05.2018

  • Når vi taler om samarbejdet med dine pårørende
    Pårørende, samarbejdet med

    Vi ved af erfaring, at støtte i hverdagen, gør det lettere at komme sig over psykisk sygdom.  

    Derfor får du tilbud om, at vi inviterer dine nærmeste pårørende ind til en samtale.

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvem betragter du som nærmeste pårørende?
    • Er der børn eller unge under 18 år i familien?

    Familiesamtale

    Har du børn, får du tilbud om en særlig familiesamtale. Den raske forælder — eller en anden person, tæt på barnet — deltager typisk også i samtalen.

    Vi fortæller om sygdom og behandling på en måde, der er tilpasset barnets alder.

    Børn kan også få tilbud om at deltage i PsykInfos grupper for børn, der har en mor eller far med psykisk sygdom.

    Vi spørger ind til jeres hverdag

    • Hvordan klarer I — voksne og børn — den aktuelle situation?
    • Hvem kan barnet tale med, når det er svært derhjemme?
    • Har I brug for støtte?

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Fortæl din ægtefælle, veninde eller en anden af dine nærmeste om din situation:

    Spørg om — og tag imod — hjælp.

    Sig ja til, at der afholdes pårørende- og familiesamtale.

    Hvis du ikke ønsker, at vi taler med dine pårørende

    Vi har tavshedspligt og må kun fortælle dine nærmeste om din sygdom og behandling, hvis du giver os lov til det.

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    paarorende

     

    Mere viden

    Her finder du et udpluk fra MinVej.dks LEKSIKON med artikler af særlig interesse for dig, når du overvejer inddragelsen af dine pårørende

     

    Tips til pårørende

    • Du kan finde inspiration til, hvordan du kan støtte op om behandling og forebyggelse i MinVej.dks sektion for PÅRØRENDE. Her finder du også information om støtte til dig selv og familiens børn.
    • Ønsker den syge ikke, at du bliver inddraget i forløbet, kan du få generel viden om psykisk sygdom og behandling i lokalpsykiatrien — og læse mere på MinVej.dk.

    Opdateret d. 02.05.2018

  • Når vi taler om livsstil
    Livsstil, samtale om

    Din livsstil påvirker de fleste aspekter af dit liv — din psyke, dit fysiske helbred og din evne til at klare din hverdag. Derfor kan selv små ændringer gøre stor forskel.

    Du og din behandler taler bl.a. om dine vaner i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. Det sker for at afklare med dig, om du ønsker støtte til at ændre noget.

    Din behandler kan fx spørge

    • Hvad kunne du gøre for at skabe balance mellem sundt og usundt?
    • Hvordan kunne du få mere fysisk aktivitet ind i din hverdag?
    • Er du interesseret i en samtale med en diætist, der kan hjælpe dig i gang med en kostplan?

    Små skridt

    Aftal små skridt hen imod en sundere livsstil med din behandler.

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Sæt mål for dig selv. Det er vigtigt, at målene er realistiske, fx:

    "I denne uge vil jeg…":

    • "…spise en grøntsag hver dag".
    • "... gå en lille tur, når jeg ryger".
    • "... kun drikke vin til maden i weekenden".
    • "... tage cyklen på job, mindst én dag om ugen".

    Find selv på nogle flere.

    Forsøg at holde fokus på balance af det sunde og det usunde:

    • Gå fx en tur, når du alligevel er ude at ryge.
    • Spis godt med rødkål til flæskestegen.
    • Drik både vin og vand til maden.

    Vær bevidst om dine valg:

    • Prøv at begrænse de situationer, hvor du spiser et stykke chokolade, ryger en cigaret eller drikker et glas vin – fordi det er blevet en vane for dig fx når du ser TV.
    • Til gengæld skal du nyde din chokolade, cigaret eller vin, når du bevidst vælger den til.

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    livsstil

     

    Mere viden

    Her finder du et udpluk fra MinVej.dks LEKSIKON med artikler af særlig interesse for dig, der ønsker ændringer i din livsstil.

     

    Tips til pårørende

    • Som pårørende kan du tilbyde at støtte op om livsstilsændringer. Du kan fx tage initiativ til en fælles gåtur eller foreslå rygestop som et fælles projekt.
    • Afstem dit tilbud om støtte til patientens ønsker, behov og situation. 

    Opdateret d. 02.05.2018

  • Når vi taler om forebyggelse
    Udskrivelse

    Når din behandling er afsluttet, bliver du udskrevet fra lokalpsykiatrien.

    Efter udskrivelsen er det igen din egen læge, der er din kontaktperson. Han/hun modtager et notat om dit forløb i psykiatrien — og kan hjælpe dig videre med støtte og fx medicin. Bliver du igen syg, er det også din læge, du skal gå til.

    At komme sig over psykisk sygdom

    I slutningen af dit forløb taler du og din behandler om, hvordan du kan være med til at forebygge, at du igen bliver syg.

    Din behandler kan fx spørge

    • Kan du gøre noget for at sikre, at du ikke overser de første tegn på at du igen er ved at blive syg?
    • Hvem kan være med til at sikre at du får hjælp, når du har brug for det?
    • Er der noget særligt, du gerne vil tage med dig — og huske — fra behandlingen?
    • Hvad er vigtigt for, at du trives på lang sigt?

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Vær opmærksom på, hvordan du har det.

    Du kan bruge MinVej.dks logbog til at holde øje med tegn på, at du ikke trives. Det kan fx være, at du sover dårligt — eller begynder at undgå social kontakt. 

    Spørgsmål, du selv kan stille...

    forebyg

     

    Mere viden

    Her finder du et udpluk fra MinVej.dks LEKSIKON med artikler af særlig interesse for dig, der gerne vil være med til at forebygge sygdom.

     

    Tips til pårørende

    • Det er en god idé at få talt om, hvad du kan gøre, hvis du kan mærke, at sygdommen kommer tilbage.
    • Du kan være med til at sikre, at din pårørende altid har en at ringe til, når han/hun har det dårligt.

    Opdateret d. 10.04.2018

  • Internetpsykiatrien
    Internetpsykiatrien

    Internetpsykiatrien

    Internetpsykiatrien er et gratis tilbud, hvor du kan få behandling over internettet, hvis du lider af angst eller depression.

    Du behøver ikke blive henvist af din egen læge, og behandlingen foregår på de tidspunkter, der passer dig.

    Til gengæld kræver det:

    • at du har en adgang til en pc med internet og webcam, hvor du kan sidde uforstyrret
    • at du har lyst til at arbejde selvstændigt med øvelser i din hverdag
    • at du har lyst til skrive sammen med din behandler om, hvordan du har det

    Behandlingen foregår i et computerprogram med daglige øvelser, hvor du lærer, hvordan du kan arbejde med dine tankemønstre.

    Computerprogrammet understøttes af en psykolog, som følger dig i 10 uger. Forløbet starter med en videosamtale, hvor psykologen vurderer om behandlingsformen egner sig til dig.

    Kriterier for behandling

    Vi kan hjælpe dig, hvis du:

    • Er over 18 år
    • Har angst eller let til moderat depression  

    Vi kan desværre ikke hjælpe dig, hvis du:

    • samtidig lider af skizofreni, bipolar lidelse eller beslægtede lidelser
    • hvis din hovedproblematik er PTSD eller OCD
    • har et misbrug af alkohol eller stoffer
    • aktuelt er i anden psykoterapeutisk behandling  

    Hvis vi af den ene eller anden grund ikke kan hjælpe dig, skal du henvende dig til din egen læge.

    Anmod om behandling

    Hvis du gerne vil i behandling i Internetpsykiatrien, skal du klikke på linket nederst på siden.

    Her bliver du bedt bedt om at logge ind med NemID og svare på en række spørgsmål om dig selv og hvordan du har det. Vi modtager oplysningerne direkte her i Internetpsykiatrien.

    Hvis du opfylder kriterierne for behandling, inviterer vi dig til en udredende samtale. Samtalen varer en time og foregår via video på computeren. Denne samtale finder sted på en hverdag typisk ml. kl. 9 og kl. 15.30. Vi hjælper dig med at få det tekniske til at virke, og det er ikke svært.

    Under samtalen afklarer vi, om tilbuddet passer til dig, og hvis det gør, får du adgang til programmet kort tid efter og kan begynde din behandling. 

    Ved problemer med anmodning, kontakt ipsyk@rsyd.dk

     

    Opdateret d. 02.05.2018

Spørgsmål

Hvorfor er det vigtigt at opsøge og tage imod viden om behandlingen?

Svar

Viden om dine muligheder gør det lettere for dig at være med i de fælles beslutninger – fx om du skal blive ved med at tage medicin eller om vi skal invitere dine pårørende ind til samtale.

Pårørende Leksikon
Luk
Del
  • X
Del

Modtageren får en e-mail med et link til MinVej.dk og den information, du gerne vil dele. Du har mulighed for at tilføje en kort besked.

Din e-mail er sendt. Tak fordi du delte din viden.

Luk Siden er tilføjet til Din Viden